de. t?/,/a~ Æ,>/la-ndt - Slagterimuseet

Deres Forstaaelse af den store Betydning,
som Sagens Gennemførelse vilde faa, fremkom
paa en Tid, hvor de Økonomiske
Forhold var slette for Landbruget. Men
trods megen Modstand lykkedes det Dem
dog ved et dygtigt og uegennyttigt Arbejde
at løse den Opgave, som De havde sat Dem,
hvorved De gavnede ikke alene den Egn,
hvor De boede, men tillige det hele Land,
hvorfor vi til vor Anerkendelse føjer vor
oprigtigste Tak."
Under første verdenskrig
Under 1. verdenskrig og i de nærmest
følgende år, var Samvirksomheden helt
naturligt stærkt inddraget i dispositioner i
forbindelse med fordelingen af svineslagtningerne
mellem eksport og hjemmemarked.
Stra ks i august 1914 nedsattes et
Eksportudvalg med 2 repræsentanter valgt
af Fællesbestyrelsen og 1 repræsentant for
privatslagterierne. Udvalget påtog sig over
for regeringen den opgave at fordele eksporten
rimeligt imellem de to krigsførende
magtgrupper, idet der blev taget hensyn til
eksportens fordeling indtil krigsudbrudet.
Der indførtes af regeringen eksportforbud,
hvorefter udførselstilladelse kun blev givet
til "de dertil autoriserede Slagterier".
I begyndelsen af 1915 blev der fastsat
maksimalpriser for svin, fedt, flæsk og
andre slagteriprodukter, og til administration
af dette oprettedes et såkaldt Maksimal-Udvalg
ligeledes med 2 repræsentanter
for andelsslagterierne og 1 repræsentant for
privatslagterierne.
Forholdene medførte, at Fællesbestyrelsen
direkte og gennem de nedsatte udvalg fik
stærk indsigt i og kontrol med de enkelte
slagteriers dispositioner, hvilket til tider af
slagterierne fØltes tyngende, men på de
ordinære og ekstraordinære delegeretmøder,
fik bestyrelsen og udvalgene dog altid
den tilslutning og støtte, som var en nødvendig
forudsætning for, at man kunne
påtage sig disse meget krævende opgaver.
På grund af den stærkt faldende svineprodu
ktion og fra januar 1917 den uindskrænkede
u-bådskrig, blev eksporten efterhånden
helt stoppet og problemerne samlet om
forsyningen af hjemmemarkedet. Forholdene
her er illustreret af følgende ord fra
formanden ved det ordinære delegeretmøde
i marts 1918: "Naar vi i Aar har taget den
Bestemmelse kun at holde Delegeretmøde
een Dag, er Grunden væsentlig den, at
Ernæringsforholdene i KØbenhavn er lidt
vanskelige, og vi har ment at kunne tilendebringe
Forhandlingerne paa een Dag".
Den i 1915 indgåede overenskomst med
regeringen om varetagelsen af de særlige
opgaver 6phævedes i september 1919, og
man nedsatte et Direktørudvalg til at videreføre
arbejdet bl.a. med rationeringen på
hjemmemarkedet, indtil restriktionerne
helt ophørte i 1920.
Inden for svineavlen, som siden 1912 havde
været organiseret under Samvirksomheden
med avlscentre, forsøgsstationer, udstationering
af orner, konsulentvirksomhed
m.m., gik arbejdet nogenlunde planmæssigt.
Det lykkedes Fællesbestyrelsen ved
forhandling med regeringen at få sikret
avlsdyrene det fornødne foder, og på delegeretmødet
i marts 1917, blev bevilget et
ekstraordinært tilskud på 30 kr. pr. kåret
avlsdyr. Ved krigens slutning var kvaliteten
af avlsdyrene opretholdt, og ved genforeningen
i 1920 blevavlsarbejdet udvidet til
Sønderjylland, som blev det 9. distrikt. Ved
en omlægning af distriktsinddelingen var
antallet af distrikter i 1917 forøget fra 7 til
8.
37