BELYSNINGSPLAN - Vejdirektoratet

8. LYSTEKNISK PROJEKTERING
Desuden er LED-armaturer indtil videre langt dyrere end
konventionelle armaturer. Markedsføringen af LED-armaturer
er ofte aggressiv og misvisende, bl.a. hvad angår energiforbrug,
hvor sammenligning med moderne konventionelle
armaturer ofte glemmes. Derfor skal LED-armaturer altid
vurderes konkret i forhold til gode armaturer med konventionelle
lyskilder til den pågældende opgave, både hvad angår
anlægsøkonomi, energiforbrug, drifts- og vedligeholdsudgifter
samt æstetik og komfort.
For armaturer til andre formål (supplerende belysning,
portalbelysning mm.) varierer de lystekniske krav efter
opgaven, men kravene til design og materialekvalitet er som
beskrevet i begyndelsen af nærværende afsnit.
For alle armaturer skal der foreligge lysfordelinger, som er
målt på det konkrete armatur og målingerne skal foreligge
frit tilgængeligt som fotometriske dataler i et leverandøruafhængigt
og internationalt accepteret standardformat, således
at dokumentation i kurveform samt lystekniske computerberegninger
kan udføres uafhængigt af leverandøren.
8.6 OVERORDNEDE KRAV TIL LYSKILDER
Lyskilder skal vælges med en lysfarve (farvetemperatur og
farvegengivelse) som passer både til belysningsopgaven og
vejens omgivelser. Tekniske minimumskrav er givet i AAB,
Vejbelysningsmateriel.
Derudover skal lyskilderne have et højt lysudbytte og en
lang levetid, samt ikke mindst kunne udnytte armaturets
optik til at give effektive og blændfri lysfordelinger.
Endelig skal lyskilderne kunne dæmpes. Undtaget fra dette
krav er dog lyskilder ved kryds og rundkørsler jf. vejbelysningsreglerne.
Af denne grund har højtryksnatrium i en årrække været de
foretrukne lyskilder til veje i L- og LE-rækkens belysningsklasser
på trods af ringe farvegengivelse. Fremkomsten
og udviklingen af metalhalogen lyskilder (med keramisk
udladningsrør) har dog givet et godt og stadig mere anvendt
alternativ med hvidt lys og udmærket farvegengivelse.
104
Metalhalogenlyskilden har indtil nu ikke de samme gode
egenskaber ved dæmpning som højtryksnatrium, men den
tekniske udvikling forventes at råde bod på dette, således at
metalhalogen i fremtiden vil være den foretrukne lyskilde.
Kravet om hvidt lys er navnlig aktuelt på steder, hvor der
færdes mennesker til fods eller på cykel dvs. i bygader og
sideanlæg samt på stier og pladser.
På steder hvor der anvendes lav lyspunkthøjde virker
lyskilder med klar kolbe skarpe og blændende, med mindre
der er tale om særlige armaturer eller lygter f.eks. med dobbelt
optik. Der bør på disse og lignende steder i E-rækkens
belysningsklasser anvendes lysrør, kompaktlysrør eller
metalhalogen med mat (ellipsoideformet) kolbe, der har en
langt lavere luminans.
LED lyskilder (lysdioder) til belysningsformål har været
under udvikling siden 1999, men først fra omkring 2010
ndes de som seriøst alternativ i vejbelysning med hensyn
til energieffektivitet, farvetemperatur og farvegengivelse.
Samtidig sker der en løbende udvikling af de konventionelle
lyskilder højtryksnatrium, metalhalogen, kompaktlysrør og
almindelige lysrør hen imod længere levetid.
Endvidere er der fremkommet såkaldte ”long-life” lyskildetyper
med rundt regnet fordoblet levetid. Som illustreret i tabellen
er levetiden for LED’er altså ikke så markant længere
levetiden for de konventionelle lyskilder. Når der er tale om
sædvanlig varm hvid lysfarve er effektiviteten (lysudbyttet)
heller ikke meget højere.
Når der annonceres med højere lysudbytte for LED-lyskilder
end ovenfor nævnt er der tale om høj farvetemperatur f.eks.
5000 K, som virker blålig. LED’er er endvidere langt dyrere
i forhold til den lysstrøm de leverer end de konventionelle
lyskilder.
Selv om LED’er og tilhørende armaturer fortsat udvikles i
gunstig retning, må man indtil videre træffe valget på grundlag
af sammenligning med alternativer som forklaret i afsnit
8.5.”