Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Ved skiftet fra en monark til en anden sås ofte et tilsvarende skift i moden ved hoffet efter den
nye regents personlige smag 6 . Enevældens indførsel var helt unik på dette område. 7 Ludvig XIV
- og med ham som forbillede de fleste af Europas hoffer - brugte tekstiler til at fremme politiske
standpunkter samt gennemtvinge og symbolisere det nye politiske hierarki, som absolutismen
indførte. Den gamle adel så sig selv fjernet fra mange af de væsentligste embeder, der blev
givet til nyslåede adelsmænd eller borgerlige. Den tidligere magtelite kunne herefter vælge
imellem at trække sig tilbage til deres landejendomme med begrænset politisk indflydelse eller
deltage i hoflivet. På trods af de begrænsede adelsprivilegier gav livet ved hoffet mulighed
for en vis indflydelse, hvis man var i stand til at påtage sig de udgifter, som det medførte. En
adelsmands prestige og magt kunne derfor ikke længere defineres alene ud fra jordejendom
eller embeder, men måtte i højere grad defineres ud fra hans personlige omdømme. Dette blev
hele tiden genfortalt og forstærket gennem personlige relationer med folk henholdsvis over
og under ham i hierarkiet samt de materielle facetter. Disse kom til udtryk i alt fra den rigtige
arkitektoniske stil på facaden af palæet til erhvervelsen af moderigtige beklædningsgenstande
- herunder sko. 8 Materielle værdier som tøj, sko, fester og fremtræden fik for adelen en
langt større betydning end tidligere i deres stræben efter at opnå kongens gunst. Hertugen
af Saint Simon (1675-1755) giver i sine erindringer et udmærket eksempel på den ekstreme
ekstravagance livet ved hoffet nødvendiggjorde:
I året 1697 blev Ludvig XIV’s barnebarn gift med prinsesse Marie-Adélaïde af Savoyen.
Kongen annoncerede forinden, at han ønskede et strålende hof ved brylluppet og satte selv
standarden ved at skifte den moderate stil, han havde tillagt sig på sine ældre dage, ud med en
mere prangende. Saint Simon fortæller: “This was enough; no one thought of consulting his
purse or his state: every one tried to surpass his neighbour in richness and invention. Gold and
silver scarcely sufficed: the shops of the dealers were emptied in a few days; in a word, luxury
the most unbridled reigned over Court and city, for the fete had a huge crowd of spectators.
Things went to such a point, that the King almost repented of what he had said, and remarked,
that he could not understand how husbands could be such fools as to ruin themselves by dresses
for their wifes; he might have added, by dresses for themselves. […] he who should have held
only to what had been said, as to the folly of expense, would have grown little in favour. There
was no means, therefore, of being wise among so many fools.” 9
Sidstnævnte sætning beskriver Saint Simons forståelse af nødvendigheden for at hyle med
de ulve, han er iblandt på trods af, at han opfatter dem som fjolser. Læser man videre i hans
beskrivelser, når galskaben nye højder, idet nogle adelsfolk ser sig nødsaget til at stjæle
hinandens skræddere, da der opstår en mangel på disse i tiden op til brylluppet. 10 Hvorvidt
beskrivelserne af kapløbet for at blive bemærket af majestæten kan tages for gode varer er et
spørgsmål til en længere diskussion, der ikke hører hjemme her. Anekdoten - parodi eller ej -
giver et godt indblik i den prestige, der skulle opnås på bekostningen af privatøkonomien.
De rødes hæles indførsel som fast del af moden ved Ludvig XIV’s hof - og de hoffer, han
inspirerede - skal ses i sammenhæng med den nødvendighed for pragt og selviscenesættelse,
som Saint Simon beskriver.
Høje hæle var ikke noget nyt ved Ludvig XIV’s hof, men det passede perfekt ind i kongens
planer om at fremstå hævet over andre. Solkongen var kun omkring 1,60 meter, og behovet for
at camouflere denne ’defekt’ kunne opfyldes ved brugen af høje hæle samt den høje paryk. 11 I
en anekdote overleveret i Ludvig XIV’s elskerinde Madame de Montespans erindringer bliver
dette problem sat på spidsen. Montespan fortæller, at Monsieur (kongens bror) blev fornærmet,
da hans kone spydigt påpegede hans lave statur set i forhold til Ludvig XIV. “The very next
6 Der findes flere eksempler på, at moden påvirkes af udefrakommende tendenser ved royale ægteskaber eller overtagelsen
af tronen i et andet land. Eksempelvis kan nævnes Filip V af Spanien (barnebarn af Ludvig XIV), der dog i starten måtte
tilpasse sig elementer af den spanske hofmode for at indpasse sig i det nye hof.
7 Swann: 1982, s. 7.
8 Duindam: 1995, s. 14.
9 Saint-Simon: 1847, 143.
10 Saint-Simon: 1847, 144.
11 Burke: 1992, s. 125.
42