Fattigdom og social eksklusion - SFI

man er inkluderet på eller ekskluderet fra arbejdsmarkedet, inkluderet
i eller ekskluderet fra familien og sociale netværk osv.
Det forhold, at også arbejderklassebørn på trods af ringere kapitalbesiddelse
har betydelige muligheder for mobilitet, må nødvendigvis
medføre, at der i og med den enkeltes oplevelse af muligheder for
forandring og mobilitet samtidig åbnes for andre tolkninger af ens
tilhørsforhold, og dette har i særlig grad gjort sig gældende for kvinders
vedkommende gennem de sidste 20-30 år. Hvis mobiliteten i
samfundet i absolutte størrelser er omfattende, indebærer det, at der
ikke på samme måde som tidligere forekommer en generationsvis
bundethed i forhold til uddannelse, beskæftigelse, indkomst, bosted
osv. Dette må nødvendigvis indebære forandringer i enkeltindividernes
opfattelse af og faktiske mulighed for at forbedre “livschancerne”,
således at positionerne i det sociale rum ikke reproduceres
på samme måde fra den ene generation til den næste. Men det indebærer
ikke, at den relative afstand mellem klasserne nødvendigvis
bliver mindre – og slet ikke at afstanden forsvinder, eller at klasseoprindelsen
ingen betydning har for mobiliteten, sådan som det
postuleres i nogle postmodernistiske og neofunktionalistiske teorier.
Den stigende betydning af uddannelse i forhold til beskæftigelse og
status er i disse teorier blevet udlagt, som om samfundet bevæger
sig mod meritokratiske tilstande med stigende lighed i muligheder
for at opnå individuel succes (se for eksempel Luhmann & Schoor
1979).
Selvom mange har haft en mulighed for at bevæge sig væk fra deres
sociale oprindelse bl.a. på grund af voldsomme forandringer i samfundet
og i erhvervsstrukturen over de sidste 25-30 år, eksisterer
de ulige livschancer altså fortsat. Endvidere påvirkes mobiliteten
og livschancerne af de økonomiske konjunkturer og andre forhold.
Forskellige fødselsårgange har derfor forskellig chance for at opnå
samme mobilitet i samme alder (Munk 2002a). Mere uddannelse
giver i dag heller ikke nødvendigvis samme muligheder for mobilitet
som tidligere, simpelthen fordi langt flere i dag opnår uddannelse,
hvorfor konkurrencen om de attraktive job skærpes. Andre forhold
end uddannelse udgør således afgørende trumfkort i det sociale
spil om de attraktive positioner, og her spiller social oprindelse og
dermed social og kulturel kapital en stigende rolle i konkurrencen.
Når det forholder sig sådan, at middelklassen og eliterne har bedre
82
H V A D E R S O C I A L E K S K L U S I O N