Indholdsfortegnelse

Afsnit K.5: Dimensionering af rør 113
• Energitabet er summen af stuvningshøjden i regnvandsbassinet og højdeforskellen på rørets
indløb og udløb.
△H = 0,6m + 30 0 / 00 · 5,00m = 0,75m (K.73)
Valg af diameter
Tilfælde 3.1 3.2
Diameter 0,074m 0,052m
Middelhastighed 0,84m/s 1,70m/s
Rørets karakteristik 1,18 · 10 4 s 2 /m 5 5,05 · 10 4 s 2 /m 5
Friktionstab 20,5m 105m
Enkelttab 21,8m 77,0m
Tabel K.5: Rør 3.
Udfra tabel K.5 ses det at hvis røret dimensioneres udfra tilfælde 3.1 vil der i tilfælde af opstuvning
i regnvandsbassinet strømme mere end den dimensionsgivende vandføringen ud i bækken.
Men hvis der sker en opstuvning i regnvandsbassinet som følge af regn, må vandføringen i bækken
også blive større, og der fås derfor en ny dimensionsgivende vandføring, hvilket betyder at der må
ledes mere vand ud i bækken. Denne problemstilling vil dog ikke uddybes yderligere i dette projekt,
da det kræver mere indgående kendskab til vandføringsvariationen i bækken.
Det vurderes dog at vandføringen i bækken og vandføringen i rør 3 vil stige nogenlunde proportionalt,
og derfor vælges det at dimensionere røret ud fra tilfælde 3.1.
K.5.4 Dimensionering af rør 4
Rør 4 skal lede vandet fra udløbsbrønden og ud i bækken. Da regnvandsbassinet er udstyret med
et overløb ind til udløbsbrønden, skal rør 4 kunne lede den maksimale indgående vandføring ind i
brønden ud i bækken. Røret dimensioneres ligesom rør 1 og 3 for et fald på 10 0 / 00 .
• Vandføringen er den samme som i rør 2, da røret skal være i stand til at lede al vandet der
kommer ind i regnvandsbassinet ud i bækken.
Q = 0,0938 m3
s
• Længden vælges sådan at regnvandsbassinet ikke placeres lige op ad bækken.
(K.74)
L = 10,0m (K.75)
• Energitabet i røret dimensioneres til at kunne klare hele den vandmængde der kommer ind i
udløbsbrønden. Derfor vil der ikke ske en opstuvning i brønden, og derfor bliver energitabet
udelukkende højdeforskellen mellem rørets indløb og udløb.
△H = 10 0 / 00 · 10,00m = 0,10m (K.76)
I tabel K.6 ses det at energitabet er meget lille, og at enkeltabet udgør den største del. Dette
hænger også godt sammen med at rørets diameter er meget stor, og det derfor kun er lille procentdel
af vandet, der er i berøring med røret.
K.5.5 Resultat af beregningerne
I tabel K.7 ses resultaterne af beregningerne af rørenes dimensionsgivende diametre. Beregningerne
er lavet vha. Mathcad udfra de opstillede betingelser.