Fattigdom og social eksklusion - SFI

More documents

Recommendations

Info

for afsavn er sammenhængende og akkumuleres, fører dette ikke nødvendigvis til eksistensen af en ekskluderet minoritet kendetegnet ved omfattende afsavn. Og selvom livsforløbsovergange spiller en rolle for risiciene for fattigdom, betyder dette ikke, at generelle stratificerende risikofaktorer som for eksempel social klasse ikke længere spiller en afgørende rolle i fordelingen af fattigdom og social eksklusion. Vores analyse peger på, at forhold som at være arbejdsløs, at være førtidspensionist, at tilhøre en etnisk minoritetsgruppe eller at tilhøre de “laveste” sociale grupper alle øger sandsynligheden for social eksklusion på ét eller flere levekårsområder. Men ingen af delene leder af sig selv og uundgåeligt til social eksklusion. Det er kun, når der eksisterer en bestemt kombination af risikofaktorer, at sandsynligheden for social eksklusion er akut eller faktisk indtræder. Det vil imidlertid sjældent være resultat af en pludselig ophobning af sociale problemer, men oftest af længerevarende processer, for eksempel i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i familien. En ufaglært og fraskilt enlig mor har en højere risiko for at blive arbejdsløs og forblive arbejdsløs i længere tid end gifte og samlevende mødre. Arbejdsløse mænd har en højere risiko for at blive skilt end beskæftigede mænd og end arbejdsløse kvinder, og de har en højere risiko end arbejdsløse enlige kvinder for at forblive enlige, mens de er arbejdsløse (Larsen & Sørensen 1993, Carlsen & Larsen 1993a, Paugam 1996, Andersen & Larsen 1998b og Larsen 2000b). Paugam (1996) har anvendt begrebet social diskvalifikation til at forklare faserne i eksklusionsprocessen. Det er en proces, hvor individer eller grupper blive inaktive på arbejdsmarkedet og afhængige af offentlig forsørgelse og service, samtidig med at der er en risiko for, at disse problemer yderligere akkumuleres og leder til en fremadskridende nedbrydelse af sociale forbindelser (Paugam 1996: 289). Det er imidlertid kun under specifikke omstændigheder, at inaktiviteten på arbejdsmarkedet vil føre til multidimensionelle eksklusionsprocesser. Adskillige studier har vist, at mange arbejdsløse – især i lande med generøse velfærdsstater eller i lande, hvor familiebåndene er stærke – ikke i samme omfang er udsat for økonomiske og materielle afsavn eller oplever en nedbrydning af de sociale bånd (for eksempel Gallie & Paugam 2000, Gallie m.fl. 2003). I mange tilfælde forøger arbejdsløse faktisk deres kontakter med venner og familie under S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R 253
arbejdsløsheden og er mere aktive med hensyn til fritidsaktiviteter (se for eksempel Halvorsen 1999, Hansen 2001, van Berkel 2001, Goul Andersen 2002). På den anden side har vores undersøgelse også vist (Larsen 2004c), at særligt arbejdsløse på kontanthjælp og førtidspensionister har en langt højere risiko end de fleste andre grupper for at tilhøre de socialt ekskluderede, og de har generelt set et dårligere helbred end beskæftigede. Uheld og tilfældigheder kan spille en rolle i eksklusionsprocessen (Schecter 2000), men i de fleste tilfælde vil uheld og tilfældigheder kun igangsætte en eksklusionsproces, når det drejer sig om individer med en kombination af specifikke risikofyldte omstændigheder. Gifte og samlevende kvinder og mænd er for eksempel langt mere beskyttede mod social eksklusion end kvinder og mænd, som lever alene (med eller uden børn). De, der har en kompetencegivende uddannelse, er langt mindre udsatte for social eksklusion end dem, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Midaldrende individer i parforhold er langt mere beskyttede mod eksklusion end unge og specielt gamle mennesker, og individer med dansk oprindelse er langt mindre udsatte for eksklusion end individer med udenlandsk oprindelse. Det er kombinationen af specifik individuel sårbarhed og den strukturelle placering i det sociale rum, der skaber en giftig cocktail, som indebærer alvorlige risici for social eksklusion. I denne forstand eksisterer klassesamfundet stadig, men det er i en medieret form, hvor det bl.a. på grund af eksklusionens meget begrænsede omfang fremtræder, som om det er individuelle karakteristika og omstændigheder, der betinger inklusionen eller eksklusionen. Det er så at sige “ens egen” (særegne) arbejdsløshed og sociale eksklusion og dermed “ens egen” (særegne) skæbne (se også Beck & Beck-Gernsheim 2002). Dette udviskede billede af klassesamfundet har den konsekvens, at distinktionen mellem inklusion og eksklusion i vid udstrækning har overtaget tidligere tiders fokus på klasser, ulighed og fattigdom (Andersen & Larsen 1998a, Levitas 1998). Men en opdeling af befolkningen i en majoritet af inkluderede og en lille minoritet af ekskluderede indebærer en risiko for at fjerne fokus fra de uligheder og forskelle, der eksisterer blandt de inkluderede eller blandt dem, som befinder sig imellem inklusionen og eksklusionen, det vil sige i midtergruppen. Analyserne af midtergruppen har bl.a. vist, at der er en systematisk sammenhæng mellem tilhørsforhold til socialgruppe, og hvem der forblev i midtergruppen, og hvem der bevægede sig til inklusion eller 254 S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R
Page 1 and 2:
FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tend
Page 3 and 4:
F O RO R D Hermed foreligger den an
Page 5 and 6:
I N D HOL D 4 F O RO R D 2 R E S U
Page 7 and 8:
4 DE F I N I T ION A F S O C I A L
Page 9 and 10:
8 D Ø D E L I G H E D E N F O R 20
Page 11 and 12:
R E S U M É Fattigdom og social ek
Page 13 and 14:
Risikoen for social eksklusion øge
Page 15 and 16:
K A P I T E L 1 I N DL E D N I N G
Page 17 and 18:
at købe helt nødvendige dagligvar
Page 19 and 20:
Levekårsundersøgelserne, og især
Page 21 and 22:
let levekårsmæssigt end lønmodta
Page 23 and 24:
Det siges ofte, at danskerne lever
Page 25 and 26:
på arbejdsmarkedet og i familien.
Page 27:
der karakteriserer midtergruppen og
Page 30 and 31:
af, hvor i verden vi befinder os. F
Page 32 and 33:
Problemet er imidlertid, hvordan de
Page 34 and 35:
(2003) mangler ækvivalensskalaerne
Page 36 and 37:
i 1986 og 2000, fordi der blev spur
Page 38 and 39:
I kapitel 5, hvor vi belyser social
Page 40 and 41:
enlige uden hjemmeboende børn, og
Page 42 and 43:
Sandsynligheden for at være relati
Page 44 and 45:
EU’s statistiske kontor (Eurostat
Page 46 and 47:
pct. af medianindkomsten viste, at
Page 48 and 49:
Tabel 2.3 Andelen af personer, der
Page 50 and 51:
pct. Dette kan dels afspejle en per
Page 52 and 53:
Ældre har endvidere højere sandsy
Page 54 and 55:
Tabel 2.5 Relativt økonomisk fatti
Page 56 and 57:
være på de individer og grupper,
Page 58 and 59:
Den seneste undersøgelse af fattig
Page 60 and 61:
10-samfund”, idet 75 pct. af den
Page 62 and 63:
men” vedrører denne gruppe, er d
Page 65 and 66:
K A P I T E L 3 H VA D E R S O C I
Page 67 and 68:
I slutningen af 1990’erne var ink
Page 69 and 70:
og EU-kommissionen i stigende takt
Page 71 and 72:
m.fl. 1998) - eller for den sags sk
Page 73 and 74:
paradoksalt nok føre til social ek
Page 75 and 76:
atter andre tilfælde vil der ikke
Page 77 and 78:
den sociale eksklusions karakter sp
Page 79 and 80:
Selvom den funktionelle uddifferent
Page 81 and 82:
Inklusion og eksklusion som social
Page 83 and 84:
man er inkluderet på eller eksklud
Page 85 and 86:
om differentieringer i forhold til
Page 87 and 88:
K A P I T E L 4 DE F I N I T I O N
Page 89 and 90:
erer betydeligt i forhold til den a
Page 91 and 92:
Man skal altså holde sig for øje,
Page 93 and 94:
Det tredje mål, der dækker unders
Page 95 and 96:
1976, 1986 og 2000, er, at 2000-und
Page 97 and 98:
I forhold til placeringen i socialg
Page 99 and 100:
Grænsedragninger Ved målinger af
Page 101 and 102:
indplaceringen som inkluderet, i mi
Page 103 and 104:
for statistisk usikkerhed ville få
Page 105 and 106:
den danske handlingsplan for social
Page 107 and 108:
fordi kvantitative metoder har den
Page 109 and 110:
tre eller flere udfaldsrum. Denne b
Page 111 and 112:
socialgruppe, som optræder i model
Page 113 and 114:
Aggregerede indeks for inklusion og
Page 115 and 116:
K A P I T E L 5 I N K L U S I O N O
Page 117 and 118:
inklusion og eksklusion. Det er der
Page 119 and 120:
Tabel 5.1 Andelen af 20-93-årige,
Page 121 and 122:
synes derfor at give god mening at
Page 123 and 124:
Inklusion og eksklusion i forhold t
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Akkumuleret inklusion og eksklusion
Page 131 and 132:
Par med hjemmeboende børn og par u
Page 133 and 134:
Tabel 5.8 Eksklusioner på et eller
Page 135 and 136:
Det er ligeledes vigtigt at kende d
Page 137 and 138:
Tabel 5.9 Estimering af sandsynligh
Page 139 and 140:
56 pct. af de inkluderede har en ko
Page 141 and 142:
Social eksklusion i de øvrige nord
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Inklusion og eksklusion 1976, 1986
Page 147 and 148:
I år 2000 er der betydelige forske
Page 149 and 150:
uden eksklusioner. Der er altså ta
Page 151 and 152:
Tabel 6.4 30-69-årige, som var ink
Page 153 and 154:
Tabel 6.5 30-69-årige med ”meget
Page 155 and 156:
i høj grad er kommet de ældre til
Page 157 and 158:
Selvom de forskellige indeks inddra
Page 159 and 160:
tæt sammenhæng mellem gode og då
Page 161 and 162:
Tilhørsforholdet til socialgruppe
Page 163 and 164:
Tabel 6.11 Estimering af sandsynlig
Page 165 and 166:
En subjektiv vurdering af levekåre
Page 167 and 168:
Der var ingen kønsforskelle, men s
Page 169 and 170:
Ser vi imidlertid på, hvem der er
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Endelig foretages der til sidst i k
Page 175 and 176:
Tabel 7.1 Andelen af personer, der
Page 177 and 178:
Blandt enlige uden hjemmeboende bø
Page 179 and 180:
Tabel 7.2 Midtergruppen i 1976 og d
Page 181 and 182:
Tabel 7.3 Inkluderede i både 1976,
Page 183 and 184:
Tabel 7.4 I midtergruppen i både 1
Page 185 and 186:
Oversigt over ændringer i levekår
Page 187 and 188:
det at tilhøre socialgruppe V. At
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204: De danske tal viser - med udgangspu
Page 205: tre øvrige indeks en større sands
Page 208 and 209: fra levekårsundersøgelsen er samm
Page 210 and 211: Tabel 8.1 Inkluderede og ekskludere
Page 212 and 213: En sammenligning af dødeligheden p
Page 214 and 215: Tabel 8.3 Estimering af sandsynligh
Page 223 and 224: K A P I T E L 9 S A M M E N FAT N I
Page 225 and 226: Udviklingen for de samme personer o
Page 227 and 228: Det er imidlertid ikke kun forskell
Page 229 and 230: at der er et betydeligt større ove
Page 231 and 232: indikatorer på social eksklusion,
Page 233 and 234: derne er dog i disse livsfaseoverga
Page 235 and 236: grad skaber levekårsmæssigt sårb
Page 237 and 238: 2000, Halskov m.fl. 2000). Langtfra
Page 239 and 240: over folkepensionen, bliver imidler
Page 241 and 242: der er i de uddannelsessøgendes so
Page 243 and 244: i øvrigt. Uanset hvilket mål der
Page 245 and 246: Poulsen & Nielsen 2003). Også bør
Page 247 and 248: meget begrænsede om overhovedet no
Page 249 and 250: En placering som ekskluderet i 1976
Page 251 and 252: uoplyst uddannelse 2 har en højere
Page 253: kvinder, som har en overhyppighed i
Page 257 and 258: mæssigt, når der sammenlignes med
Page 259 and 260: kombinationen af arbejdsløshed og
Page 261 and 262: tige langtidsarbejdsløse, udtrykke
Page 263 and 264: Anerkendelse og omfordeling er forb
Page 265 and 266: over et så langt spand af år som
Page 267 and 268: B I L AG S TA B E L L E R 266 B I L
Page 269 and 270: Bilagsstabel 2.2 Estimering af sand
Page 271 and 272: Bilagstabel 5.1 Andelen af 20-93-å
Page 273 and 274: Bilagstabel 5.3 Estimering af sands
Page 279 and 280: Bilagstabel 7.2 Andelen af personer
Page 291 and 292: B I L A G 1 FAT T IG D O M S G R Æ
Page 293 and 294: Konstruktion af indeks for inklusio
Page 295 and 296: Indeks for sociale relationer Indek
Page 297 and 298: 11) kulturel forening (kunstforenin
Page 299 and 300: Negative scorer opnås ved at svare
Page 301 and 302: Inklusion på indekset uden økonom
Page 303 and 304: Inklusion er defineret ved, at man
Page 305 and 306:
Meget svært belastende levekår I
Page 307 and 308:
4) At have et belastende arbejdsmil
Page 309 and 310:
B I L A G 2 I N K L U S I O N O G E
Page 311:
Tabel 1 Overlap mellem samlet indek
Page 314 and 315:
Allardt, E. (1975) Att ha, att äls
Page 316 and 317:
Atkinson, T., Cantillon, B., Marlie
Page 318 and 319:
Bourdieu, P. (1997) Af praktiske gr
Page 320 and 321:
Commission of the European Communit
Page 322 and 323:
Fein, O. (1995) “The Influence of
Page 324 and 325:
Halvorsen, K. (2000) “Sosial eksk
Page 326 and 327:
Järvinen, M., Larsen J.E. & Morten
Page 328 and 329:
Larsen, J.E. (2002b) “Marginale m
Page 330 and 331:
Mikkelsen, F. (2001) Integrationens
Page 332 and 333:
Room, G. (1998) “Social Quality i
Page 334 and 335:
Socialministeriet (2003) Danmarks n
Page 337 and 338:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 339 and 340:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 341:
Social Forskning er instituttets ny
Page 344:
Socialforskningsinstituttet 04:27 2
show all

Fattigdom og social eksklusion - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?