Fattigdom og social eksklusion - SFI

ed. For det tredje er arbejdsmiljøforhold – dog selvsagt kun for
lønmodtagere – en del af definitionen på meget svært belastende
levekår. Da en negativ score på arbejdsmiljø kun er betinget af én ud
af flere indikatorer på dårlige arbejdsmiljøforhold, vil en stor del af
lønmodtagerne blive karakteriseret ved dårlige arbejdsmiljøforhold
(se kapitel 10 i Andersen 2003). Hovedparten af lønmodtagerne vil
imidlertid ikke opfylde de øvrige kriterier og indgår derfor ikke i
gruppen med meget svært belastende levekår. For det fjerde dækker
målet for meget svært belastende levekår sammenlignet med målet
for inklusion og eksklusion især for år 2000 betydeligt færre variabler
(spørgsmål/emner) inden for de enkelte levekårsområder – for
eksempel i forhold til sociale relationer. For det femte forudsættes
der kun én negativ score inden for hvert af levekårsområderne for at
blive defineret som en person med meget svært belastende levekår,
hvor definitionen på social eksklusion forudsætter, at man scorer
negativt på flere variabler inden for hvert levekårsområde. For det
sjette er der områder, som slet ikke er dækket i målet for meget svært
belastende levekår, men som er med i målet for inklusion og eksklusion
– nemlig politisk deltagelse og fritidsaktiviteter.
På trods af disse begrænsninger ved målet for meget svært belastende
levekår sammenlignet med målet for inklusion og eksklusion har
det i de tidligere undersøgelser (Hansen m.fl. 1978, Hansen 1986
og 1988) vist sig at være et mål, der har været i stand til at udpege
personer og grupper i det danske samfund, som er dårligt stillet
levekårsmæssigt på en række forskellige områder. Vi har derfor valgt
at bibeholde målet samt tillige at anvende det modificerede mål for
meget svært belastende levekår uden boligkomponent med henblik
på at sammenligne disse mål med målene for inklusion og eksklusion.
De uafhængige variabler i undersøgelsen
De uafhængige variabler, der indgår i undersøgelsen, svarer i det
store hele til dem, der normalt anvendes i danske forskningsorienterede
surveyundersøgelser: køn, alder, familietype, hovedbeskæftigelse
og socialgruppe. For år 2000 har vi endvidere kunnet medtage
én yderligere variabel: tilhørsforhold til etnisk gruppe defineret ved
hjælp af en skelnen mellem dem, der taler dansk som modersmål, og
dem, der taler et andet sprog end dansk som modersmål.
D E F I N I T I O N A F S O C I A L E K S K L U S I O N
95