Fattigdom og social eksklusion - SFI

More documents

Recommendations

Info

Tværsnit og længdesnit Bortset fra det første mål, der alene vedrører år 2000, anvendes der i forhold til de øvrige mål både tværsnitsundersøgelser (kapitel 6) og længdesnitsundersøgelser (kapitel 7). Tværsnitsanalyserne er en sammenligning af levekårene på forskellige tidspunkter for nøjagtig det samme demografiske udsnit af befolkningen – for eksempel deltagelse i fritidsaktiviteter i 1976, 1986 og 2000 for dem, som på alle tre tidspunkter var mellem 30-69 år. Det er altså de samme aldersgrupper og ikke de samme personers levekår, der sammenlignes på disse tre tidspunkter. Længdesnitsanalyserne er en sammenligning af de samme personers levekår på forskellige tidspunkter. Sammenligninger mellem 1976 og 2000 for de samme personer betyder for det første, at alle er blevet ældre. I 1976 var de mellem 20-69 år, og i 2000 var de mellem 43- 93 år. For det andet vil mange have skiftet status fra for eksempel at have været lønmodtager til at være efterlønsmodtager eller pensionist. Længdesnitsanalyserne muliggør således, at man kan følge levekårenes udvikling over den enkelte persons livsforløb. 8 Forskelle og ligheder mellem de forskellige levekårsmål Hvad udsiger de forskellige aggregerede indeks noget om, og hvad er forskelle og ligheder mellem disse indeks? Den væsentligste årsag til, at der gennemføres en selvstændig analyse af inklusion og eksklusion for år 2000 alene og ikke kun en undersøgelse, der baserer sig på de mål, der er sammenlignelige for både 8. Selvom der er tale om, at man følger personernes levekårsudvikling over tid, er der stadig tale om punktvise nedslag, fordi de kun er blevet spurgt herom tre gange fra 1976 til 2000. Selvom der for eksempel er tale om en forværring af levekårene for en given person fra 1986 til 2000, kan vedkommende sagtens have oplevet forbedringer fra 1986 og før interviewtidspunktet i 2000. Vi kan altså alene sammenligne levekårene på to tidspunkter (henholdsvis på tre tidspunkter) i en persons livsforløb, men ikke udtale os om opgange og nedgange i personens levekår i den mellemliggende periode (for en uddybning af tværsnits- og længdesnitsanalyser henvises til kapitel 2 i Andersen 2003). D E F I N I T I O N A F S O C I A L E K S K L U S I O N 93
1976, 1986 og 2000, er, at 2000-undersøgelsen rummer oplysninger, som eksplicit er udformet til at belyse spørgsmål om inklusion og eksklusion. Surveyen for 2000 indeholdt derfor også en lang række spørgsmål om økonomi og afsavn, sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter, som ikke var indeholdt i de tidligere surveys. Surveyen for år 2000 er derfor bedre i overensstemmelse med det teoretiske udgangspunkt for definitionen af social eksklusion som et multidimensionelt fænomen (se kapitel 3). Forskellen mellem indekset for inklusion og eksklusion alene for år 2000 og indekset for inklusion og eksklusion for år 2000 til forløbsundersøgelsen er analyseret i bilag 2. Der er nogle betydelige forskelle i forhold til midtergruppen i de to indeks, idet nogle fra midtergruppen placeres som henholdsvis inkluderede og ekskluderede fra det ene indeks til det andet. Afgørende for validiteten af 2000-indekset til forløbsundersøgelsen er imidlertid, at det er en helt ubetydelig andel (under 0,5 pct.), som bevæger sig fra inklusion til eksklusion og fra eksklusion til inklusion fra det ene indeks til det andet. Målene for meget svært belastende levekår med og uden boligkomponent adskiller sig fra målene for inklusion og eksklusion ved for det første at være en pragmatisk og ikke en teoretisk funderet udvælgelse af forskellige “dårlige levekår” inden for forskellige områder. For det andet er målet for meget svært belastende levekår en blanding af “dårlige levekår”og bestemte kategorier af personer. At være arbejdsløs indgår således som en del af definitionen på meget svært belastende levekår, hvilket der tidligere er argumenteret imod, da der ikke nødvendigvis er en kausal sammenhæng mellem at være arbejdsløs og at have “dårlige levekår”. Hvis der er en sammenhæng, må den påvises gennem analysen og ikke på forhånd gøres til en del af definitionen på “dårlige levekår”. At bruge arbejdsløshed som et af kriterierne for at have meget svært belastende levekår vil sandsynligvis tendere til at overvurdere arbejdsløses andel af dem med meget svært belastende levekår, fordi man kun skal opfylde to kriterier mod ellers fire; nemlig kriteriet om mindst ét dårligt boligforhold og mindst ét dårligt helbredsforhold. Da arbejdsløse jo per definition ikke er i arbejde, bortfalder kriteriet om mindst ét dårligt arbejdsmiljøforhold. Dette bliver endnu mere udtalt i det mål, hvor boligkomponenten ikke indgår. Her skal man nemlig som arbejdsløs kun opfylde ét kriterium for at blive defineret som en person med meget svært belastende levekår; nemlig ét af målene for dårligt hel- 94 D E F I N I T I O N A F S O C I A L E K S K L U S I O N
Page 1 and 2:
FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tend
Page 3 and 4:
F O RO R D Hermed foreligger den an
Page 5 and 6:
I N D HOL D 4 F O RO R D 2 R E S U
Page 7 and 8:
4 DE F I N I T ION A F S O C I A L
Page 9 and 10:
8 D Ø D E L I G H E D E N F O R 20
Page 11 and 12:
R E S U M É Fattigdom og social ek
Page 13 and 14:
Risikoen for social eksklusion øge
Page 15 and 16:
K A P I T E L 1 I N DL E D N I N G
Page 17 and 18:
at købe helt nødvendige dagligvar
Page 19 and 20:
Levekårsundersøgelserne, og især
Page 21 and 22:
let levekårsmæssigt end lønmodta
Page 23 and 24:
Det siges ofte, at danskerne lever
Page 25 and 26:
på arbejdsmarkedet og i familien.
Page 27:
der karakteriserer midtergruppen og
Page 30 and 31:
af, hvor i verden vi befinder os. F
Page 32 and 33:
Problemet er imidlertid, hvordan de
Page 34 and 35:
(2003) mangler ækvivalensskalaerne
Page 36 and 37:
i 1986 og 2000, fordi der blev spur
Page 38 and 39:
I kapitel 5, hvor vi belyser social
Page 40 and 41:
enlige uden hjemmeboende børn, og
Page 42 and 43:
Sandsynligheden for at være relati
Page 44 and 45: EU’s statistiske kontor (Eurostat
Page 46 and 47: pct. af medianindkomsten viste, at
Page 48 and 49: Tabel 2.3 Andelen af personer, der
Page 50 and 51: pct. Dette kan dels afspejle en per
Page 52 and 53: Ældre har endvidere højere sandsy
Page 54 and 55: Tabel 2.5 Relativt økonomisk fatti
Page 56 and 57: være på de individer og grupper,
Page 58 and 59: Den seneste undersøgelse af fattig
Page 60 and 61: 10-samfund”, idet 75 pct. af den
Page 62 and 63: men” vedrører denne gruppe, er d
Page 65 and 66: K A P I T E L 3 H VA D E R S O C I
Page 67 and 68: I slutningen af 1990’erne var ink
Page 69 and 70: og EU-kommissionen i stigende takt
Page 71 and 72: m.fl. 1998) - eller for den sags sk
Page 73 and 74: paradoksalt nok føre til social ek
Page 75 and 76: atter andre tilfælde vil der ikke
Page 77 and 78: den sociale eksklusions karakter sp
Page 79 and 80: Selvom den funktionelle uddifferent
Page 81 and 82: Inklusion og eksklusion som social
Page 83 and 84: man er inkluderet på eller eksklud
Page 85 and 86: om differentieringer i forhold til
Page 87 and 88: K A P I T E L 4 DE F I N I T I O N
Page 89 and 90: erer betydeligt i forhold til den a
Page 91 and 92: Man skal altså holde sig for øje,
Page 93: Det tredje mål, der dækker unders
Page 97 and 98: I forhold til placeringen i socialg
Page 99 and 100: Grænsedragninger Ved målinger af
Page 101 and 102: indplaceringen som inkluderet, i mi
Page 103 and 104: for statistisk usikkerhed ville få
Page 105 and 106: den danske handlingsplan for social
Page 107 and 108: fordi kvantitative metoder har den
Page 109 and 110: tre eller flere udfaldsrum. Denne b
Page 111 and 112: socialgruppe, som optræder i model
Page 113 and 114: Aggregerede indeks for inklusion og
Page 115 and 116: K A P I T E L 5 I N K L U S I O N O
Page 117 and 118: inklusion og eksklusion. Det er der
Page 119 and 120: Tabel 5.1 Andelen af 20-93-årige,
Page 121 and 122: synes derfor at give god mening at
Page 123 and 124: Inklusion og eksklusion i forhold t
Page 129 and 130: Akkumuleret inklusion og eksklusion
Page 131 and 132: Par med hjemmeboende børn og par u
Page 133 and 134: Tabel 5.8 Eksklusioner på et eller
Page 135 and 136: Det er ligeledes vigtigt at kende d
Page 137 and 138: Tabel 5.9 Estimering af sandsynligh
Page 139 and 140: 56 pct. af de inkluderede har en ko
Page 141 and 142: Social eksklusion i de øvrige nord
Page 143 and 144: K A P I T E L 6 I N K L U S I O N O
Page 145 and 146:
Inklusion og eksklusion 1976, 1986
Page 147 and 148:
I år 2000 er der betydelige forske
Page 149 and 150:
uden eksklusioner. Der er altså ta
Page 151 and 152:
Tabel 6.4 30-69-årige, som var ink
Page 153 and 154:
Tabel 6.5 30-69-årige med ”meget
Page 155 and 156:
i høj grad er kommet de ældre til
Page 157 and 158:
Selvom de forskellige indeks inddra
Page 159 and 160:
tæt sammenhæng mellem gode og då
Page 161 and 162:
Tilhørsforholdet til socialgruppe
Page 163 and 164:
Tabel 6.11 Estimering af sandsynlig
Page 165 and 166:
En subjektiv vurdering af levekåre
Page 167 and 168:
Der var ingen kønsforskelle, men s
Page 169 and 170:
Ser vi imidlertid på, hvem der er
Page 171 and 172:
K A P I T E L 7 I N K L U S I O N O
Page 173 and 174:
Endelig foretages der til sidst i k
Page 175 and 176:
Tabel 7.1 Andelen af personer, der
Page 177 and 178:
Blandt enlige uden hjemmeboende bø
Page 179 and 180:
Tabel 7.2 Midtergruppen i 1976 og d
Page 181 and 182:
Tabel 7.3 Inkluderede i både 1976,
Page 183 and 184:
Tabel 7.4 I midtergruppen i både 1
Page 185 and 186:
Oversigt over ændringer i levekår
Page 187 and 188:
det at tilhøre socialgruppe V. At
Page 189 and 190:
Tabel 7.7 Estimering af sandsynligh
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
De danske tal viser - med udgangspu
Page 205:
tre øvrige indeks en større sands
Page 208 and 209:
fra levekårsundersøgelsen er samm
Page 210 and 211:
Tabel 8.1 Inkluderede og ekskludere
Page 212 and 213:
En sammenligning af dødeligheden p
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 223 and 224:
K A P I T E L 9 S A M M E N FAT N I
Page 225 and 226:
Udviklingen for de samme personer o
Page 227 and 228:
Det er imidlertid ikke kun forskell
Page 229 and 230:
at der er et betydeligt større ove
Page 231 and 232:
indikatorer på social eksklusion,
Page 233 and 234:
derne er dog i disse livsfaseoverga
Page 235 and 236:
grad skaber levekårsmæssigt sårb
Page 237 and 238:
2000, Halskov m.fl. 2000). Langtfra
Page 239 and 240:
over folkepensionen, bliver imidler
Page 241 and 242:
der er i de uddannelsessøgendes so
Page 243 and 244:
i øvrigt. Uanset hvilket mål der
Page 245 and 246:
Poulsen & Nielsen 2003). Også bør
Page 247 and 248:
meget begrænsede om overhovedet no
Page 249 and 250:
En placering som ekskluderet i 1976
Page 251 and 252:
uoplyst uddannelse 2 har en højere
Page 253 and 254:
kvinder, som har en overhyppighed i
Page 255 and 256:
arbejdsløsheden og er mere aktive
Page 257 and 258:
mæssigt, når der sammenlignes med
Page 259 and 260:
kombinationen af arbejdsløshed og
Page 261 and 262:
tige langtidsarbejdsløse, udtrykke
Page 263 and 264:
Anerkendelse og omfordeling er forb
Page 265 and 266:
over et så langt spand af år som
Page 267 and 268:
B I L AG S TA B E L L E R 266 B I L
Page 269 and 270:
Bilagsstabel 2.2 Estimering af sand
Page 271 and 272:
Bilagstabel 5.1 Andelen af 20-93-å
Page 273 and 274:
Bilagstabel 5.3 Estimering af sands
Page 275 and 276:
Page 277 and 278:
Page 279 and 280:
Bilagstabel 7.2 Andelen af personer
Page 281 and 282:
Page 283 and 284:
Page 285 and 286:
Page 287 and 288:
Page 289 and 290:
Page 291 and 292:
B I L A G 1 FAT T IG D O M S G R Æ
Page 293 and 294:
Konstruktion af indeks for inklusio
Page 295 and 296:
Indeks for sociale relationer Indek
Page 297 and 298:
11) kulturel forening (kunstforenin
Page 299 and 300:
Negative scorer opnås ved at svare
Page 301 and 302:
Inklusion på indekset uden økonom
Page 303 and 304:
Inklusion er defineret ved, at man
Page 305 and 306:
Meget svært belastende levekår I
Page 307 and 308:
4) At have et belastende arbejdsmil
Page 309 and 310:
B I L A G 2 I N K L U S I O N O G E
Page 311:
Tabel 1 Overlap mellem samlet indek
Page 314 and 315:
Allardt, E. (1975) Att ha, att äls
Page 316 and 317:
Atkinson, T., Cantillon, B., Marlie
Page 318 and 319:
Bourdieu, P. (1997) Af praktiske gr
Page 320 and 321:
Commission of the European Communit
Page 322 and 323:
Fein, O. (1995) “The Influence of
Page 324 and 325:
Halvorsen, K. (2000) “Sosial eksk
Page 326 and 327:
Järvinen, M., Larsen J.E. & Morten
Page 328 and 329:
Larsen, J.E. (2002b) “Marginale m
Page 330 and 331:
Mikkelsen, F. (2001) Integrationens
Page 332 and 333:
Room, G. (1998) “Social Quality i
Page 334 and 335:
Socialministeriet (2003) Danmarks n
Page 337 and 338:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 339 and 340:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 341:
Social Forskning er instituttets ny
Page 344:
Socialforskningsinstituttet 04:27 2
show all

Fattigdom og social eksklusion - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?