DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

2
Langfart
Byerne omkring Det Sydfynske Øhav
har alle det til fælles, at de oparbejdede
en enorm ekspertise indenfor et enkelt
felt: Søfarten. I 1890 hørte hele 689
skibe på i alt 60.000 nettoregistertons
hjemme i de fem sydfynske byer med
opland. Det svarede til mere end 1/3 af
al sejlskibstonnage i Danmark. Dette
enorme apparat blev vedligeholdt af en
betydelig arbejdskraft.
Træskibsværfter, rebslagere, riggere,
sejlmagere og skibsprovianteringer lå
alle på eller nær ved havnen. Enkelte
større rederier opførte smukke
murstensbygninger til kontorbrug, hvor
der ikke synes at være sparet på noget.
Det samme gjaldt for søassurancerne,
der efter andelsprincippet forsikrede
skibene, så de økonomiske tab ved forlis
var til at bære. Vigtigst af alt var det at
få søfolk ombord, og hyrekontorerne
lå aldrig langt fra havnekanten. Mange
lokale søfolk benyttede sig også af
familiære forbindelser, når et skib skulle
findes.
Om vinteren kom de fleste skibe hjem
og lå oplagte, indtil isen smeltede i
marts. De mange skibe, der i Svendborg
og Marstal kunne tælle flere hundrede,
var et enestående syn, når de lå på rad
og række i havnen.
Livet til søs var barskt, ligefrem livsfarligt.
Men omvendt var det også ved kajen,
mange drengedrømme begyndte. De
gamle søfolk fortalte om fremmede
verdensdele, mens skibene blev
klargjort. Lige dér - ved rælingen på det
ventende skib - lå verden klar til at blive
erobret. Og langt sejlede man.
Fra Faaborg gik skibene til Kina, og fra
Ærøskøbing besejlede man Middelhavet,
mens Marstallerne og Svendborgskibene
nåede til Sydamerika, Afrika og senere
Newfoundland. De sydfynske søfolk
SEATTLE
PORTLAND
SAN FRANCISKO
LOS ANGELES
BROWNSVILLE
VERACRUZ
NEW ORLEANS
CHARLESTON
PANAMA
MONTREAL HALIFAX
BANGOR
NEW YORK
NORFOLK
BELIZE
fik set verden og førte en tilværelse, der
i samtiden stod i skarp kontrast til det
langt mere statiske liv, man levede i de
omgivende landsogne.
FT. LAUDERDALE
CARTAGENA
PUERTO CABELLO
LIMA
Havnene blev eksponent for begge
verdener, der mødte hinanden, når lokale
landbrugsprodukter blev udskibet til
oversøiske destinationer, eller når en
ladning velduftende træ fra Sydamerika
fandt vej til trælasten.
Det Sydfynske Øhav kan ligne en
andedam i det globale perspektiv.
Selve Øhavet var da også bare søfolkenes
og skibenes base; arbejdspladsen lå for
de fleste på de 7 have.
GEORGETOWN
GUIRIA
PARAMARIBO
TOCOPILLA
Niels Dissing Rasmussen er én af de
tusindvis af søfolk, som blev udklækket
i øhavet. Han sejlede i 46 år som matros,
styrmand eller skibsfører, inden han lagde
op i 2001.
ROSARIO
VITÓRIA
RIO DE JANEIRO
VAL PARAISO BUENOS AIRES
BATTLE HARBOUR
ST. JOHNS
REYKJAVIK
Han sejlede med i alt 29 meget forskellige
skibe og nåede at besejle 328 havne
fordelt over hele kloden, mange af
dem flere gange. Kortet her viser for
overskuelighedens skyld kun godt
halvdelen af havnene, og sejlruterne er
ikke de reelle.
Skulle man have trukket ruterne som
snore på en globus, ville den have lignet
et stort garnnøgle.
MESTERSVIG
ISAFJORD
SEYDISFJORD
SANRANDER
BOURDEAUX
BISSAU
ABERDEEN
FREETOWN
CADIZ
CASABLANCA
ABIDJAN
ANT
TANGER
L