Indholdsfortegnelse

98 Bilag K: Afvanding
Afløbskoefficienten
Afløbskoefficienten (ϕ) afhænger af overfladens type og derfor af:
• Befugtning, der er den del af vandmængden, der bindes til overfladen.
• Lavningsmagsinering, der er den del af vandmængden, der samles i pytter på overfladen.
• Interception, der er den del af vandmængden, der opfanges af planter eller lignende.
• Infiltration, der er den del af vandmængden der siver ned gennem huller og sprækker i en
permeabel overflade.
• Fordampning, der er den del af vandmængden, der fordamper fra overfladen.
Heraf kaldes de tre første for initiale tab, da det er tab, der udelukkende sker i starten af nedbørsperioden,
mens der ses helt fra fordampningen, da den er så lille, at den reelt ikke har nogen
betydning. For overflader med stor permeabilitet er infiltrationen den faktor, der har mest betydning
for afløbs-koefficienten, da der her vil ske en væsentlig nedsivning og derfor en mindre afstrømning.
Som følge heraf bliver afløbskoefficienten tæt på 0. Omvendt er det ved tilnærmede impermeable
flader, hvor afløbskoefficienten er tæt på 1, de tre første faktorer der er dominerende.
ϕ Overfladens karakter
0 Ikke belagte vejarealer
0,5 Belagte vejarealer med trug eller grøft
1 Belagte vejarealer med kantopsamling
Tabel K.1: Afløbskoefficienten.
Da vejen anlægges med grøfter og broen med kantopsamling, sættes afløbskoefficienten for
vejen og broen til henholdsvis 0,5 og 1.
Regnintensiteten
Regnintensiteten (I) findes vha. en landsregnrækketabel for Danmark. En landsregnrækketabel angiver
et gennemsnitstal for sammenhængen mellem regnvarigheden (tr), antallet af forekomster pr.
år (n) samt regnintensiteten i Danmark. Tabellen er opstillet på basis af meteorologiske observationer
fra 6 forskellige steder i Danmark over 139 år.
Den dimensionsgivende regnintensitet sættes til 140 l/s/ha for 10 minutters regn som et landsgennemsnit,
men for regionen omkring Aalborg kan anvendes en værdi på 145 l/s/ha for 10 minut-
ters regn, hvilket svarer til n = 1
2
og dermed en overbelastning hvert andet år, se tabel K.1.1. Det
er dog kun gældende når afløbstiden, dvs. den tid det tager en regndråbe at bevæge sig den længst
mulige afstand i oplandet og hen til punktet hvori vandstrømningen ønskes, ikke er over 10 minutter.
dette beregnes i afsnit K.2. I tilfælde af at afløbstiden er over 10 minutter, ses der stadig på en
overbelastning hvert andet år, men der vælges i stedet en regnintensitet hvor regnvarigheden sættes
lig afløbstiden.
Oplandets areal
Da oplandets areal er det areal, hvorfra der sker en afstrømning, inkluderer dette både vejen og
broens areal og eventuelle grøfter og rabatter. Derudover sker der også en afstrømning fra skråninger
langs vejen, hvilket der dog ses bort fra i beregningerne. Dette gøres, da der kun er skråninger på
ca. 50m af den strækning, hvorpå der regnes afvanding, og det vurderes at disse skråninger får