Ernæring og aldring - og Ernæringsrådet

9:
Specifik intervention
9.1 Demens
Det er ikke dokumenteret, at god ernæring kan forsinke udviklingen
af en demenstilstand, men under- og/eller fejlernæring bedrer næppe
de cerebrale funktioner. Det er rimeligt at tage som udgangspunkt, at
det vil have en gavnlig effekt i de tidlige faser af sygdommen at opretholde
en god ernæringstilstand gennem indtagelse af en kost, der
dækker behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. Flere undersøgelser,
heriblandt randomiserede og placebo-kontrollerede, tyder
på, at tilskud af vitaminer og mineraler bedrer de kognitive funktioner,
i alt fald hos ældre raske. Det anbefales således også i retningslinjer
fra EU (182), at ernæringen hos demente overvåges og
korrigeres om nødvendigt.
Kun to randomiserede studier har udelukkende haft demente beboere
som deltagere. I det ene studie bestod interventionen i en let
berøring af deltagernes arm, mens de spiste et normalt måltid.
Berøringen skete fem gange i løbet af et måltid, svarende til ca. 1
minuts berøring i løbet af en time. Resultatet var en 29% øgning i
interventionsgruppens energiindtagelse (243). I det andet studie fik
interventionsgruppen serveret et ernæringstilskud to gange dagligt i
12 uger. Resultatet var en stigning i vægten samt en forbedring af
vitaminmineralstatus (250).
Når demenstilstanden skrider frem, og energiindtagelsen bliver utilstrækkelig
trods energirig kost og tilskudsdrikke, kan sondeernæring
overvejes. Et væsentligt formål med sondeernæring er at forebygge
fejlsynkning med deraf følgende risiko for lungebetændelse. Fødeindgift
gennem sonde nedsætter imidlertid ikke risikoen for, at føden
ender i luftvejene, heller ikke selv om sonden er anlagt gennem bugvæggen
(252). I de seneste år har en række oversigtsartikler konkluderet,
at denne form for ernæring formodentlig kan gøre mere skade
end gavn (251, 253, 254). Forholdene omkring ernæring af sværere
demente er ret afklarede, idet det er dokumenteret, at en øget energi-
69