7. SUPPLERENDE BELYSNING Billede 7-6 Belysning af træer og mure giver orientering, genkendelighed og oplevelse. 98
8. LYSTEKNISK PROJEKTERING AFSNITTET OPSUMMERER GÆLDENDE RET- NINGSLINIER OG PRAKSIS I FORBINDELSE MED PLANLÆGNING OG PROJEKTERING AF BELYSNINGSANLÆG. DER GIVES GENERELLE ANVISNINGER PÅ VALG AF ARMATURER, LYSKILDER OG MASTER SAMT PÅ VALG AF FORSYNINGS- OG STYRINGSPRINCIPPER. PROJEKTERINGEN SOM OMTALES I AFSNIT 8.1 ER EN TEKNISK DISCIPLIN, MEN ANLÆGSUD- FORMNING, ARMATURER, LYSKILDER, MASTER M.M., DER OMTALES I AFSNIT 8.2 OG FREM, VÆLGES SÅ VIDT MULIGT EFTER VISUELLE OG ARKITEKTONISKE KRITERIER INDENFOR DE TEKNISK MULIGE RAMMER. 8.1 PROJEKTERINGEN Projekteringsgrundlag Belysningsanlæg på statens veje udformes med udgangspunkt i vejbelysningsreglerne samt Håndbog for smukke veje. Førstnævnte lægger både vægt på belysningens funktion og teknik og på belysningens arkitektoniske kvaliteter. Vejbelysningsreglerne suppleres af ”Vejbelysning - Håndbog for tekniske forhold” og ”Vejbelysning - Håndbog for visuel udformning”. Betydningen af lystekniske beregninger For veje mv. som belyses skal der vælges en eller ere belysningsklasser i henhold til vejbelysningsreglerne og nærværende belysningsplan. Vejbelysningsanlæg på statens veje skal opfylde kravene i de valgte belysningsklasser og dette skal dokumenteres ved lystekniske beregninger i henhold til vejbelysningsreglerne og de bagvedliggende standardmetoder. Det betyder blandt andet, at der skal foreligge fotometriske dataler med målinger af lysfordelingerne for de anvendte armaturer med de relevante lyskildetyper og optikindstillinger. Disse dataler anvendes i det lystekniske beregningsprogram. De lystekniske beregninger tjener to formål: 1. At fastlægge de mulige maste- og lyspunktsplaceringer så belysningsklassens krav opfyldes med rimeligt få ma- ster og armaturer. Dette sker gennem en række beregninger f.eks. med forskellige masteafstande, lyskildewattager og optikindstillinger. 2. At dokumentere det færdige anlægs lystekniske parametre. Vejanlæg har ofte skiftende tværprol, krumninger, kryds mv. som kræver individuelle beregninger for at fastlægge de optimale placeringer af master med armaturer. Vejbelægningens betydning Lystekniske beregninger for L-rækkens belysningsklasser bygger på forudsætninger om vejoveradens reeksionsegenskaber. En standardforudsætning er, at belægningen på veje, som skal belyses, udføres med lyst tilslag for ”belyst vej” i henhold til en af AAB’erne for Befæstelser – Asfalt, se litteraturoversigten afsnit 12. Herved bliver reeksionsegenskaberne (lysheden og spejlingen) som beskrevet i vejbelysningsreglerne, nemlig d 0,078 cd/m/lx og spejling svarende til standard reeksionstabeller N2 og W4 for henholdsvis tør og våd tilstand. På (eksisterende) veje, som ikke tidligere har været belyst, kan belægningen antages at være udført med en mindre mængde lyst tilslag for ”ubelyst vej” i henhold til AAB’erne for Befæstelser – Asfalt. Qd kan da antages at være lavere med et forhold som mellem de i AAB’erne nævnte (stedfortrædende) reeksionsværdier dvs. 0,080/0,095 0,84. Qd for en belægning på tidligere ubelyst vej antages derfor som Qd 0,078 x 0,84 0,066 cd/m/lx med mindre belægningen vil blive udskiftet inden for en kortere årrække. Spejlingsgraden kan antages at svare til reeksionstabel N2. For mørke veje uden lyst tilslag i stenmaterialet antages, som nævnt i vejbelysningsreglerne, Qd 0,054 cd/m/lx og reeksionstabel N3 for tør tilstand. Når der skal etableres belysning på en ikke tidligere belyst vej, kan man dog regne med reeksionsegenskaber som ”belyst vej” (Qd 0,078 cd/m/lx, N2/W4), hvis belægningen vil blive fornyet til ”belyst vej” inden for den nærmeste årrække. 99
Change language