DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

More documents

Recommendations

Info

Ballen Ommel Rantzausminde Kogtved Strandhuse Lundby Thurø Skaarupøre 49
50 Frederiksøen Det bevarede miljø Frederiksøen ligger som en ø midt i havnen forbundet med en bro til Jessens mole. Hovedvirksomheden har siden øens etablering været værftsvirksomhed, og øen er i dag fortsat præget af værftsbygninger. En del af disse anvendes stadig til skibsbyggeri og reparation, mens andre er overgået til andre formål. Der findes en række karakteristiske bygninger på den vestlige del af øen og store produktionshaller på den østlige og nordøstlige del. Værftets gamle bedding findes også endnu, mens dokkerne er væk. Den nordvestlige del af øen bebos af Ring Andersens skibsværft, et aktivt træskibsværft med nogle velbevarede murede bygninger og flere produktionshaller og beddinger og en flydedok. Værftsmiljøets historie Oprindeligt var Frederiksøen en lille sandbanke kaldet ”Koholmen”, der blev overskyllet ved højvande. I 1749 kom en vedtægt om, at alt ballastsand skulle losses på Koholmen, men først i 1843 opførtes en stendæmning, der muliggjorde, at øen kunne begynde at vokse ved opfyldningerne. Ved samme lejlighed omdøbtes den til Frederiksø efter den senere Frederik VII. I 1851 blev der etableret en såkaldt helling (en ophalerbedding) på øens sydende. I 1853 – 1885 drev skibsreder S. Møller et saltsyderi på øen, der senere blev til fiskerøgeri, og på øens vestside lå vagervæsnets bygninger fra 1856 til de blev nedrevet i 1945. I en årrække fra 1866 havde byens borgmester Schrum aspargesbede på øen, og nogle arbejdere dyrkede kartofler der. I 1852 lejede firmaet English & Hansen beddingen for 20 år, men vanskeligheder med at få kunder gjorde det økonomisk ufordelagtigt, og skibsbygger Jørgen Ring- Andersen overtog lejemålet af bedding og hellinghus i 1867. Dette blev starten på Jørgen Ring-Andersens træskibsværft, som har ligget på Frederiksøen siden. Træskibsværftet ejes fortsat af samme familie. Jørgen Ring-Andersen nåede at bygge 84 fartøjer inden sin død i 1901. I 1906 deltes værftet mellem hans to sønner Johannes Ring-Andersen og Jens Fisker Andersen. Værftet blev ved samme lejlighed delt i et træskibs- og et stålskibsværft. Træskibsværftet blev flyttet længere mod nord, og Hellinghuset, der flyttede med, blev underetage i den kontorbygning, der fortsat eksisterer. Jens Fisker Andersen startede Ring- Andersens Stålskibsværft, som i 1917 blev solgt til A/S Svendborg Stålskibsværft. Samme år påbegyndtes opførelsen af værftets karakteristiske bygninger: Administrationsbygningen med kraftcentral, de tre sammenhængende bygninger med buede tage til grovsmedie Fyraften fra værftet ca. 1980. Hver morgen og aften krydsede hundredvis af værftsarbejdere den lille bro til Frederiksøen, når de skulle til og fra arbejde. Værftsfløjten, der markerede grænsen mellem arbejdstid og fritid, lyder fortsat over byen hver dag Foto: Svendborg Museum Svendborg Værftshavn. Frederiksøen ca. 1960
Page 1 and 2: DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfyn
Page 3 and 4: 2 Langfart Byerne omkring Det Sydfy
Page 5 and 6: 4 Den maritime kulturarv i havnene
Page 7 and 8: 6 SVENDBORG ligger centralt i Øhav
Page 9 and 10: 8 RUDKØBING ligger midt på Langel
Page 11 and 12: 10 ÆRØSKØBING ligger nordvendt p
Page 13 and 14: 12 VOR FRUE KIRKE SCT. NIKOLAI KIRK
Page 15 and 16: 14 1970 Bygnings- og anlægsmæssig
Page 17 and 18: 16 LYSTBÅDEHAVNEN FAABORG FJORD V
Page 19 and 20: 18 Den ottekantede tepavillon i mus
Page 21 and 22: 20 FÆRGEHAVNEN SØBADEANSTALT TRAF
Page 23 and 24: 22 1970 Perioden frem til 1970 var
Page 25 and 26: 24 SNIT MARSTAL KIRKE FÆRGEHAVNEN
Page 27 and 28: 26 1970 Selvom meget fragt gik fra
Page 29 and 30: 28 SNIT SNIT ÆRØSKØBING KIRKE PI
Page 31 and 32: 30 1970 I mellemkrigstiden havde en
Page 34 and 35: Dansk Lastemærke Det maritime har
Page 36 and 37: Fjellebroen Ærøskøbing Kragnæs
Page 38 and 39: MARSTAL RUDKØBING KORTLÆGNING AF
Page 40 and 41: e Dybskrog Strandhuse Bremerhage Na
Page 42 and 43: Dampskibsmolen og Havnepladsen skal
Page 44 and 45: Færgehavnen Det bevarede miljø Mi
Page 46 and 47: Færgehavnen Det bevarede miljø Mi
Page 48 and 49: 47 VÆRFTSHAVNE Arbejdere på H.C.
Page 52 and 53: og lagerrum samt de to buede haller
Page 54 and 55: Værftshavnen Det bevarede miljø M
Page 56 and 57: Eriksens Plads Det bevarede miljø
Page 58 and 59: H.C. Christensens Værft Det bevare
Page 60 and 61: En motorfabrik, ”Motorfabriken Ma
Page 62 and 63: 61 TRAFIKHAVNE Marstal havn ved vin
Page 64 and 65: Havnen Havnegade Frøavlen Den gl.
Page 66 and 67: E ngvej Mens der endnu var station,
Page 68 and 69: Fra 1860’erne kom dampskibene til
Page 70 and 71: Strandvejen Ved anlæggelsen af fæ
Page 72 and 73: 71 DEN REKREATIVE HAVN Kapsejlads i
Page 74 and 75: Lystbådehavnen Det bevarede miljø
Page 76 and 77: Sønderrenden Det bevarede miljø M
Page 78 and 79: Kalkovnsvejen Sideløbende med etab
Page 80 and 81: HANDELS- OG PRODUKTIONSHAVNE 79 Gø
Page 82 and 83: 2.740 NRT 249 skibe Marstal 221 ski
Page 84 and 85: oen Nyhavn Mole Gl. kulboder Som no
Page 86 and 87: Gasværkshavnen Det bevarede miljø
Page 88 and 89: Vej Uden Navn Ved den omtalte ”Li
Page 90 and 91: Ud over slagteriet og værfterne l
Page 92 and 93: I løbet af 1970’erne lukkede svi
Page 94 and 95: 93 FISKERIHAVNE Udsigt fra Havnepla
Page 96 and 97: Fiskerihavnen Det bevarede miljø M
Page 98 and 99: Fiskerihavnen I begyndelsen blev fi

DEN MARITIME KULTURARV i Det Sydfynske Øhav - Svendborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?