Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Mestring af kommunikative vanskeligheder. 9.2 Stammeundervisning. Stammeundervisningen har traditionelt været inddelt i to forskelligtrettede tilgange, samt en kombination af disse to 7 : 1.”Non-Advoidance” (ikke undgåelse) bygger på, at den stammende skal lære at leve med og acceptere sin stammen og stamme åbent og uden undgåelse. Accept ses som et middel til at reducere stammen. Målet er ikke, at stammen skal forsvinde, men at den fremtræder i en blødere form (modifikation). De førende inden for denne retning er Johnson, van Riper og Sheehan. (Alm 1997; Lundberg 2003) 2. Flydende tale: Fokus er inden for denne retning primært rettet mod taleproduktionen og målet er helt at fjerne stammen. Man arbejder med det, som er synligt og hørbart. Det som ligger under overfladen er ikke væsentligt, da det vil forsvinde, når den mere flydende tale får magten. Klassiske taleteknikker benyttes i undervisningen: åndedrætsøvelser, langsom tale, blød start mv.(ibid.) Med udgangspunkt i Oles anamnese og min vurdering af, at hans stammeproblematikker både er over og under havoverfladen, vurderer jeg, at Dells program ”Hvad gør man ved børnestammen” (1982) vil være et godt udgangspunkt for den direkte intervention. Undervisningen bygger på non-advoidance og fokuserer både på at stammen skal fremtræde i en blødere form via forskellige ”modellerings-øvelser” og på, at den stammende skal lære at acceptere sin stammen. Dette sker igennem samtaler i en afslappet, hjertevarm og ikke dømmende atmosfære, hvor den stammende udvikler forståelse af, at stammen er en naturlig diversitet af den verbale kommunikation. Et væsentligt element heri er også, at man skal lære at turde kommunikationen. Man må så at sige springe ud på dybt vand og begive sig ud i at tale i så mange sammenhænge som muligt. 9.3 Øvrige tiltag – Et handlingskatalog – Praktisk sammenfatning af opgavens teoretiske tilgange. Hvordan kan Ole i øvrigt hjælpes på vej i kommunikationen? Jeg vælger følgende tilgange, som forklares og begrundes i punktform: Sprog og sproglig udvikling Vær gode sprogmodeller: Tal langsomt og tydeligt med god øjenkontakt, intonation og prosodi. Vægtlæg mange daglige samtaler: Ole skal bades i sprog. Tal om det I oplever sammen fx turen på legepladsen, oplevelser med kartoffeloptagningen mv. (inspirere og motivere til meningsfulde og ”jeg forankrede” aktiviteter) Leg med sproget – bl.a. igennem rim og remser, sanglege og andre sproglege (Jægerum 2009) Vægtlæg højtlæsning og fortælling. Sproget bliver nærværende og den narrative kompetence udvikles. 7 Fx Lennart Larsson: ”det er jo ikke et spørgsmål om enten eller, men båd og! At turde og at forandre, indre og ydre stammen” (her citeret fra Alm 1997; s.143) 19
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Mestring af kommunikative vanskeligheder. Skab vellykket kommunikation via gensidig opmærksomhed og empati (Linder 2009) Ret ikke Oles udtalefejl. Gentag i stedet hans ytring på den korrekte udtalemåde – og gå sammen på opdagelse i sprogets forunderlige verden med anerkendelse, glæde og kreativitet. Mestring af stammen: ”Demands-and-capacities”: (Starkweather) Krav og evne (i samtalen og generelt) må følge hinanden. Samtale på Oles kapacitetsniveau. Identifikation af stammen: (Van Riper) Når man kender ”ulven”, bliver den mindre farlig. Kan fx ske ved, at Ole udarbejder sit eget stammeisbjerg, eller igennem andre tegninger, som viser hans forhold til stammen. Accept af stammen (Van Riper): (lære at leve med -) Igennem samtale med logopæden (og andre!) skal Ole lære at acceptere sin udtalevanskelighed, og at han kan ytre sig på lige fod med alle andre. Stammegrupper kan have en gavnlig effekt, da han i samværet med andre, der stammer, får indsigt i og accept af egen stammen. Dette vil også medvirke til, at de negative tanker reduceres. Hærdning. (Van Riper): Lære at modstå omgivelsernes reaktioner. Dette kan være svært for Ole, men er man omgivet af positive relationer og møder verden med oprejst pande, kan modstandskraft ved fælles hjælp opnås. God kommunikationsatmosfære: Nedsæt taletempo, nedsæt indholdsniveau, hold øjenkontakt, giv tid og lyt. (men ikke så det bliver kunstigt! – Tal med Ole, som med enhver anden.) Stammegrupper for forældre. Forældrene møder andre forældre, hvis børn stammer – og opbygger her større indsigt i, hvordan stammen tackles. Operér i zone for nærmeste udvikling (jf. Vygotskijs tanker her bl.a. Skodvin 2009; Hagtvet 2004) Optimal frustration: ”Udfodr mig uden at knægte mig” (Tønnesvang) Balance mellem udfordring og kompetence (Knoop) Den rette belastningsbalance som base for håndtérbarhed (Antonovsky) Vær vitaliseringsperson, der igennem kærligt modspil, giver næring og opbakning til sproglig mestring. Fyldestgørende udredning og et bredspektret pædagogisk handlerepetoire er afgørende. Men ikke desto mindre en af pædagogens fornemste opgaver: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst” (Kierkegaard 1859) At arbejde inden for disse komplementære sætninger er tilfældet i ”Metafonundervisning” og ”Hvad gør man ved børnestammen”, da logopæd og Ole sammen tager hinanden i hånden ind i kommunikationen. Logopæden 20
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 19: Lærerprofession.dk - et site om l

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?