Vejledning om lov om forebyggende ... - RegnskabsMail

fælles kunder vil dog ikke i sig selv indebære, at der er tale om et netværk, hvis der ikke samtidig er tale om virksomhed med
f.eks. fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles navn.
36. Tavshedspligten forhindrer ikke advokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere i at fraråde deres kunde i at
udøve ulovlig virksomhed, jf. § 27, stk. 3.
20.11 Praktiske eksempler – tilfælde
37. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har opstillet en række eksempler med anmodning om Finanstilsynets og
Erhvervsstyrelsens bemærkninger hertil.
38. Tilsynsmyndighederne skal indledningsvis understrege, at nedenstående bemærkninger kun er vejledende, idet de enkelte
situationer kræver en konkret vurdering, og at ansvaret herfor beror hos den enkelte virksomhed.
Eksempel 1
Den lokale VVS eller tømrermester med få ansatte er kendt af den lokale revisor i en mindre provinsby. De kan have gået i
skole sammen, have fælles omfangskreds, mødes i forening eller lignende. Håndværksmesteren kontakter revisor for at få
udarbejdet sit regnskab eller skatteregnskab. Kundens navn, adresse og CPR-nr. fremgår af regnskabsmaterialet. Skal der i
denne situation stilles krav om yderligere legitimation?
Bemærkninger:
Revisor kender kunden, som i øvrigt er kendt i området. En risikovurdering fører til, at der ikke er behov for yderligere
legitimation, uanset at kunden ikke kommer personligt til stede, ud fra en formålsfortolkning af legitimationsreglerne. Dette skal
noteres på sagen, jf. § 23, stk. 2. pkt.
Eksempel 2
Kundens virksomhed drives i selskabsform. En udskrift fra Erhvervs- og Selskabsregisteret viser, at det er NN, som revisor
kender, der står registreret som ejer (reel ejer) af virksomheden. Stilles krav om yderligere legitimation?
Bemærkninger:
Samme resultat som i eksempel 1. Sammenhold vejledningens kapitel 10.4.4.5.
Eksempel 3
Revisor bliver kontaktet af en kunde, der ønsker, at revisor repræsenterer kunden i en klagesag over for Skat eller ved
Landsskatteretten. Kundens navn, adresse og CPR-nr. fremgår af korrespondancen i sagen. Skal der i denne situation stilles
krav om yderligere legitimation? Hvis revisor under gennemlæsning af korrespondancen får mistanke om hvidvask eller
finansiering af terrorisme, skal han/hun da indberette til SØIK?
Bemærkninger:
Afhængig af opgavens omfang kan der være tale om en lejlighedskunde. Hvis dette ikke er tilfældet, synes
legitimationskravet efter omstændighederne at være opfyldt ud fra en risikovurdering. Hvis der er mistanke, der relaterer sig til
oplysninger og dokumenter, som vedrører sagen, gælder undersøgelses- og indberetningspligten, jf. § 6, stk. 2 og § 7.
Forholdet er først omfattet af undtagelsesbestemmelsen i relation til indberetning i § 8, stk. 3, når der foreligger en afgørelse
fra SKAT, hvor kunden anmoder revisor om bistand til at indbringe sagen for Landsskatteretten.
Eksempel 4
Kunden er en ejerforening, andelsboligforening eller privat uddannelsesinstitution. Hvordan opfyldes legitimationskravene?
Bemærkninger:
Se vejledningens kapitel 10.4.4.3.
Eksempel 5
Revisor udarbejder regnskab eller skatteopgørelser for enkelte ejendomme, der ejes af forskellige individuelle ejere og
administreres hos en professionel ejendomsadministrator, f.eks. en advokat. Det er ejendommens ejer, der afholder udgiften til
revisor, men administrator som revisor har kontakt med, og hos hvem bogføring m.m. forefindes. Det ønskes præciseret, at det
er ejendomsadministrator, der er revisors kunde, og at det følger af sagens natur, at ejendomsadministrator handler på vegne
af ejendommens ejer. Legitimationen bør derfor alene omfatte advokatens/administrators navn, adresse, andre
kontaktoplysninger og evt. CVR-nr. Ligeledes forekommer krav om dokumentation for ejendomsadministrators beføjelser
unødvendig, selvom administrator ikke skulle være en advokat (som er fritaget jf. lovens § 15, stk. 3).