Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

har bl.a. haft travlt med at konservere nogle af de fundne sko, som skulle bruges til udstilling,
ved hjælp af frysetørring. På Københavns Museum arbejdes der på lokalt, at kunne konservere
de simplere, ikke-kompositte sko ved frysetørring. Den ideelle konservering af arkæologisk
læder indledes med, at skoen rengøres med vand og blød pensel, samt dokumenteres med 1:1
tegning på overheadplast. Ideelt foretager man en udvaskning af metalsalte, hvorefter læderet
imprægneres i 10 % PEG. Derefter fremstilles en skumform til skoen, så den bevarer sin
tredimensionelle form under frysetørringen. Skoen fryses i kummefryser ved 18 minusgrader,
for derefter at komme over i frysetørreskab, hvori der nederst er installeret en blæser. Skoene
placeres på gråt skum i netplasticbakker på hylder, hvorunder der er silicagel, som løbende udskiftes
under processen. Denne proces (dog uden udvaskningen) er samme proces, som læderet
gennemgår på Nationalmuseets bevaringsafdeling. Frysetørreren dér er langt mere avanceret og
kan langt bedre styre frysetørringsprocessen og dermed sikre et bevaringsmæssigt bedre resultat,
samt konservere såler og hæle af træ. 3
Registrering
Inden konservering registreres skoene. Dels fordi det organiske materiale krymper en smule
ved frysetørring, og dels fordi de arkæologisk fundne sko har den fordel, at de ofte findes skilt
ad. Dvs. der er mulighed for grundigt at undersøge, hvordan skoen er fremstillet, fra inderst til
yderst, og således registrere tekniske-, håndværks- og brugsmæssige spor på skoene, mens læderet
endnu er vådt og blødt. Snitmønstertegninger i 1:1 udføres for de sko eller skodele, hvortil
metoden er relevant. 4 Eksempelvis som registrering af et særligt snit, søm eller form, eller
som illustration af en repræsentativ skotype. Derefter kan der tages fotos af skoen, og vigtige
detaljer kan med fordel fotograferes med mikroskopkamera, som er direkte tilkoblet computeren.
Alle oplysninger om skoen registreres i en database, og til metroudgravningerne blev det
arkæologiske databasesystem Intrasis indført som den aktuelle registreringsplatform. I databasen
registreres informationer om: Skotype (ex. remsko, tøffel, ankelstøvle), bestanddele (ex.
ydersål, hæl, rand), farve (ex. brun, sort, rød), materiale (ex. læder, træ, tekstil), form (ex. spids
snude, kurvet hæl, venstre sko, symmetrisk sål, konveks buet pløskant), konstruktion og teknik
(ex. vendsko, stakket læderhæl, tunnelsting på skaft); dekoration (ex. broderi, snit, bemaling),
skoejerens alder (barn, ung, voksen), skoejerens køn (m/k), opmåling (længde, bredde, tykkelse,
skostørrelse), tilstand (bevaring, slitage, reparationer, genbrug), datering (ex. periode,
århundrede, interval i årtier) og eventuelle bemærkninger.
Ved beskrivelse af skoen følger jeg June Swanns forskrifter om skoregistrering, som hun
benytter i sit værk ”History of Footwear in Norway, Sweden and Finland”, som kort fortalt beskriver
skoen fra snude til hælende, fra bunden og op og fra inderst til yderst. 5 Også Grew og
De Neergaards bog om middelaldersko fra London, 6 samt værket af Goubitz et al. om arkæologisk
fundne sko fra Holland, 7 er litteratur som har inspireret meget til arbejdsgangen og analyserne
og er særdeles anbefalelsesværdig læsning.
Den anvendte database, Intrasis, er et system, hvor genstanden kobles til fundkonteksten
i udgravningen via identifikationsnumre, og det vil derfor være muligt også at få en digital
plantegning over, hvor de mange sko er fundet i de store udgravningsfelter. Er der eksempelvis
koncentrationer af læderaffald i ét bestemt område/lag? Hvor er fodtøjet fra de forskellige
perioder fundet, og hvad er de fundet sammen med? Hvad er dateringen på de øvrige fundtyper
fra samme fundkontekst, og kan dette gøre os klogere på en genstands omløbstid i datidens
samfund og/eller på hvordan arkæologer typedaterer fund?
3 Konserveringsmetode oplyst af konservatorer ved Københavns Museum, Nicole Rehné og Julie Kofod Hansen.
4 Snitmønstertegninger udføres via lysbord, en transparent plastplade, tegnefolie og vandfast tusch.
5 Swann: 2001, s. 12. Her refererer Swann også til øvrige værker, hvor registreringsprocessen udpensles.
6 Grew & De Neergaard: 2006 (1988).
7 Goubitz el al.: 2001.
14