DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

More documents

Recommendations

Info

Fiskerihavnen Det bevarede miljø Miljøet omfatter fiskerihavnen med de to lange garnhuse til opbevaring af fiskernes redskaber. I den nordlige del af havnen findes en bedding, Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted og en opbevaringshal til Bådebyggeriet. Her ligger også Rudkøbing Havnesmedie, DK Sails sejlmagerværksted, Sportsfiskeren Langelands klubhus og en stor hal, der i dag bruges til bådopbevaring. Syd for havnen findes Havnens Fisk og Røgeri, MF Fisk Hvide Sande. Med til miljøet hører også det tidligere lystbådeværft Bianca A/S’ bygninger. Fiskerihavnens historie Med den megen trafik i nordre og søndre havnebassin i slutningen af 1800-tallet savnede fiskerbåde og joller en havn. Nord for trafikhavnen byggede man derfor en dækmole mod havet og en mole mod land, hvorved en mindre havn opstod. Jollehavnen stod færdig i 1866. I 1890’erne fik fiskeriet et opsving, og det betød lidt større både end de traditionelle joller. Det gav et øget behov for plads til både og grej. I forbindelse med anlæggelsen af Langelandsbanen blev stranden nord for havnen opfyldt, og i 1909 påbegyndtes her anlægsarbejdet til en ny fiskerihavn. Den stod færdig før 1914 med to sorteringshuse (garnhuse) mod øst og nord, som står endnu, og to slæbesteder. I 1919 etablerede bådebygger Poul Chr. Jensen et værksted, hvor han byggede joller og lystbåde indtil 1959. Siden har træskibsværftet været brugt til at istandsætte gamle sejlskibe, og i dag bruges Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted fortsat som reparationsværft for gamle skibe. Fiskeriet har oplevet mange op- og nedture siden ekspansionen i 1890’erne. I dag anvendes havnen af fritidsfiskere. Hele området nordvest for fiskerihavnen blev udnyttet til bådebyggeri. Det yngste bådebyggeri i området, Bianca A/S, som lavede sejlbåde i glasfiber, rykkede i 1964 ind i den nordøstlige del af området på Plansilo Garnhuse Bedding Garnhuse 95 FISKERIHAVNE • RUDKØBING Garnhusene i Fiskerihavnen Foto: Langeland Kommune det gamle jernbaneterræn. Produktionen udvidedes hurtigt og tre nye haller blev opført - men i 1994 var det slut, og bådebyggeriet lukkede. I dag bruges hallerne til bådopbevaring. Fiskerihavnen i Rudkøbing 1:2000
96 Jollehavnen - Fiskerihavnen Det bevarede miljø Jollehavnen kaldes et mindre havnebassin, der ligger ved siden af byens parkanlæg og grænser op til Dampskibsbroens arealer. Omkring Jollehavnen findes flere forskellige mindre bygninger, der primært benyttes af havnens fiskere, selvom enkelte bygninger rummer andre funktioner. Blandt andet findes her også en nyopført rederiadministrationsbygning og sanitære faciliteter for lystsejlere. H.C. Christensensvej I det nordlige hjørne finder man stadig nogle maleriske fiskerskure til opbevaring af grej og en tilhørende stejleplads til rensning og tørring af garn. På landsiden ved Jollehavnen ligger byens park, SCT. NIKOLAI KIRKE i hvis midte posthuset blev opført i 1919. På hver sin side af posthuset finder man to mindesmærker, som beretter om de tab, byens søfolk led under de to verdenskrige. Jollehavnen er genbo til Marstal Søfartsmuseum. Den bevaringsværdige toldbygning er i museets eje. I dag fiskes stadig fra Jollehavnen, der er hjemsted for en lille håndfuld erhvervsfiskere. Fiskerihavnens historie Dette havneafsnit er relativt lavvandet, og det blev derfor her, de fleste fiskerjoller lå fortøjet. Jollehavnen blev anlagt i 1887 ved opfyldning kontorer, af de kiosker omkringliggende og service Det gamle posthus - Boliger Museum arealer i forbindelse med en gradvis uddybning af havnen. I 1880’erne oplevede fiskeriet en renæssance efter at have ligget dødt i hen ved 100 år. Efterspørgslen efter fisk steg, og en del søfolk gik over til dette erhverv i stedet. Østersøen viste sig at være et godt fiskefarvand. Fiskerne benyttede sig af mindre joller, og fiskeriet fra Marstal Havn kulminerede i 1910 med ikke mindre end 146 indregistrerede fiskerfartøjer, der hovedsageligt var beskæftiget med sildefiskeri. I årene efter Første Verdenskrig sluttede sildeeventyret, og fiskeriet fandt et mere naturligt leje. Alligevel satte fiskerne deres præg på havnen ved at udbygge deres faciliteter. nyt oversigtskort Jollehavnen Frysehus Fiskerihavnen i Marstall 1:2000
Page 1 and 2:
DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfyn
Page 3 and 4:
2 Langfart Byerne omkring Det Sydfy
Page 5 and 6:
4 Den maritime kulturarv i havnene
Page 7 and 8:
6 SVENDBORG ligger centralt i Øhav
Page 9 and 10:
8 RUDKØBING ligger midt på Langel
Page 11 and 12:
10 ÆRØSKØBING ligger nordvendt p
Page 13 and 14:
12 VOR FRUE KIRKE SCT. NIKOLAI KIRK
Page 15 and 16:
14 1970 Bygnings- og anlægsmæssig
Page 17 and 18:
16 LYSTBÅDEHAVNEN FAABORG FJORD V
Page 19 and 20:
18 Den ottekantede tepavillon i mus
Page 21 and 22:
20 FÆRGEHAVNEN SØBADEANSTALT TRAF
Page 23 and 24:
22 1970 Perioden frem til 1970 var
Page 25 and 26:
24 SNIT MARSTAL KIRKE FÆRGEHAVNEN
Page 27 and 28:
26 1970 Selvom meget fragt gik fra
Page 29 and 30:
28 SNIT SNIT ÆRØSKØBING KIRKE PI
Page 31 and 32:
30 1970 I mellemkrigstiden havde en
Page 34 and 35:
Dansk Lastemærke Det maritime har
Page 36 and 37:
Fjellebroen Ærøskøbing Kragnæs
Page 38 and 39:
MARSTAL RUDKØBING KORTLÆGNING AF
Page 40 and 41:
e Dybskrog Strandhuse Bremerhage Na
Page 42 and 43:
Dampskibsmolen og Havnepladsen skal
Page 44 and 45:
Færgehavnen Det bevarede miljø Mi
Page 46 and 47: Færgehavnen Det bevarede miljø Mi
Page 48 and 49: 47 VÆRFTSHAVNE Arbejdere på H.C.
Page 50 and 51: Ballen Ommel Rantzausminde Kogtved
Page 52 and 53: og lagerrum samt de to buede haller
Page 54 and 55: Værftshavnen Det bevarede miljø M
Page 56 and 57: Eriksens Plads Det bevarede miljø
Page 58 and 59: H.C. Christensens Værft Det bevare
Page 60 and 61: En motorfabrik, ”Motorfabriken Ma
Page 62 and 63: 61 TRAFIKHAVNE Marstal havn ved vin
Page 64 and 65: Havnen Havnegade Frøavlen Den gl.
Page 66 and 67: E ngvej Mens der endnu var station,
Page 68 and 69: Fra 1860’erne kom dampskibene til
Page 70 and 71: Strandvejen Ved anlæggelsen af fæ
Page 72 and 73: 71 DEN REKREATIVE HAVN Kapsejlads i
Page 74 and 75: Lystbådehavnen Det bevarede miljø
Page 76 and 77: Sønderrenden Det bevarede miljø M
Page 78 and 79: Kalkovnsvejen Sideløbende med etab
Page 80 and 81: HANDELS- OG PRODUKTIONSHAVNE 79 Gø
Page 82 and 83: 2.740 NRT 249 skibe Marstal 221 ski
Page 84 and 85: oen Nyhavn Mole Gl. kulboder Som no
Page 86 and 87: Gasværkshavnen Det bevarede miljø
Page 88 and 89: Vej Uden Navn Ved den omtalte ”Li
Page 90 and 91: Ud over slagteriet og værfterne l
Page 92 and 93: I løbet af 1970’erne lukkede svi
Page 94 and 95: 93 FISKERIHAVNE Udsigt fra Havnepla
Page 98 and 99: Fiskerihavnen I begyndelsen blev fi
show all

DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?