Ernæring og aldring - og Ernæringsrådet

unge føle mere tørst end de gamle. Når begge grupper tillades at
drikke frit, vil de unge drikke, så kroppens væskeindhold bliver som
før forsøget, mens de, der er ældre end 65, ikke spontant vil indtage
nok væske til at genopfylde kroppens væskeindhold (91, 92). De
ældre har således, bare i kraft af disse fysiologiske mekanismer, en
større tendens til at blive dehydrerede (udtørrede), en tilstand der vil
kunne forstærkes hos mange, som af en eller anden grund får vanddrivende
medicin. Dehydrering vil kunne give anledning til symptomer
som træthed, konfusion, svaghed, svimmelhed og fald.
På grund af ovennævnte mekanismer får ældre ofte det råd, at de skal
drikke rigeligt, mindst to liter om dagen, og at kaffe, te, øl, vin og
andre drikke med alkohol ikke må medregnes i væskeregnskabet.
For at kunne vurdere, om der er rimelighed i et sådant råd, skal den
fysiologiske baggrund for en evt. anbefaling først beskrives.
Det gælder om at opnå væskebalance samtidig med, at der opretholdes
en vis urinproduktion, for at sikre, at affaldsprodukter fra
kroppens omsætning kan udskilles. De produkter, der dagligt skal
udskilles, er først og fremmest urinstof og elektrolytter. En normal
nyre er i stand til at koncentrere urinen så stærkt, at en tilstrækkelig
mængde af urinstoffer og elektrolytter kan udskilles i et relativt lille
urinvolumen. Således kan normale nyrer hos raske unge og midaldrende
koncentrere urinen til 1200-1400 mosm/kg vand (93). Da
normal fødeindtagelse vil give en renal osmotisk belastning på 5-800
mosm/kg/døgn, betyder det, at et urinvolumen på ca. 500 ml er
tilstrækkeligt til at udskille affaldsprodukterne fra døgnets fødeindtagelse.
For at være på den meget sikre side kan man prøve at
regne på, hvor meget der skal drikkes, for at der dagligt kan produceres
en liter urin.
De daglige væsketab hos mennesker, der ikke arbejder i høje varmegrader
med stor svedproduktion, vil foruden en liter urin bestå af
væsketab med udåndingsluften og fordampning fra hud (perspiratio
insensibilis, det usynlige væsketab), som tilsammen udgør ca. 700 ml
og væsketabet med afføringen, som højst vil udgøre 300 ml. Lagt til
1000 ml, som bruges til urin, giver det 2000 ml. Med den mad, der
indtages, får man 700-1000 ml vand, og ved forbrænding af den
indtagne energi danner organismen selv ca. 300 ml vand. Tilsammen
giver det 1000-1300 ml. Dette betyder, at et menneske højst skal op
35