BELYSNINGSPLAN - Vejdirektoratet

6. FREMTIDIGE VEJBELYSNINGSANLÆG
6.3 HOVEDLANDEVEJE
6.3.1 HOVEDLANDEVEJE I BYMÆSSIGT OMRÅDE
Valg af anlægstype, lyspunkthøjde og materieltype påvirker
udseendet af og oplevelsen af det lokale miljø, hvor vejen
både fungerer som gennemfart og til lokal færdsel. Det er
derfor vigtigt at et valg træffes med baggrund i den konkrete
vej og det lokale miljø.
Der er to ønsker som skal balanceres mod hinanden:
At markere og identicere en sammenhængende stræning
som statsvej ved hjælp af en ensartet anlægstype
og materieltype.
At respektere det lokale miljø ved tilpasning af
anlægstype, højde og materieltyper.
Det første ønske kan f.eks. gives mest vægt ved store veje
i større byområder med erhverv eller hvor boligområder er
adskilt fra vejen.
Det andet ønske kan f.eks. gives mest vægt på veje gennem
mindre byområder, hvor der typisk er boliger og forretninger
langs vejen.
Billede 6-4 Mange hovedlandeveje udgør hovedgaden i de mindre byer som de
gennemløber. Her er fortov/ cykelsti, svingbaner mm. som der skal tages hensyn
til ved belysningen (Vej 133 igennem Stokkemarke på Lolland).
Figur 6-12 Det er snarere reglen end undtagelsen at hovedlandeveje gennem byområder har skiftende tværprol. Belysningsanlæg skal tilpasses til de skiftende proler.
66
Hovedlandeveje hører jf. vejbelysningsreglerne til gruppen
af trakveje, hvor der anvendes belysningsklasser
fra L7b til L6. I vejbelysningsreglerne ndes udførlige
anvisninger på, hvor de enkelte klasser anvendes.