Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Mestring af kommunikative vanskeligheder. 2010; Karmiloff-Smith & Karmiloff 2002; Bleses og Højen 2009; Vejleskov 2009; Vedeler 2008) Min tese er i lighed med mange andre 2 , at både arvelige og miljømæssige faktorer i symbiose danner grundlag for den sproglige udvikling. Sprogudviklingen er biologisk betinget, men i høj grad også påvirket af ydre påvirkninger – specielt fra de primære omsorgspersoner. (ibid.; Hart 2006) For de voksne betyder det, at vi må have indsigt i og tage hensyn til den særlige arvelige bagage barnet har med sig, samtidig med, at vi har stor indflydelse på dets sprogtilegnelse. Vi kan som forældre og professionelle gøre en positiv forskel ved at være gode sprogmodeller og skabe rum for varierede og givtige sproglige udviklingsarenaer. (Gerstrøm 2008) Komplementært hertil beskriver Daniel Stern i sin selvudviklingsteori, at barnet fra ca. 15 måneders alderen udvikler et ”verbalt selv” via samtale med nære omsorgspersoner. Sterns tese er, at individet udvikler sig i de relationer, det indgår i. Interaktion og samtale bliver afgørende for selvets positive udvikling. De voksne har afgørende betydning for både den sproglige- og på selvets udvikling. (Sørensen 2007; DVD: Stern 2008) Med tilegnelsen af sproget får barnet en mere eksplicit og bevidst selvopfattelse. Det sproglige selv er erkendt i forhold til tidligere udviklingstrin, som er erkendende. (ibid.; Tetzchner 2008; Hart 2006) 5.3 Taleprocessen Vor tale er en yderst kompleks udfordring og fordrer stor aktivitet. Både den auditive og visuelle perception er aktiveret, samtidig med, at hjernen i øvrigt arbejder på højtryk (140.000 nerveimpulser i sek.) (Alm 1997)), for at kunne bearbejde indkommen tale og klargøre og producere udtale. I taleprocessen aktiveres en række forskellige muskler og organer: lunger, vejrtrækningsmuskler, stemmelæber (glottis), mund- og næsehule, svælg, strube, læber og tunge. (Marquardsen 2011; Månsson (red.) 2010) Det synes derfor ikke overraskende, at noget nogen gange går galt i denne komplicerede proces.”Men når vi ved, hvordan artikulatorerne skal placeres og samarbejder for at frembringe det ønskede fonem, kan vi også hjælpe det barn, som har vanskeligheder med at tilegne sig specifikke fonemer.” (Benn Thomsen og Thomsen 2010, s. 358) Disse forhold må logopæden kende og have med i sin udredning og i arbejdet med eleven. 5.4 De fonologiske udtaleprocesser De enkelte sproglydes særlige kendetegn (fonemerne) bliver dannet på forskellig vis, alt efter hvor i taleorganerne de dannes og på hvilken måde de dannes. F.eks. danner læberne (labialerne) udtalen af /m/, /b/, /p/, mens de postvelære lyde /r/ og /h/ dannes længst tilbage i taleorganerne/halsen. (Benn Thomsen 1996; Benn Thomsen og Thomsen 2010; Heger 2008) 2 Bl.a. Hart (2006); Fredens (2004); Karmilof-Smith & Karmiloff (2002); Valsiner (2003) – her Servicestyrelsen (2009). Sidstnævnte ser biologiske faktorer, kulturelle faktorer og sociale faktorer indbyrdes at være i spil i barnets kommunikation og sproglige læring. 7
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Mestring af kommunikative vanskeligheder. Den måde, hvorpå lydene frembringes kan være igennem næselyde (nasaler: /m/, /n/, /ng/) lukkelyde (klusiler) (enten pustede/aspirerede: /p/, /t/, /k/ eller upustede: /b/, /d/, /g/), frikativer (enten stemte): /v/, /j/, /r/ eller ustemte: /f/, /s/, /sj/, /h/) og endelig lateraler: /l/. (ibid.; Grønnum 2005). Se evt. ”konsonantskema” (bilag 5b). Denne forståelse danner grundlag for ”metafonundervisning” (Benn Thomsen 1996), som vil blive beskrevet som praktisk undervisning af dysfonologiske vanskeligheder. 5.5 Sprog og Hjerne. Hos de fleste mennesker findes de sproglige områder i venstre hjernehemisfære. Wernickes område står for den indholdsmæssige del af sproget (indtrykket). Disse videresendes til Brocas område, der skaber grundlaget for sprogartikulationen (udtrykket). Herefter sendes informationerne til det mundmotoriske område, som styrer de egentlige talehandlinger. (Fredens 2004; Gade 1997; Hart 2006 ) Sproget og dets udvikling er dog ikke kun bestemt af specifikke sprogcentre i hjernen. Sproget er en integreret del af de øvrige kognitive funktioner og er nært forbundet med krop og sanser. Det udvikles og facetteres i samværet med andre mennesker. (Fredens 2004) Det betyder, at den sproglige undervisning må ses helhedsorienteret i den komplekse sammenhæng mellem hjerne, taleproduktion, krop og sanser, altså på en multisensorisk tilgang til læring – skabt i de relationelle samspil. Hjernen er i den tidlige barnealder særlig plastisk og åben for udvikling. (Hart 2006) ”Den rigtige stimulering på det rigtige tidspunkt (er) vigtig for den fortsatte udvikling.” (ibid.; s.62) Således kan sprogindlæringen ses som en særlig kritisk periode. Hart beskriver de kritiske perioder, hvor man er særlig følsom for udvikling som ”Mulighedernes vindue” (Hart 2006) Derfor kan tidlig indsats have afgørende betydning. (DVD: 2007) 6. Sproglige og talesproglige vanskeligheder. På basis af ovenstående beskrivelser af sprog og sprogudvikling, følger nu et afsnit om specifikke vanskeligheder, som kan opstå, når sprog og kommunikation ”ikke følger bogen.” Det foregående afsnit om normalt sprog og sprogudvikling er væsentlig i dokumentation for forståelsen af kommunikative vanskeligheder og af egnede pædagogiske tiltag i forhold til udviklingstrin og udviklingspotentialer. Jeg vælger at slå ned på to former for vanskeligheder: dysfonologiske vanskeligheder samt stammen, idet det er disse, som i første omgang kommer til udtryk hos min case-person. Som jeg skitserede i min indledning, har kommunikative vanskeligheder mange variationer. Jeg vurderer dog, at andre kommunikationshandicaps (medfødte, udviklede eller erhvervede) kan ses i lyset af kommunikationens fundamentale funktion: evnen og modet til at udtrykke tanker, meninger og holdninger og til at indgå i relationer med andre. Jeg finder det relevant i nedenstående afsnit konkret at beskrive og analysere Oles aktuelle vanskeligheder, mens bud på konkret intervention i forhold hertil vil blive præsenteret senere i opgaven. 8
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 7: Lærerprofession.dk - et site om l

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?