Vejledning om lov om forebyggende ... - RegnskabsMail

34. Finansiering af terrorisme har en strafferamme på fængsel i over et år og derover. Grænsen på 1 år er derfor kun relevant i
forhold til den underliggende kriminalitet i forbindelse med hvidvask. I de fleste typer af kriminalitet, som giver udbytte, der kan
hvidvaskes, vil strafferammen have et maksimum på over et år.
35. Den underliggende kriminalitet i forbindelse med hvidvask er den strafbare handling, hvor udbyttet, som ønskes hvidvasket,
stammer fra. Der henvises til vejledningens kapitel 3 om hvidvask.
36. Der stilles ikke krav om, at virksomhedens og dens medarbejdere skal have kendskab til straffe-rammer i henhold til
straffeloven eller strafbelagt speciallovgivning, eller skal gå ind i en nærmere strafferetlig vurdering af, hvilken underliggende
kriminalitet, der kan være tale om, eller om omfanget af små overtrædelser er omfattet.
37. Virksomheden og dens medarbejdere skal vurdere, om der er omstændigheder, der er atypiske i forhold til normale
kundeforhold, herunder om transaktioner vedrører beløbsstørrelser eller betalingsmåder, som i den konkrete sammenhæng
forekommer atypiske. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen i hvidvaskloven er det ikke tanken, at de af loven omfattede
virksomheder skal gå ind i en nærmere strafferetlig vurdering. Det kan også være, at der ikke umiddelbart er tale om noget
atypisk, men at den regulerede er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til mistanke. På baggrund af en
samlet vurdering med udgangspunkt i den reguleredes kendskab til sit sagsområde må den pågældende så tage stilling til, om
der er en mistanke, der skal underrettes om. Der vil være situationer, hvor det vil være vanskeligt for den enkelte ansatte at
bedømme, om en transaktion indebærer hvidvaskning af penge. Det er imidlertid ikke hensigten, at den enkelte medarbejder
skal foretage en vurdering af, hvilken underliggende kriminalitet der gør sig gældende. En sådan vurdering vil forudsætte
juridisk sagkundskab og vil herudover falde væsentligt uden for de opgaver og funktioner, som medarbejdere i virksomheden
varetager. En mistanke og eventuel indgivelse af anmeldelse skal baseres på vurderinger i den konkrete situation af
handlingernes karakter og forskellighed fra normale kundehandlinger, fortielser og andre særegne og atypiske forhold hos
kunden, der samlet leder opmærksomheden hen på et eventuelt forsøg på tilsløring af midlernes oprindelse, der må formodes
at have en kriminel karakter.
38. Hvis den pågældende medarbejder har konkret viden eller bestemt formodning om, at der er tale om hvidvask af udbytte
fra en lovovertrædelse, vil en gennemførelse af en transaktion uden under-rettelse af politiet være strafbart som hæleri, selvom
strafferammen på den underliggende kriminalitet er 1 år eller derunder. Se nærmere om gennemførelse af mistænkelige
transaktioner i kapitel 14.5.
39. Der er ikke tale om hæleri, når en virksomhed tager imod penge eller gennemfører en transaktion med mistanke eller viden
om, at midlerne stammer fra en strafbar lovovertrædelse, såfremt virksomheden umiddelbart herefter underretter
Hvidvasksekretariatet.
40. Det er typisk ikke den medarbejder, der har kontakt med kunden, som indberetter mistanken til Hvidvasksekretariatet.
Denne funktion varetages ofte af den hvidvaskansvarlige, en juridisk afdeling eller en ”compliance” medarbejder. Efter
virksomhedens forretningsgange skal medarbejderen typisk indberette en mistanke til den hvidvaskansvarlige, den juridiske
afdeling eller ”Compliance funktionen”, som herefter foretager de fornødne undersøgelser af mistanken og den eventuelle
underretning til Hvidvasksekretariatet. Når medarbejderen har underrettet en anden ansat eller en chef efter virksomhedens
interne forretningsgange, er medarbejderen ikke forpligtet til at foretage sig yderligere.
41. Virksomheden, dens ledelse og ansatte har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning, at dette overvejes, eller
at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Et brud på denne
tavshedspligt er strafbart, jf. vejledningens kapitel 18 om tavshedspligt og ansvar.
42. Der er ikke særlige formkrav til underretningen. Hvidvasksekretariatet har en standardformular, der kan bruges som
skabelon. Den er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside (www.ftnet.dk). Underretningen skal indeholde så mange
oplysninger, at det er muligt for Hvidvasksekretariatet at gå videre med sagen. Det betyder, at involverede konti, personer og
selskaber så vidt muligt skal identificeres. Ligeledes skal mistanken beskrives, hvilket normalt vil betyde, at relevante
transaktioner og eventuelt kontoforhold skal nævnes. I de tilfælde, hvor mistanken omfatter konkrete transaktioner bør gives
oplysning om transaktionens parter, derunder oplysninger om deltagende pengeinstitutter, kontonumre samt eventuelle
fuldmagtsforhold. For udenlandske pengeinstitutter bedes SWIFT-koden oplyst. Herved er det muligt for Hvidvasksekretariatet
at se, om der i politiets registre eller andre offentlige myndigheders registre er oplysninger af relevans for sagen, ligesom der
skal være oplysninger nok om den aktuelle baggrund for underretningen til, at Hvidvasksekretariatet kan tage stilling til det
videre forløb.
43. Underretningen behøver ikke indeholde navnet på den eller de medarbejder, der er involveret i undersøgelsen, herunder
den person, som har fået mistanken. Hvis der konkret er behov for at kende dette, kan oplysningen indhentes efterfølgende.
44. Underretning om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering kan indsendes eller faxes til: