Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012

Mestring af kommunikative vanskeligheder.

Den måde, hvorpå lydene frembringes kan være igennem næselyde (nasaler: /m/, /n/, /ng/)

lukkelyde (klusiler) (enten pustede/aspirerede: /p/, /t/, /k/ eller upustede: /b/, /d/, /g/),

frikativer (enten stemte): /v/, /j/, /r/ eller ustemte: /f/, /s/, /sj/, /h/) og endelig lateraler: /l/.

(ibid.; Grønnum 2005). Se evt. ”konsonantskema” (bilag 5b).

Denne forståelse danner grundlag for ”metafonundervisning” (Benn Thomsen 1996), som

vil blive beskrevet som praktisk undervisning af dysfonologiske vanskeligheder.

5.5 Sprog og Hjerne.

Hos de fleste mennesker findes de sproglige områder i venstre hjernehemisfære.

Wernickes område står for den indholdsmæssige del af sproget (indtrykket). Disse

videresendes til Brocas område, der skaber grundlaget for sprogartikulationen (udtrykket).

Herefter sendes informationerne til det mundmotoriske område, som styrer de egentlige

talehandlinger. (Fredens 2004; Gade 1997; Hart 2006 )

Sproget og dets udvikling er dog ikke kun bestemt af specifikke sprogcentre i hjernen.

Sproget er en integreret del af de øvrige kognitive funktioner og er nært forbundet med

krop og sanser. Det udvikles og facetteres i samværet med andre mennesker. (Fredens

2004) Det betyder, at den sproglige undervisning må ses helhedsorienteret i den

komplekse sammenhæng mellem hjerne, taleproduktion, krop og sanser, altså på en

multisensorisk tilgang til læring – skabt i de relationelle samspil.

Hjernen er i den tidlige barnealder særlig plastisk og åben for udvikling. (Hart 2006)

”Den rigtige stimulering på det rigtige tidspunkt (er) vigtig for den fortsatte udvikling.”

(ibid.; s.62) Således kan sprogindlæringen ses som en særlig kritisk periode. Hart

beskriver de kritiske perioder, hvor man er særlig følsom for udvikling som

”Mulighedernes vindue” (Hart 2006) Derfor kan tidlig indsats have afgørende betydning.

(DVD: 2007)

6. Sproglige og talesproglige vanskeligheder.

På basis af ovenstående beskrivelser af sprog og sprogudvikling, følger nu et afsnit om

specifikke vanskeligheder, som kan opstå, når sprog og kommunikation ”ikke følger

bogen.” Det foregående afsnit om normalt sprog og sprogudvikling er væsentlig i

dokumentation for forståelsen af kommunikative vanskeligheder og af egnede

pædagogiske tiltag i forhold til udviklingstrin og udviklingspotentialer. Jeg vælger at slå

ned på to former for vanskeligheder: dysfonologiske vanskeligheder samt stammen, idet

det er disse, som i første omgang kommer til udtryk hos min case-person. Som jeg

skitserede i min indledning, har kommunikative vanskeligheder mange variationer. Jeg

vurderer dog, at andre kommunikationshandicaps (medfødte, udviklede eller erhvervede)

kan ses i lyset af kommunikationens fundamentale funktion: evnen og modet til at

udtrykke tanker, meninger og holdninger og til at indgå i relationer med andre.

Jeg finder det relevant i nedenstående afsnit konkret at beskrive og analysere Oles

aktuelle vanskeligheder, mens bud på konkret intervention i forhold hertil vil blive

præsenteret senere i opgaven.

8

More magazines by this user
Similar magazines