Fattigdom og social eksklusion - SFI

kombinationen af arbejdsløshed og fattigdom. Politikker, der sigter
på at bryde onde cirkler, skal derfor generelt fokusere på forbindelsen
mellem arbejdsløshed og fattigdom (Gallie m.fl. 2003).
Analyserne har også vist, at fattigdom og social eksklusion ikke er
blevet demokratiseret eller primært beror på tilfældigheder og uheldige
omstændigheder. Hvis dette havde været tilfældet, ville fattigdommen
og den sociale eksklusion ikke være så stærkt og vedvarende
koncentreret på bestemte grupper, som tilfældet er.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på den del af lønmodtagerne,
der tilhører midtergruppen, fordi nogle af disse potentielt er i
en sårbar position. Og selvom lønarbejde ser ud til at være en vigtig
nøgle til at opnå inklusion, vil det umiddelbart være en fejlagtig
antagelse, at det så bare gælder om at få de resterende socialt ekskluderede
i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse for enhver pris. For
de dårligst stillede, som oftest har et dårligt helbred, vil lønarbejde
ikke nødvendigvis og umiddelbart være nøglen til deres inklusion (se
også for eksempel Kristensen 2003, Larsen 2002b og 2003).
For ældre arbejdsløse, især i 50-årsalderen, som gerne vil arbejde, og
som selv er af den opfattelse, at de sagtens kan arbejde (se for eksempel
Eskelinen m.fl. 2002, Caswell m.fl. 2002), ser arbejdsmarkedet
imidlertid ud til at være lukket land. Arbejdsgiverne er tilbageholdende
med at ansætte ældre arbejdere, selvom de gerne vil have
efterlønsordningen afskaffet, fordi der er brug for mere arbejdskraft.
Arbejdsmarkedets og virksomhedernes sociale rummelighed er altså
i forhold til især ældre arbejdsløse og desuden etniske minoriteter et
centralt og påtrængende tema. Der synes i dag at være mere fokus
på den enkeltes utilstrækkeligheder end på arbejdsmarkedets manglende
rummelighed. Det forekommer imidlertid nødvendigt at se ud
over det enkelte individs præstationer og anerkende de strukturelle
faktorer og barrierer, der forhindrer, at arbejdsløse inkluderes på
arbejdsmarkedet. I Danmark har de relativt dårlige resultater med
hensyn til at inkludere især de langtidsarbejdsløse på arbejdsmarkedet
gennem aktiveringsforanstaltninger medført, at virksomhedernes
sociale ansvar i forhold til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked
til en vis grad er kommet i søgelyset. Initiativer inden for
dette område har bl.a. været kampagner for virksomhedernes sociale
258
S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R