de. t?/,/a~ Æ,>/la-ndt - Slagterimuseet

På samme mØde nedsattes et udvalg til
behandling af et forslag om oprettelsen af
en "Livs- og Aldersunderstøttelse for Funktionærer
og Arbejdere ved Slagterierne".
Da dette forslag blev drøftet på generalforsamlingen
den 16. marts 1903, enedes man
om at afvente resultatet af arbejdet i "den
Kommission, som Rigsdagen er i Færd med
at nedsætte med den Opgave at behandle
og fremsætte Forslag om Folkeforsikring
og Pensionering m.m."
Den 28. april 1903 flyttede Fælleskontoret
på grund af pladsmangel til Nybrogade 22.
Bestyrelsen vedtog at udsende til slagterierne
et antal eksemplarer af prisopgaven: "De
bedste og billigste Svinestalde", men nægtede
tilladelse til at lade den oversætte til
fremmede sprog.
I bestyrelsen og på generalforsamlingen i
1904 drøftedes "om der ved Brandassurance
kunne opnaas nogen Besparelse; dette er
hidtil ikke lykkedes, men Haabet er ingenlunde
udelukket."
Den 13. november 1904 stiftedes Forenin­
gen al Direktører ved danske Andels-Svineslagterier,
som i årene fremover fik sin
betydning ved behandling af faglige
spørgsmål. I 1907 fik foreningen "ret til at
indstille fire direktører til valg af medlemmer
af Fællesbestyrelsen, således at de to
direktører, hvormed Fællesbestyrelsen i
henhold til Samvirksomhedens vedtægter
skulle supplere sig, valgtes på grundlag af
denne indstilling."
Efter disse få års virke havde generalforsam­
lingen - senere betegnet Delegeretmødet ­
såvel som Fællesbestyrelsen og Fælleskontoret
fundet deres arbejdsform og placering
over for slagterierne og udadtil, som det er
søgt illustreret. Herefter vil denne fremstil
ling blive begrænset til kortere omtale af
udviklingen, især af de mere betydningsfulde
nydannelser og vedtagelser.
34
Gennem årene op til 1914
En lov om Veterinærkontrol havde eksiste­
ret fra 22. marts 1897, og den var blevet
udvidet ved en lov af 24. april 1903. På en
del slagterier var der kontrol under ret
lempelige former og meget uensartet fra
sted til sted. Ønsket om kvalitetsforbedring
specielt for eksporten blev indgående behandlet
i Fællesbestyrelsen, og på et ekstraordinært
delegeretmøde den 15. februar
1905 vedtoges en resolution, som opfordrede
landbrugsministeren til at påbyde en
ensartet kontrol med alt fersk og letsaltet
flæsk og slagteriaffald af svin til eksport.
Dette blev gennemført ved en landbrugsministeriel
bekendtgørelse af 18. februar
1905. Hertil kom senere en lov af 6. april
1906 om indenrigs kødkontrol, som bl.a.
fik til følge, at det lykkedes "efter en
10-aarig Kamp at opnaa Indførselstilladelse
for Affaldsartikler til KØbenhavn".
Den gennemførte veterinærkontrol gav god
virkning på det engelske marked og gav
anledning til, at Fællesbestyrelsen drøftede
mulighederne for at få indført et "National­
mærke for dansk Flæsk", og i forbindelse
hermed at gennemføre en reklameindsats i
England. Resultatet blev, at anvendelse af
Lurmærket som både et nationalitetsmær­
ke og et sundhedsmærke blev gennemført
ved kgl. anordning af 30. august 1906.
Kontrollen på slagterierne gennemført ved
autoriserede dyrlæger blev yderligere udbygget
ved en lov af 27. maj 1908 om
tilsyn med udfØrsel af kød m.m. At kon­
trollen straks blev meget effektiv illustreres
måske bedst af formanden, J. SØrensen­
Saksager's udtalelse på delegeretmødet i
1909 om, "at en skarp Kontrol er Slagterierne
ikke bange for, men vi Ønsker, at vore
Ledere, der hidtil har været de virkelige
ansvarlige, ogsaa i Fremtiden skal være det"
og ikke veterinærerne.