Fattigdom og social eksklusion - SFI

Inklusion og eksklusion i forhold til
helbredstilstand
Tabel 5.6 viser inklusion og eksklusion i forhold til helbredstilstanden.
De fleste forskelle er naturligvis aldersbetingede (se kapitel 9 i
Andersen 2003). Der er imidlertid grund til at hæfte sig ved, at det er
de samme grupper, der er overrepræsenterede ved eksklusioner på de
øvrige indeks, som også har den relativt set dårligste helbredstilstand.
Enlige forsørgere har sammenlignet med par med hjemmeboende
børn en højere andel med dårlig helbredstilstand. Arbejdsløse har
sammenlignet med for eksempel efterlønsmodtagere en dårligere
helbredstilstand. Dem med andet modersmål end dansk har dobbelt
så mange med dårlig helbredstilstand som dem med dansk som
modersmål. Endelig er helbredstilstanden i socialgruppe V ringere
end i de øvrige socialgrupper, men andelen af ældre er også større i
denne socialgruppe end i de øvrige.
Dem med dårligt helbred har en andel af ekskluderede, som er over dobbelt
så høj som gennemsnittet på hvert af de enkelte levekårsområder.
Dårligt helbred – og i denne sammenhæng naturligvis alder – er
den faktor, som ser ud til at have størst betydning for risikoen for
at opleve dårlige levekår. Selvom alderen er afgørende i forhold til
helbredstilstanden, er der imidlertid som vist specifikke grupper, fx
arbejdsløse og enlige forsørgere, der er særligt udsatte for en dårlig
helbredstilstand. 4
Det er imidlertid relativt få blandt de ekskluderede, der har en ekstremt
dårlig helbredstilstand i den forstand, at de har mellem 6-8 af
de helbredsgener, vi har spurgt til. Det drejer sig om under 10 pct.
af de ekskluderede.
4. Generelt gælder, at især de offentligt forsørgede, som modtager kontanthjælp, har et
betydeligt ringere helbred end dem, der er i erhverv (Andersen m.fl. 2001).
126
I N K L U S I O N O G E K S K L U S I O N I Å R 2 0 0 0