Fattigdom og social eksklusion - SFI

danske samfund. Også enlige mødre, som er lønmodtagere, er levekårsmæssigt
sårbare, og det gælder ikke mindst på det økonomiske
område. Den relative økonomiske fattigdom blandt enlige mødre,
som er lønmodtagere, er langt større end blandt andre grupper af
lønmodtagere.
Der er en klar sammenhæng mellem social eksklusion og problematiske
opvækstvilkår i barndommen, idet ekskluderede i langt højere
grad end andre har oplevet en barndom, hvor forældrene for eksempel
ofte eller af og til havde svært ved at skaffe tilstrækkeligt med mad.
De, der én gang i livet er blevet ekskluderet, har en betydeligt større
risiko for at blive ekskluderet igen på et senere tidspunkt i livet. De
levekårsmæssigt mest udsatte personer er derfor dem, som tidligere
har været ekskluderet. De, der var ekskluderet i 1976, har en meget
større sandsynlighed end andre for også at være ekskluderet i 2000.
Der er 15 gange flere med en dårlig helbredstilstand blandt ekskluderede
end i befolkningen som helhed. Dårligt helbred spiller selvsagt
en afgørende rolle for dødeligheden. Men i forhold til de helbredsforhold,
der indgår i undersøgelsen, spiller dårlige sociale forhold en
endnu større rolle for dødeligheden. Dødeligheden blandt dem, som
var ekskluderet i 1976, er alt andet lige i perioden 1976 til 1999 langt
større end blandt andre. Også de, der var enlige mødre i 1976, har i
perioden fra 1976 til 1999 alt andet lige haft en større sandsynlighed
for at dø end dem, som i 1976 boede i parfamilier med børn.
De objektivt målte levekår afspejles i vid udstrækning i den subjektive
oplevelse af udviklingen af levestandarden, idet de inkluderede i langt
højere grad end de ekskluderede mente, at der var sket en forbedring
af levestandarden – og omvendt: Langt flere af de ekskluderede end
af de inkluderede mente, at levestandarden var blevet ringere.
Den store fortælling om levekårenes udvikling fra 1976 til 2000 er
overordnet set en “solstrålehistorie”, idet langt de fleste danskere og
især kvinder og ældre har oplevet markante forbedringer i levekårene.
Ét af de levekårsområder, hvor der er sket de mest markante fremskridt,
er i forhold til de sociale netværk – fx er der væsentligt flere,
der har nogen, de kan tale med om deres eventuelle problemer, og
langt færre er uønsket alene.
I N D L E D N I N G O G H O V E D R E S U L T A T E R
21