de. t?/,/a~ Æ,>/la-ndt - Slagterimuseet

Øvrige ulykkesforsikringsselskaber er blevet
stadig mere mærkbar.
Med baggrund i samtidigt konstaterede
væsentlige og typiske forskelle med hensyn
til de enkelte medlemsvirksomheders dagpengeforbrug,
er pr. 1. oktober 1971 vedtaget
en nyordning, hvorefter det hidtidige
fordelingsprincip forlades for dagpengeydelsernes
vedkommende, som herefter
udelukkende påhviler den enkelte medlemsvirksomhed
og alene administreres af selskabet.
Alle andre ydelser, renteydelser og
administrationsomkostninger fordeles som
hidtil pro rata på samtlige medlemmer.
Nyordningen skal ses som en overgangsordning
til den af Folketinget vedtagne dagpengereform,
der træder i kraft den 1. april
1973, og hvorefter ydelse af dagpenge som
følge af ulykkestilfælde skal overgå til
arbejdsgiverne, resp. amtskommunerne.
Svineavl og svineproduktion
Inden for svineavlen er der i de 10 år sket
en betydelig udvikling både i den organisationsmæssige
opbygning og ved gennemførelsen
af det forsøgs- og kontrolarbejde, der
er tilknyttet avlen. I 1964 besluttede De
samvirkende danske Andels-Svineslagterier
og Privatslagteriernes Organisation at etablere
et økonomisk samarbejde omkring
avlsarbejdet. Fra dette tidspunkt blev privatslagterierne
repræsenteret i Landsudvalget
for Svineavlens Ledelse og i Landsudvalget
for demonstration af svinefodring.
De statsanerkendte svineavlscentre
I de "statsanerkendte avlscentre" for svin
af Dansk Landrace var der en tydelig
tendens til, at besætningsstørrelsen og antallet
af kårede avlsdyr stadig øgedes. En
tilsvarende vækst fandt sted inden for den
lokale avl, og flere lokale forsøgsstationer
blev oprettet. Pladsmangel på de 4 faste
forsøgsstationer bevirkede, at Landsudvalget
i 1965-66 henviste en del svin fra
avlscentrene til de lokale stationer.
Denne ekspansion førte naturligt til overvejelser
om en reorganisering af avlssystemet,
og i september 1968 oprettedes 2 kategorier
af svineavlscentre - opdelt på grundlag af
det ved den årlige kåring og bedømmelse
opnåede antal points. Fra de bedste ca. 160
statsanerkendte avlscentre sendes forsøgsgrisene
til de 4 faste forsøgsstationer, og fra
de Øvrige ca. 50 centre - betegnet "prøvecentre"
- sendes grise til de lokale forsøgsstationer.
I erkendelse af at de på markedet opnåede
priser for avlsdyr fra de statsanerkendte
centre ikke gav centerejerne tilstrækkelig
dækning for avlsarbejdet og for - specielt
hos den yngre generation - at stimulere
interessen for avlsarbejdet gennemførtes i
1966/67 en præmieringsordning til sikring
og udbygning af eliteavlen indenfor Dansk
Landrace. Præmieringen indeholder dels et
fast beløb for statsanerkendelsen (1.000
kr.), dels et beløb pr. kåret dyr, afhængigt
af det ved bedØmmelsen opnåede antal
points.
Bedømmelsen af forsøgsgrisene
Bedømmelsen af forsøgsgrisene var hidtil
foregået på de slagterier, hvor grisene blev
slagtet. Den store vækst i antallet af forsøgsgrise
blev dog efterhånden til gene for
arbejdet på slagterierne, og da der samtidig
var et stærkt ønske om en forbedring af
selve bedømmelsen, førte dette til, at der i
1967 oprettedes to bedømmelsescentraler ­
en i Ringsted og en i Horsens. Midlerne til
61