29.07.2013 Views

Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Sko under overfladen

- en arbejdsproces

Fodtøj fra de seneste års arkæologiske udgravninger i København

Af museumsinspektør og ph.d. stipendiat Vivi Lena Andersen

Baggrund

Fodtøj er en fundtype, som desværre ofte får en stedmoderlig behandling, når de bliver fundet

ved arkæologiske udgravninger. Ikke fordi de er uinteressante, eller de pågældende arkæologer

finder dem ligegyldige, men derimod fordi de er en stor udfordring at varetage. Fortidens fodtøj

bestod primært af læder, træ og/eller tekstil, og hører således til i kategorien af organiske fund.

Disse “levende” materialer kræver særlige behov indenfor faciliteter, udstyr og klimastyring

samt meget forsigtig håndtering, både i udgravningsfasen og i efterbearbejdningen. Det resulterer

i en mere tidskrævende og bekostelig proces, end når vi f.eks. finder flint eller keramisk

materiale. Når alt det praktiske er på plads, skal fodtøjets udsagnsværdi undersøges, så vi kan

argumentere for, hvorfor netop det fundne fodtøj skal registreres og bevares for eftertiden.

Nogle museer har hverken de rette faciliteter eller den rette ekspertise i huset til at tage sig af

det fundne fodtøj, men jeg bliver heldigvis jævnligt kontaktet af museer og konserveringscentre,

som søger hjælp, råd, vejledning og/eller udlicitering af den opgave, det er bedst muligt at

udgrave, opbevare, registrere og analysere fodtøjet.

Som jeg tidligere har beskrevet her i Dragtjournalen i en artikel om ca. 1.600 af de fundne

sko og skodele ved udgravningen på Esplanaden 50 i 2003/04, så giver disse kasserede sko,

nogle indblik, som flytter os flere skridt nærmere det fortidige menneske og det samfund, som

personen levede i. 1 Glædeligvis har de seneste års store, arkæologiske udgravninger, i forbindelse

med anlæggelsen af MetroCityringen i København, bidraget med en anselig mængde

af organiske fund, herunder fodtøj. 2 Københavns Museums samling af arkæologisk fundne

sko skønnes nu at bestå af omkring 6.500 sko og skodele. Arbejdet med denne fundtype er i

skrivende stund i fuld gang, og i det følgende gives et indblik i nogle af de forhold, udfordringer

og muligheder, der ligger heri. Artiklen er inddelt i museumslovens fem bærende søjler:

Indsamling(her udgravning), registrering, bevaring, forskning og formidling, som tilsammen

danner rammen om arbejdsprocessen med det fundne fodtøj.

Udgravning

Det arkæologiske ansvar i Københavns- og Frederiksberg Kommuner ligger hos Københavns

Museum, og i de seneste år har museets arkæologer været travlt beskæftiget i forbindelse med

udgravningsarbejdet forud for anlæggelsen af endnu en strækning af den københavnske metro,

Cityringen. Det gængse arkæologiske arbejde i hovedstaden kan klares af 5-10 mand, men med

metroudgravningerne måtte museet opmande til en stab af ca. 60 arkæologer, da udgravningsarbejdet

var på sit højeste. I skrivende stund er de store udgravninger på Assistens Kirkegård,

Kongens Nytorv og Rådhuspladsen afsluttede, og det indendørs arbejde med rapporterne og de

mange fund er i gang. Den store udgravning på Gammel Strand har vi endnu til gode, men forundersøgelser

på stedet har allerede kastet gode resultater af sig. Selv om denne væsentlige udgravning

stadig lader vente på sig, så er museets forventninger til hvor mange genstande/fund,

der ville blive gjort ved disse mange udgravninger, allerede blevet indfriet – og overgået.

1 Andersen: 2009. Artiklen er skrevet på baggrund af mit magisterkonferensspeciale, Andersen: 2007.

2 Af øvrige fundne genstandstyper af læder kan nævnes: handsker, hatte, punge, remme, knivskeder og bogbind.

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!