Fattigdom og social eksklusion - SFI

pct. Dette kan dels afspejle en permanens i gruppen af eneforsørgere,
og dels at fattige eneforsørgere tidligere har været i en sårbar
økonomisk situation. Par med hjemmeboende børn er den eneste
familietype, der fra 1986 til 2000 oplevede en reduktion i andelen
af fattige fra 7 pct. til 5 pct.
Det er da også dem, der var lønmodtagere i 2000, som har oplevet
en nedgang i andelen af fattige fra 6 pct. til 4 pct., mens dem, der
var arbejdsløse i 2000, konstant har ligget på en høj andel af fattige:
henholdsvis 28 pct. i 1986 og 30 pct. i 2000. Den mest markante
nedgang i andelen af fattige findes blandt selvstændige, som havde
15 pct. fattige i 1986, men kun 5 pct. i 2000. Pensionisternes og
efterlønsmodtagernes andel af fattige er vokset kraftigt fra 1986 til
2000, hvilket skyldes, at en hel del i perioden er overgået fra lønmodtagerstatus
til efterløns- eller pensioniststatus eller fra efterløn
til folkepension med heraf følgende nedgang i indkomst.
Når man ser på de samme personer i 1986 og 2000, var der 3 pct.
i socialgruppe I, som var fattige i 1986, og 1 pct. i 2000. I socialgruppe
II var 6 pct. fattige i 1986 og 3 pct. i 2000. I socialgruppe
III var andelen af fattige 13 pct. i 1986 og 11 pct. i 2000. Andelen
af fattige steg fra 1986 til 2000 både i socialgruppe IV og i socialgruppe
V fra henholdsvis 7 pct. til 13 pct. og fra 18 pct. til 24 pct.
Socialgruppe IV og socialgruppe V adskiller sig markant fra de øvrige
socialgrupper ved, at 45 pct. i begge socialgrupper er forblevet fattige,
og at 11 pct. i socialgruppe IV og 19 pct. i socialgruppe V er
blevet fattige fra 1986 til 2000. Andelen af fattige i 2000 er dog ikke
markant forskellig i socialgruppe III og IV (henholdsvis 11 pct. og
13 pct.). Derimod er andelen af fattige i socialgruppe V markant
højere end i både socialgruppe III og IV: 24 pct.
Det overordnede billede af udviklingen i fattigdommen for de samme
personer fra 1986 til 2000 er, at andelen af fattige er relativt høj
blandt gamle, og at andelen, som forbliver og bliver fattige, stiger
med alderen. Der er en større andel af mænd end af kvinder, som bliver
fattige fra 1986 til 2000, mens andelen, som forbliver i fattigdom,
er næsten ens for mænd og kvinder. Andelen af enlige forsørgere, som
enten forbliver eller bliver fattige, er meget høj. Det er bemærkelsesværdigt,
at fattigdomsraten for dem, var arbejdsløse i 2000, har været
stigende fra 1986 til 2000. De, der som var arbejdsløse i 2000, har
F A T T I G D O M
49