Vejledning om lov om forebyggende ... - RegnskabsMail

12. Der kan være tale om usædvanlig mange bevægelser på kundens konto, eller at der indsættes et usædvanligt stort beløb
set i forhold til kundens normale brug af kontoen. Der henvises igen til Hvidvasksekretariatets ”Indikatorer på eventuel hvidvask
af udbytte eller finansiering af terrorisme”. En tommelfingerregel er, om ”det ser mærkeligt ud” vurderet på de foreliggende
oplysninger og vurderet ud fra sund fornuft.
13. Der kan være tale om en ”muldyrskonto”, hvor en kunde i virksomheden stiller sin konto til rådighed for kriminelle, som
anvender kontoen til at hvidvaske penge.
14. Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse, som indeholder de lande og territorier, hvor FATF anser, at der er en særlig
risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Der udstedes en ny bekendtgørelse hver gang FATF vedtager ændringer i den
eksisterende liste. Ændringer vedtages på FATF’s-plenarmøder, der finder sted tre gange årligt, typisk i februar, juni og oktober.
15. Den lovbestemte opmærksomhedspligt (og undersøgelsespligt, jf. nedenfor kapitel 14.3) i forhold til lande og territorier
nævnt i Finanstilsynets bekendtgørelse betyder, at virksomheden skal have sin opmærksomhed henledt på, at kunden har
aktiviteter og transaktioner med de pågældende lande.
16. Som det fremgår af FATF-erklæringerne, som offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, omfatter FATF’s lister over
højrisikolande en lang række lande, som herefter er kategoriseret efter graden af risiko, bl.a. ud fra, om de pågældende lande
vil samarbejde med FATF om en plan for overholdelse af internationale standarder for bekæmpelse af hvidvask- og
terrorfinansiering. Den lovbestemte særlige opmærksomhedspligt omfatter kun de virksomheder, som fremgår af
Finanstilsynets bekendtgørelse. Det er derudover et normalt led i risikostyringen og ved udarbejdelsen af skriftlige interne
regler, at der generelt tages højde for kundeaktiviteter og transaktioner i forhold til højrisikolande. Der henvises herom til
vejledningen kapitel 8.5 om risikostyring.
17. Virksomheder kan benytte it-løsninger eller overvåge manuelt. Såfremt antallet af kundetransaktioner / kundeaktiviteter er
for stort til, at virksomheden på forsvarlig vis kan overholde sin opmærksomhedspligt og sin pligt til at overvåge
kundetransaktioner, jf. § 12, stk. 5, udelukkende ved manuelle foranstaltninger, må virksomheden på baggrund af en
risikovurdering benytte it-løsninger til at identificere mistænkelige transaktioner, herunder komplekse eller usædvanlig store
transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden samt transaktioner, der har forbindelse til lande
eller territorier optaget i Finanstilsynets bekendtgørelse.
18. Som en særlig kundegruppe skal nævnes agenter og filialer af betalingsinstitutter godkendt i et andet medlemsland inden
for EU/EØS, Hvis kunden oplyser, at vedkommende er agent eller filial som nævnt, må virksomheden kontrollere, at dette er
korrekt. Sådanne agenter vil ofte drive anden virksomhed ved siden af pengeoverførselsvirksomhed, f.eks. kiosker,
benzinstationer m.v. Hvis agenten er godkendt, bør opmærksomheden ud fra en risikovurdering fokusere på den del af
kontantomsætningen, som ikke krediteres det udenlandske betalingsinstituts konti.
14.3 Undersøgelses- og noteringspligt
19. Virksomhedens undersøgelsespligt fremgår af hvidvasklovens § 6, stk. 2:
”Formålet med de transaktioner, der er nævnt i stk. 1, skal undersøges, og resultaterne af en undersøgelse skal noteres og
opbevares, jf. § 23. ”
20. Formålet med undersøgelsespligten er at få fastslået, om det, der ”ser mistænkeligt ud”, bliver til en egentlig mistanke om
hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering, som ikke kan afkræftes, eller om en mulig mistanke kan afkræftes. Der skal derfor
alene foretages en undersøgelse i de tilfælde, hvor der er en mistanke. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en transaktion ikke
svarer til kundens normale adfærdsmønster, eller hvor rådgiveren ikke har viden om, hvorfra kundens midler stammer.
21. Udgangspunktet i en undersøgelse af en mistanke vil være at sammenholde de oplysninger virksomheden har om kunden
(oplysninger om formålet med forretningsomfanget og omfanget heraf) og det, der ”ser mistænkeligt ud”. I denne proces kan
det være relevant at inddrage kunderådgiveren. Virksomheden kan også kontakte kunden for at indhente oplysning om
formålet med transaktionen / aktiviteten. Kundens forklaring vil i mange tilfælde ikke være nok til at afkræfte en mistanke. Det
kan derfor være relevant at bede kunden om dokumentation for sin forklaring. I tilfælde af et bilsalg kan kunden sende en
salgsaftale og i forbindelse med arv kan kunden fremsende en skifteretsattest. Der skal alene foretages undersøgelse i de
tilfælde, hvor der er en mistanke om hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering. Virksomheden skal derfor ikke i alle tilfælde af
kunders bilsalg, arv m.v., indhente dokumentation fra kunden.
22. Hvis virksomheden vurderer, at en forespørgsel vil give kunden et ”hint” om, at virksomheden har mistanke og derfor er i
gang med at foretage en undersøgelse, eller hvis virksomheden i øvrigt ikke ønsker at kontakte kunden om sagen, skal
virksomheden foretage en indberetning til SØIK, såfremt en mistanke ikke kan afkræftes på anden måde.