DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...
DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...
DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
52<br />
Værftshavnen<br />
<strong>Det</strong> bevarede miljø<br />
Tilsammen udgør Faaborg Værft og<br />
det nuværende Faaborg Bådebyggeri<br />
og Motorværksted et kulturmiljø.<br />
Bådebyggeriet har bedding direkte ud til<br />
Faaborg Fjord, mens Faaborg Værft har<br />
egne bassiner og flydedok.<br />
Uden for havnen, i industrikvarteret<br />
mod vest, ligger endnu et værft, Tuco<br />
Værft. Der findes også lokale både- og<br />
jollebyggere, VOR FRUE som har KIRKE til huse uden for<br />
havnens område.<br />
Værftsmiljøets historie<br />
Kulturmiljøet er et resultat af den<br />
værftskultur, der bredte sig i provinsen,<br />
ikke mindst i <strong>Øhav</strong>et, i årene 1830-1845. I<br />
denne periode gik man fra at bygge skibe<br />
SCT. NIKOLAI<br />
”på klamp”, dvs. uden tegning, til at bygge<br />
efter KIRKE konstruktionstegninger.<br />
I 1700- og 1800-tallet var det almindeligt<br />
at bygge skibene på pladser ned<br />
mod havnene med egen skibsbro. I<br />
Faaborg foregik det på stranden mellem<br />
Skibsbroen og den senere Nygade. Der<br />
var ikke tale om egentlige værfter, men<br />
om, at skippere hyrede skibstømrere til<br />
at fremstille skibe. <strong>Det</strong>te arbejde foregik<br />
så ved den havn, hvor skibet skulle høre<br />
hjemme. Storkøbmændene Voigt og<br />
Ploug i Faaborg havde egne grunde med<br />
skibsbyggepladser.<br />
Blandt de egentlige værfter er R.R.<br />
Dyreborgs Værft det ældste. <strong>Det</strong> blev<br />
etableret i 1830’erne på den dengang<br />
nyopfyldte havneplads.<br />
I 1868 oprettede R.H. Møller, kun 23 år<br />
gammel, et værft ved siden af Dyreborgs,<br />
som han overtog i 1882. På Møllers Værft<br />
byggede man - ligesom på Dyreborgs<br />
- skibe efter tegning. Møller (og siden<br />
hans søn) drev værftet indtil 1938, hvor<br />
det blev overtaget af skibsbyggerne<br />
Johansen og Dyreborg.<br />
I 1964 blev værftsbygningerne overtaget<br />
af slagteriet, og et nyt værft blev opført i<br />
den sydlige ende af havnen, hvor Faaborg<br />
Bådebyggeri og Motorværksted siden<br />
kom til at ligge.<br />
På et tilstødende areal blev Faaborg<br />
Yachtværft anlagt i 1970. I begyndelsen<br />
var værftet en servicevirksomhed<br />
for byens lystsejlere med faciliteter<br />
Vej Uden Navn<br />
Signaturforklaring: se indersiden af omslaget<br />
Væ rfts vej<br />
L illes trand<br />
Tidligere<br />
Møllers Værft<br />
VÆRFTSHAVNE<br />
Stabelafløbning på Møllers Værft, 1902<br />
Foto: Faaborg Byhistoriske Arkiv<br />
E ngvej<br />
• FAABORG<br />
for overvintring af skibe, men det<br />
udviklede sig til også at foretage både<br />
reparationsarbejde og nybygning af joller<br />
i glasfiber - både fiske- og lystfartøjer.<br />
Munkholm<br />
Ves tergade<br />
I dag holder Faaborg Værft til i<br />
bygningerne. Værftet har blandt<br />
andet bygget nye skibe til marinen og<br />
ombygget ældre marinefartøjer, der er<br />
blevet solgt til baltiske lande.<br />
Ves tkaj<br />
Fiskernes garnhuse<br />
S lippen<br />
Nygade<br />
Værftshavnen<br />
1:2000<br />
Gødningskompagniet<br />
P lo<br />
Tømmer<br />
Kran<br />
Havneplads b<br />
DFDS p
Change language