Indholdsfortegnelse

70 Bilag I: Dimensionering
fyk er stålets karakteristiske flydespændning, her sat til fyk = 235MPa
γm er sikkerheds koefficient, γm = 1,1 · 1,17
NS er normalkraften i stangen, i dette tilfælde SF−A
A er stangens areal
Hvis det forudsættes, at stangen skal være rund, kan formel I.155 omskrives til:
fyd > SF−A
A
⇔ A > SF−A
fyd
Hvilket betyder, at den absolut mindste radius er:
SF−A
r >
fyd · π
⇔ r 2 · π > SF−A
fyd
Stangens radius for de to lastkombinationer ses i tabel I.12.
SF−A r
B.2.1.a 410,8kN 26,8mm
B.2.1.b 475,1kN 28,8mm
Tabel I.12: Stangkraft og radius ved de to lasttilfælde.
(I.156)
(I.157)
Der vælges en radius på 29mm, da et stålprofil med denne radius, kan modstå de normalspændinger,
der fremkommer i vindafstivningen.
I.5 Gitterkonstruktion
Dette bilag omhandler dimensioneringen af gitterkonstruktionenes stænger. Disse er delt op i to
typer, trykstænger og trækstænger.
I.5.1 Trykstænger
For at dimensionere trykstængerne, følges fremgangsmåden fra [Bonnerup & Jensen 2002, s. 128].
Først bestemmes søjlernes teoretiske søljelængde (ls) og da dette system er simpelt understøttet,
er (ls) lig den reelle længde. Herefter bestemmes et søjleprofil, i dette tilfælde et kvadratisk varmvalset
rør. Dette giver et søjletilfælde ”a”, hvilket betyder at imperfektionsfaktoren (α) er lig 0,21.
Udfra de bestemte dimensioner bestemmes arealet (A), inertimomentet (I), det regningsmæssige
elasticitetsmodul (Ed) samt den regningsmæssige flydespænding ( fyd). Først kontroleres slankhedsforholdet:
i er
Hvor:
I
A
ls
i
≤ 200 (I.158)
Hvis uligheden opstillet i formel I.158 holder, kan den kritiske last bestemmes:
Ncr = π2 · Ed · I
l 2 s
(I.159)