Fattigdom og social eksklusion - SFI

More documents

Recommendations

Info

I kapitel 5, hvor vi belyser social inklusion og eksklusion i den danske befolkning i år 2000, anvendes et andet mål for relativ fattigdom, som er mere nuanceret og omfattende end det ovenfor beskrevne. Det er derfor bedre i overensstemmelse med den teoretisk begrundede fattigdomsdefinition ovenfor. Det beror på, at der i 2000-undersøgelsen indgik spørgsmål, som ikke blev stillet i 1986-undersøgelsen, bl.a. spørgsmål om opsparing i form af friværdi i egen bolig, og om man havde undladt at købe forskellige ting eller deltage i forskellige aktiviteter, fordi man ikke havde råd hertil – det vil sige af økonomiske grunde led afsavn. Dette mål viser, at den relative fattigdom i Danmark i 2000 var på 8 pct. af de 20-93-årige danskere. Relativ økonomisk fattigdom i 1986 og 2000 Tabel 2.1 viser fordelingen af relativ økonomisk fattigdom i Danmark blandt de 30-79-årige danskere i 1986 og i 2000. 14 Andelen af relativt økonomisk fattige er næsten ens i 1986 og i 2000: henholdsvis 14 pct. og 13 pct. Der er tale om en stigning for aldersgrupperne fra 30-39 år og 40-49 år, mens de 70-79-årige har en konstant og høj andel på 34 pct. I aldersgruppen 50-59 år var der et lille fald fra 11 pct. til 9 pct., og i aldersgruppen 60-69 år et fald fra 26 pct. i 1986 til 20 pct. i 2000. Udviklingen viser således en svag tendens til en udligning i fattigdomsrisici mellem aldersgrupperne. Der er sket et lille fald i andelen af både mænd og kvinder, som er relativt økonomisk fattige, men det skal bemærkes, at det for mænds vedkommende var fra et udgangspunkt i 1986, der var noget lavere end kvinders. Samlet set er kvinders andel af fattige i forhold til mænds således ikke blevet mindre fra 1986 til 2000. Der har været en modsatrettet udvikling i forskellen på fattigdomsrisici mellem parfamilier og familier med kun en voksen i husstanden. Andelen af relativt økonomisk fattige er steget betydeligt blandt 14. Baggrundsvariablerne i tabel 2.1 refererer til placeringerne i henholdsvis 1986 og 2000. Der er således ikke nødvendigvis tale om, at de, der fx var enlige forsørgere i 1986, fortsat er enlige forsørgere i 2000. De kan således været placeret i en af de øvrige familietyper i 2000. F A T T I G D O M 37
Tabel 2.1 30-79-årige, som i 1986 og 2000 var relativt økonomisk fattige. Tværsnit. Procent. 38 Fattig Pct.-grundlag 1986 2000 1986 2000 Køn Mand 12 10 1.555 1.452 Kvinde Alder 17 16 1.506 1.369 30-39 år 8 11 920 830 40-49 år 8 10 791 762 50-59 år 11 9 483 625 60-69 år 26 20 501 359 70-79 år Familietype 34 34 359 245 Enlige u. børn 16 22 635 569 Enlige m. børn 50 54 126 123 Par/saml. u. børn 21 13 945 949 Par/saml. m. børn Modersmål 6 5 1.355 1.180 Dansk - 13 - 2.765 Ikke-dansk Hovedbeskæftigelse - 32 - 56 Lønmodtager 5 5 1.772 1.835 Selvstændig 12 4 258 145 Arbejdsløs 25 45 154 139 Pensionist 32 31 668 500 Efterlønsm. 24 23 101 122 Hjemmearb. 33 29 85 21 Under uddannelse Socialgruppe 30 42 23 59 I 1 2 151 210 II 6 4 340 407 III 10 8 542 373 IV 12 12 1.064 1.002 V 23 22 838 564 Total 14 13 3.061 2.821 F A T T I G D O M
Page 1 and 2: FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tend
Page 3 and 4: F O RO R D Hermed foreligger den an
Page 5 and 6: I N D HOL D 4 F O RO R D 2 R E S U
Page 7 and 8: 4 DE F I N I T ION A F S O C I A L
Page 9 and 10: 8 D Ø D E L I G H E D E N F O R 20
Page 11 and 12: R E S U M É Fattigdom og social ek
Page 13 and 14: Risikoen for social eksklusion øge
Page 15 and 16: K A P I T E L 1 I N DL E D N I N G
Page 17 and 18: at købe helt nødvendige dagligvar
Page 19 and 20: Levekårsundersøgelserne, og især
Page 21 and 22: let levekårsmæssigt end lønmodta
Page 23 and 24: Det siges ofte, at danskerne lever
Page 25 and 26: på arbejdsmarkedet og i familien.
Page 27: der karakteriserer midtergruppen og
Page 30 and 31: af, hvor i verden vi befinder os. F
Page 32 and 33: Problemet er imidlertid, hvordan de
Page 34 and 35: (2003) mangler ækvivalensskalaerne
Page 36 and 37: i 1986 og 2000, fordi der blev spur
Page 40 and 41: enlige uden hjemmeboende børn, og
Page 42 and 43: Sandsynligheden for at være relati
Page 44 and 45: EU’s statistiske kontor (Eurostat
Page 46 and 47: pct. af medianindkomsten viste, at
Page 48 and 49: Tabel 2.3 Andelen af personer, der
Page 50 and 51: pct. Dette kan dels afspejle en per
Page 52 and 53: Ældre har endvidere højere sandsy
Page 54 and 55: Tabel 2.5 Relativt økonomisk fatti
Page 56 and 57: være på de individer og grupper,
Page 58 and 59: Den seneste undersøgelse af fattig
Page 60 and 61: 10-samfund”, idet 75 pct. af den
Page 62 and 63: men” vedrører denne gruppe, er d
Page 65 and 66: K A P I T E L 3 H VA D E R S O C I
Page 67 and 68: I slutningen af 1990’erne var ink
Page 69 and 70: og EU-kommissionen i stigende takt
Page 71 and 72: m.fl. 1998) - eller for den sags sk
Page 73 and 74: paradoksalt nok føre til social ek
Page 75 and 76: atter andre tilfælde vil der ikke
Page 77 and 78: den sociale eksklusions karakter sp
Page 79 and 80: Selvom den funktionelle uddifferent
Page 81 and 82: Inklusion og eksklusion som social
Page 83 and 84: man er inkluderet på eller eksklud
Page 85 and 86: om differentieringer i forhold til
Page 87 and 88: K A P I T E L 4 DE F I N I T I O N
Page 89 and 90:
erer betydeligt i forhold til den a
Page 91 and 92:
Man skal altså holde sig for øje,
Page 93 and 94:
Det tredje mål, der dækker unders
Page 95 and 96:
1976, 1986 og 2000, er, at 2000-und
Page 97 and 98:
I forhold til placeringen i socialg
Page 99 and 100:
Grænsedragninger Ved målinger af
Page 101 and 102:
indplaceringen som inkluderet, i mi
Page 103 and 104:
for statistisk usikkerhed ville få
Page 105 and 106:
den danske handlingsplan for social
Page 107 and 108:
fordi kvantitative metoder har den
Page 109 and 110:
tre eller flere udfaldsrum. Denne b
Page 111 and 112:
socialgruppe, som optræder i model
Page 113 and 114:
Aggregerede indeks for inklusion og
Page 115 and 116:
K A P I T E L 5 I N K L U S I O N O
Page 117 and 118:
inklusion og eksklusion. Det er der
Page 119 and 120:
Tabel 5.1 Andelen af 20-93-årige,
Page 121 and 122:
synes derfor at give god mening at
Page 123 and 124:
Inklusion og eksklusion i forhold t
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Akkumuleret inklusion og eksklusion
Page 131 and 132:
Par med hjemmeboende børn og par u
Page 133 and 134:
Tabel 5.8 Eksklusioner på et eller
Page 135 and 136:
Det er ligeledes vigtigt at kende d
Page 137 and 138:
Tabel 5.9 Estimering af sandsynligh
Page 139 and 140:
56 pct. af de inkluderede har en ko
Page 141 and 142:
Social eksklusion i de øvrige nord
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Inklusion og eksklusion 1976, 1986
Page 147 and 148:
I år 2000 er der betydelige forske
Page 149 and 150:
uden eksklusioner. Der er altså ta
Page 151 and 152:
Tabel 6.4 30-69-årige, som var ink
Page 153 and 154:
Tabel 6.5 30-69-årige med ”meget
Page 155 and 156:
i høj grad er kommet de ældre til
Page 157 and 158:
Selvom de forskellige indeks inddra
Page 159 and 160:
tæt sammenhæng mellem gode og då
Page 161 and 162:
Tilhørsforholdet til socialgruppe
Page 163 and 164:
Tabel 6.11 Estimering af sandsynlig
Page 165 and 166:
En subjektiv vurdering af levekåre
Page 167 and 168:
Der var ingen kønsforskelle, men s
Page 169 and 170:
Ser vi imidlertid på, hvem der er
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Endelig foretages der til sidst i k
Page 175 and 176:
Tabel 7.1 Andelen af personer, der
Page 177 and 178:
Blandt enlige uden hjemmeboende bø
Page 179 and 180:
Tabel 7.2 Midtergruppen i 1976 og d
Page 181 and 182:
Tabel 7.3 Inkluderede i både 1976,
Page 183 and 184:
Tabel 7.4 I midtergruppen i både 1
Page 185 and 186:
Oversigt over ændringer i levekår
Page 187 and 188:
det at tilhøre socialgruppe V. At
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
De danske tal viser - med udgangspu
Page 205:
tre øvrige indeks en større sands
Page 208 and 209:
fra levekårsundersøgelsen er samm
Page 210 and 211:
Tabel 8.1 Inkluderede og ekskludere
Page 212 and 213:
En sammenligning af dødeligheden p
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 223 and 224:
K A P I T E L 9 S A M M E N FAT N I
Page 225 and 226:
Udviklingen for de samme personer o
Page 227 and 228:
Det er imidlertid ikke kun forskell
Page 229 and 230:
at der er et betydeligt større ove
Page 231 and 232:
indikatorer på social eksklusion,
Page 233 and 234:
derne er dog i disse livsfaseoverga
Page 235 and 236:
grad skaber levekårsmæssigt sårb
Page 237 and 238:
2000, Halskov m.fl. 2000). Langtfra
Page 239 and 240:
over folkepensionen, bliver imidler
Page 241 and 242:
der er i de uddannelsessøgendes so
Page 243 and 244:
i øvrigt. Uanset hvilket mål der
Page 245 and 246:
Poulsen & Nielsen 2003). Også bør
Page 247 and 248:
meget begrænsede om overhovedet no
Page 249 and 250:
En placering som ekskluderet i 1976
Page 251 and 252:
uoplyst uddannelse 2 har en højere
Page 253 and 254:
kvinder, som har en overhyppighed i
Page 255 and 256:
arbejdsløsheden og er mere aktive
Page 257 and 258:
mæssigt, når der sammenlignes med
Page 259 and 260:
kombinationen af arbejdsløshed og
Page 261 and 262:
tige langtidsarbejdsløse, udtrykke
Page 263 and 264:
Anerkendelse og omfordeling er forb
Page 265 and 266:
over et så langt spand af år som
Page 267 and 268:
B I L AG S TA B E L L E R 266 B I L
Page 269 and 270:
Bilagsstabel 2.2 Estimering af sand
Page 271 and 272:
Bilagstabel 5.1 Andelen af 20-93-å
Page 273 and 274:
Bilagstabel 5.3 Estimering af sands
Page 275 and 276:
Page 277 and 278:
Page 279 and 280:
Bilagstabel 7.2 Andelen af personer
Page 281 and 282:
Page 283 and 284:
Page 285 and 286:
Page 287 and 288:
Page 289 and 290:
Page 291 and 292:
B I L A G 1 FAT T IG D O M S G R Æ
Page 293 and 294:
Konstruktion af indeks for inklusio
Page 295 and 296:
Indeks for sociale relationer Indek
Page 297 and 298:
11) kulturel forening (kunstforenin
Page 299 and 300:
Negative scorer opnås ved at svare
Page 301 and 302:
Inklusion på indekset uden økonom
Page 303 and 304:
Inklusion er defineret ved, at man
Page 305 and 306:
Meget svært belastende levekår I
Page 307 and 308:
4) At have et belastende arbejdsmil
Page 309 and 310:
B I L A G 2 I N K L U S I O N O G E
Page 311:
Tabel 1 Overlap mellem samlet indek
Page 314 and 315:
Allardt, E. (1975) Att ha, att äls
Page 316 and 317:
Atkinson, T., Cantillon, B., Marlie
Page 318 and 319:
Bourdieu, P. (1997) Af praktiske gr
Page 320 and 321:
Commission of the European Communit
Page 322 and 323:
Fein, O. (1995) “The Influence of
Page 324 and 325:
Halvorsen, K. (2000) “Sosial eksk
Page 326 and 327:
Järvinen, M., Larsen J.E. & Morten
Page 328 and 329:
Larsen, J.E. (2002b) “Marginale m
Page 330 and 331:
Mikkelsen, F. (2001) Integrationens
Page 332 and 333:
Room, G. (1998) “Social Quality i
Page 334 and 335:
Socialministeriet (2003) Danmarks n
Page 337 and 338:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 339 and 340:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 341:
Social Forskning er instituttets ny
Page 344:
Socialforskningsinstituttet 04:27 2
show all

Fattigdom og social eksklusion - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?