Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Sko under overfladen
- en arbejdsproces
Fodtøj fra de seneste års arkæologiske udgravninger i København
Af museumsinspektør og ph.d. stipendiat Vivi Lena Andersen
Baggrund
Fodtøj er en fundtype, som desværre ofte får en stedmoderlig behandling, når de bliver fundet
ved arkæologiske udgravninger. Ikke fordi de er uinteressante, eller de pågældende arkæologer
finder dem ligegyldige, men derimod fordi de er en stor udfordring at varetage. Fortidens fodtøj
bestod primært af læder, træ og/eller tekstil, og hører således til i kategorien af organiske fund.
Disse “levende” materialer kræver særlige behov indenfor faciliteter, udstyr og klimastyring
samt meget forsigtig håndtering, både i udgravningsfasen og i efterbearbejdningen. Det resulterer
i en mere tidskrævende og bekostelig proces, end når vi f.eks. finder flint eller keramisk
materiale. Når alt det praktiske er på plads, skal fodtøjets udsagnsværdi undersøges, så vi kan
argumentere for, hvorfor netop det fundne fodtøj skal registreres og bevares for eftertiden.
Nogle museer har hverken de rette faciliteter eller den rette ekspertise i huset til at tage sig af
det fundne fodtøj, men jeg bliver heldigvis jævnligt kontaktet af museer og konserveringscentre,
som søger hjælp, råd, vejledning og/eller udlicitering af den opgave, det er bedst muligt at
udgrave, opbevare, registrere og analysere fodtøjet.
Som jeg tidligere har beskrevet her i Dragtjournalen i en artikel om ca. 1.600 af de fundne
sko og skodele ved udgravningen på Esplanaden 50 i 2003/04, så giver disse kasserede sko,
nogle indblik, som flytter os flere skridt nærmere det fortidige menneske og det samfund, som
personen levede i. 1 Glædeligvis har de seneste års store, arkæologiske udgravninger, i forbindelse
med anlæggelsen af MetroCityringen i København, bidraget med en anselig mængde
af organiske fund, herunder fodtøj. 2 Københavns Museums samling af arkæologisk fundne
sko skønnes nu at bestå af omkring 6.500 sko og skodele. Arbejdet med denne fundtype er i
skrivende stund i fuld gang, og i det følgende gives et indblik i nogle af de forhold, udfordringer
og muligheder, der ligger heri. Artiklen er inddelt i museumslovens fem bærende søjler:
Indsamling(her udgravning), registrering, bevaring, forskning og formidling, som tilsammen
danner rammen om arbejdsprocessen med det fundne fodtøj.
Udgravning
Det arkæologiske ansvar i Københavns- og Frederiksberg Kommuner ligger hos Københavns
Museum, og i de seneste år har museets arkæologer været travlt beskæftiget i forbindelse med
udgravningsarbejdet forud for anlæggelsen af endnu en strækning af den københavnske metro,
Cityringen. Det gængse arkæologiske arbejde i hovedstaden kan klares af 5-10 mand, men med
metroudgravningerne måtte museet opmande til en stab af ca. 60 arkæologer, da udgravningsarbejdet
var på sit højeste. I skrivende stund er de store udgravninger på Assistens Kirkegård,
Kongens Nytorv og Rådhuspladsen afsluttede, og det indendørs arbejde med rapporterne og de
mange fund er i gang. Den store udgravning på Gammel Strand har vi endnu til gode, men forundersøgelser
på stedet har allerede kastet gode resultater af sig. Selv om denne væsentlige udgravning
stadig lader vente på sig, så er museets forventninger til hvor mange genstande/fund,
der ville blive gjort ved disse mange udgravninger, allerede blevet indfriet – og overgået.
1 Andersen: 2009. Artiklen er skrevet på baggrund af mit magisterkonferensspeciale, Andersen: 2007.
2 Af øvrige fundne genstandstyper af læder kan nævnes: handsker, hatte, punge, remme, knivskeder og bogbind.
9