Fattigdom og social eksklusion - SFI

i socialgruppe V end for mænd i socialgruppe I. Sandsynligheden
for at være uden familie er således i sidste instans sammenhængende
med ens strukturelle placering i det sociale rum.
Bonke og Munk (2002) viser på baggrund af forskellige studier af
social arv og mobilitet, at livschancerne i Danmark fortsat ikke er
ligeligt fordelt. En persons sociale placering i samfundet er betinget
af et samspil af meritter fra uddannelsessystemet, social oprindelse
(habitus) og en række andre sociale forhold. Det samme viser Jæger
m.fl. (2003) i deres studie af ulighed og livsforløb. De påviser også
“positive” effekter af den sociale arv, idet selv de mindst begavede
børn af ledende funktionærer klarer sig betydeligt bedre med hensyn
til at opnå en god position på arbejdsmarkedet end de mindst
begavede børn af ufaglærte arbejdere. Endvidere påvises en systematisk
sammenhæng i fordelingen af økonomiske, sociale og kulturelle
goder (herunder uddannelse), som er betinget af den sociale
oprindelse. Der tales ligefrem om et Mattæus-princip, hvor de, der
allerede har, gives flere goder. Det vil sige, at gode vilkår inden for ét
område ofte er sammenhængende med gode vilkår inden for andre
områder. Alle områder har dog ikke lige stor betydning, og mange
undersøgelser har vist, at det især er en problemfyldt eller mangelfuld
inklusion i familien, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet,
der kan medføre mere omfattende onde eksklusionscirkler (se Larsen
2000a, Mortensen 2000). Man skal dog være varsom med en alt
for bogstavelig udlægning af Mattæus-princippet, idet den anden
del lyder “… men fra den, der intet har, skal det lidt han har, tages
fra ham.” Som det er blevet påvist i undersøgelsen, er det kun en
lille minoritet af danskerne, der er omfattende socialt ekskluderede.
Samtidig står det klart, at livschancerne i betydelig grad er sammenhængende
med menneskers oprindelse i tid og socialt rum.
Det er umiddelbart betragtet kun en mindre andel børn, som vil
opleve ekstremt belastende opvækstvilkår selv i de strukturelt set
dårligst stillede familier. Det vil sige opvækstvilkår, hvor børnene
for eksempel er udsat for vold og andre former for overgreb, eller
hvor forældrene er alkoholiserede. Ser man imidlertid samlet på en
række risikofaktorer (relateret til forskellige problematiske karakteristika
ved moderen og/eller faderen, for eksempel alkoholisme),
vil næsten 10 pct. af alle børn fra 1966-fødselsårgangen opleve en
af disse risikofaktorer (Christoffersen 2002, se også Christoffersen,
S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R
243