Fattigdom og social eksklusion - SFI

More documents

Recommendations

Info

Bilagstabel 8.5 Estimering af sandsynligheden inden for hver socialgruppe for at de, der ikke havde meget svært belastende levekår i 1976, frem for de, der havde meget svært belastende levekår, er levende i 2000, forklaret ud fra forskellige karakteristika i 1976 (odds ratios). Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Køn Mand Kvinde (ref.gruppe) 0,386* 0,415* 0,480* Alder (FAAR) Familietype 1,102* 1,115* 1,104* Enlige u. børn 0,526* 0,499* *** Enlige m. børn *** *** *** Par/saml. u. børn Par/saml. m. børn (ref.gruppe) 0,670** *** 0,703* Hovedbeskæftigelse *** *** *** Meget svært belastende levekår Ikke meget belastende levekår (ref.gruppe) 0,429* 0,559* 0,630* * Signifikant på 5 pct. niveau. ** Signifikant på 10 pct. niveau. *** Ikke signifikant. B I L A G S T A B E L L E R 289
B I L A G 1 FAT T IG D O M S G R Æ N S E , I N DE K S O G “ D Ø D S VA R I A B L E R” Konstruktion af relativ økonomisk fattigdomsgrænse 1986 og 2000 Den relative økonomiske fattigdomsgrænse for 1986 og 2000 består af en kombination af månedligt rådighedsbeløb og årlig bruttoindkomst for hele familien/husstanden. Rådighedsbeløbet findes ved spørgsmålet: “Hvor meget har De/familien tilbage til det daglige forbrug (mad, tøj, fodtøj etc.), når alle de faste udgifter og skatten er betalt?” I 1986 gælder, at 0-1.499 kr. pr. person pr. måned definerer, hvem der er under fattigdomsgrænsen i forhold til rådighedsbeløb, og 1.500 kr. og derover definerer, hvem der er over fattigdomsgrænsen. I 2000 gælder, at 0-2.499 kr. pr. person pr. måned definerer, hvem der er under fattigdomsgrænsen i forhold til rådighedsbeløb, og 2.500 kr. og derover definerer, hvem der er over fattigdomsgrænsen. Rådighedsbeløbet er vægtet i forhold til antal personer i husstanden, således at børn kun tæller 70 pct. Hvis der således bor to voksne og et barn i samme husstand, tæller det, som om der bor 2,7 personer på bopælen. 290 F A T T I G D O M S G R Æ N S E , I N D E K S O G “ D Ø D S V A R I A B L E R ”
Page 1 and 2:
FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tend
Page 3 and 4:
F O RO R D Hermed foreligger den an
Page 5 and 6:
I N D HOL D 4 F O RO R D 2 R E S U
Page 7 and 8:
4 DE F I N I T ION A F S O C I A L
Page 9 and 10:
8 D Ø D E L I G H E D E N F O R 20
Page 11 and 12:
R E S U M É Fattigdom og social ek
Page 13 and 14:
Risikoen for social eksklusion øge
Page 15 and 16:
K A P I T E L 1 I N DL E D N I N G
Page 17 and 18:
at købe helt nødvendige dagligvar
Page 19 and 20:
Levekårsundersøgelserne, og især
Page 21 and 22:
let levekårsmæssigt end lønmodta
Page 23 and 24:
Det siges ofte, at danskerne lever
Page 25 and 26:
på arbejdsmarkedet og i familien.
Page 27:
der karakteriserer midtergruppen og
Page 30 and 31:
af, hvor i verden vi befinder os. F
Page 32 and 33:
Problemet er imidlertid, hvordan de
Page 34 and 35:
(2003) mangler ækvivalensskalaerne
Page 36 and 37:
i 1986 og 2000, fordi der blev spur
Page 38 and 39:
I kapitel 5, hvor vi belyser social
Page 40 and 41:
enlige uden hjemmeboende børn, og
Page 42 and 43:
Sandsynligheden for at være relati
Page 44 and 45:
EU’s statistiske kontor (Eurostat
Page 46 and 47:
pct. af medianindkomsten viste, at
Page 48 and 49:
Tabel 2.3 Andelen af personer, der
Page 50 and 51:
pct. Dette kan dels afspejle en per
Page 52 and 53:
Ældre har endvidere højere sandsy
Page 54 and 55:
Tabel 2.5 Relativt økonomisk fatti
Page 56 and 57:
være på de individer og grupper,
Page 58 and 59:
Den seneste undersøgelse af fattig
Page 60 and 61:
10-samfund”, idet 75 pct. af den
Page 62 and 63:
men” vedrører denne gruppe, er d
Page 65 and 66:
K A P I T E L 3 H VA D E R S O C I
Page 67 and 68:
I slutningen af 1990’erne var ink
Page 69 and 70:
og EU-kommissionen i stigende takt
Page 71 and 72:
m.fl. 1998) - eller for den sags sk
Page 73 and 74:
paradoksalt nok føre til social ek
Page 75 and 76:
atter andre tilfælde vil der ikke
Page 77 and 78:
den sociale eksklusions karakter sp
Page 79 and 80:
Selvom den funktionelle uddifferent
Page 81 and 82:
Inklusion og eksklusion som social
Page 83 and 84:
man er inkluderet på eller eksklud
Page 85 and 86:
om differentieringer i forhold til
Page 87 and 88:
K A P I T E L 4 DE F I N I T I O N
Page 89 and 90:
erer betydeligt i forhold til den a
Page 91 and 92:
Man skal altså holde sig for øje,
Page 93 and 94:
Det tredje mål, der dækker unders
Page 95 and 96:
1976, 1986 og 2000, er, at 2000-und
Page 97 and 98:
I forhold til placeringen i socialg
Page 99 and 100:
Grænsedragninger Ved målinger af
Page 101 and 102:
indplaceringen som inkluderet, i mi
Page 103 and 104:
for statistisk usikkerhed ville få
Page 105 and 106:
den danske handlingsplan for social
Page 107 and 108:
fordi kvantitative metoder har den
Page 109 and 110:
tre eller flere udfaldsrum. Denne b
Page 111 and 112:
socialgruppe, som optræder i model
Page 113 and 114:
Aggregerede indeks for inklusion og
Page 115 and 116:
K A P I T E L 5 I N K L U S I O N O
Page 117 and 118:
inklusion og eksklusion. Det er der
Page 119 and 120:
Tabel 5.1 Andelen af 20-93-årige,
Page 121 and 122:
synes derfor at give god mening at
Page 123 and 124:
Inklusion og eksklusion i forhold t
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Akkumuleret inklusion og eksklusion
Page 131 and 132:
Par med hjemmeboende børn og par u
Page 133 and 134:
Tabel 5.8 Eksklusioner på et eller
Page 135 and 136:
Det er ligeledes vigtigt at kende d
Page 137 and 138:
Tabel 5.9 Estimering af sandsynligh
Page 139 and 140:
56 pct. af de inkluderede har en ko
Page 141 and 142:
Social eksklusion i de øvrige nord
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Inklusion og eksklusion 1976, 1986
Page 147 and 148:
I år 2000 er der betydelige forske
Page 149 and 150:
uden eksklusioner. Der er altså ta
Page 151 and 152:
Tabel 6.4 30-69-årige, som var ink
Page 153 and 154:
Tabel 6.5 30-69-årige med ”meget
Page 155 and 156:
i høj grad er kommet de ældre til
Page 157 and 158:
Selvom de forskellige indeks inddra
Page 159 and 160:
tæt sammenhæng mellem gode og då
Page 161 and 162:
Tilhørsforholdet til socialgruppe
Page 163 and 164:
Tabel 6.11 Estimering af sandsynlig
Page 165 and 166:
En subjektiv vurdering af levekåre
Page 167 and 168:
Der var ingen kønsforskelle, men s
Page 169 and 170:
Ser vi imidlertid på, hvem der er
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Endelig foretages der til sidst i k
Page 175 and 176:
Tabel 7.1 Andelen af personer, der
Page 177 and 178:
Blandt enlige uden hjemmeboende bø
Page 179 and 180:
Tabel 7.2 Midtergruppen i 1976 og d
Page 181 and 182:
Tabel 7.3 Inkluderede i både 1976,
Page 183 and 184:
Tabel 7.4 I midtergruppen i både 1
Page 185 and 186:
Oversigt over ændringer i levekår
Page 187 and 188:
det at tilhøre socialgruppe V. At
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
De danske tal viser - med udgangspu
Page 205:
tre øvrige indeks en større sands
Page 208 and 209:
fra levekårsundersøgelsen er samm
Page 210 and 211:
Tabel 8.1 Inkluderede og ekskludere
Page 212 and 213:
En sammenligning af dødeligheden p
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 223 and 224:
K A P I T E L 9 S A M M E N FAT N I
Page 225 and 226:
Udviklingen for de samme personer o
Page 227 and 228:
Det er imidlertid ikke kun forskell
Page 229 and 230:
at der er et betydeligt større ove
Page 231 and 232:
indikatorer på social eksklusion,
Page 233 and 234:
derne er dog i disse livsfaseoverga
Page 235 and 236:
grad skaber levekårsmæssigt sårb
Page 237 and 238:
2000, Halskov m.fl. 2000). Langtfra
Page 239 and 240: over folkepensionen, bliver imidler
Page 241 and 242: der er i de uddannelsessøgendes so
Page 243 and 244: i øvrigt. Uanset hvilket mål der
Page 245 and 246: Poulsen & Nielsen 2003). Også bør
Page 247 and 248: meget begrænsede om overhovedet no
Page 249 and 250: En placering som ekskluderet i 1976
Page 251 and 252: uoplyst uddannelse 2 har en højere
Page 253 and 254: kvinder, som har en overhyppighed i
Page 255 and 256: arbejdsløsheden og er mere aktive
Page 257 and 258: mæssigt, når der sammenlignes med
Page 259 and 260: kombinationen af arbejdsløshed og
Page 261 and 262: tige langtidsarbejdsløse, udtrykke
Page 263 and 264: Anerkendelse og omfordeling er forb
Page 265 and 266: over et så langt spand af år som
Page 267 and 268: B I L AG S TA B E L L E R 266 B I L
Page 269 and 270: Bilagsstabel 2.2 Estimering af sand
Page 271 and 272: Bilagstabel 5.1 Andelen af 20-93-å
Page 273 and 274: Bilagstabel 5.3 Estimering af sands
Page 279 and 280: Bilagstabel 7.2 Andelen af personer
Page 289: Bilagstabel 8.4 Estimering af sands
Page 293 and 294: Konstruktion af indeks for inklusio
Page 295 and 296: Indeks for sociale relationer Indek
Page 297 and 298: 11) kulturel forening (kunstforenin
Page 299 and 300: Negative scorer opnås ved at svare
Page 301 and 302: Inklusion på indekset uden økonom
Page 303 and 304: Inklusion er defineret ved, at man
Page 305 and 306: Meget svært belastende levekår I
Page 307 and 308: 4) At have et belastende arbejdsmil
Page 309 and 310: B I L A G 2 I N K L U S I O N O G E
Page 311: Tabel 1 Overlap mellem samlet indek
Page 314 and 315: Allardt, E. (1975) Att ha, att äls
Page 316 and 317: Atkinson, T., Cantillon, B., Marlie
Page 318 and 319: Bourdieu, P. (1997) Af praktiske gr
Page 320 and 321: Commission of the European Communit
Page 322 and 323: Fein, O. (1995) “The Influence of
Page 324 and 325: Halvorsen, K. (2000) “Sosial eksk
Page 326 and 327: Järvinen, M., Larsen J.E. & Morten
Page 328 and 329: Larsen, J.E. (2002b) “Marginale m
Page 330 and 331: Mikkelsen, F. (2001) Integrationens
Page 332 and 333: Room, G. (1998) “Social Quality i
Page 334 and 335: Socialministeriet (2003) Danmarks n
Page 337 and 338: SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 339 and 340: 03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 341:
Social Forskning er instituttets ny
Page 344:
Socialforskningsinstituttet 04:27 2
show all

Fattigdom og social eksklusion - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?