Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Analyse og forskning
De seneste års arkæologiske undersøgelser i København har skabt en på international plan anselig
samling af arkæologisk fundne sko. Det er derfor oplagt, at dette er en samling, der skal
studeres nærmere. Selvom forskning er en af museumslovens søjler, så genererer udgravningsarbejdet
ikke automatisk midler til også at forske i det fundne. Dette skal der søges særskilt
finansiering til. Med midler fra Forskning- og Innovationsstyrelsen, Kulturstyrelsen og Center
for Tekstilforskning er et ph.d.-projekt om fodtøjet blevet en realitet. Projektet er et samarbejde
mellem Københavns Museum, Saxoinstituttet ved Københavns Universitet og undertegnede,
og blev søsat 1. marts 2013. Titlen er: “Mellem brosten, knyster, skolæst og mode. En
appropriations- og adaptionsanalyse af fodtøj fra middelalderen, renæssancen og enevælden
fra arkæologiske udgravninger i København”. 8
Projektet har til formål at se nærmere på det, der har påvirket københavnernes fodtøj i perioden
1200-1700-tallet, og afsøge forholdet mellem de håndværksmæssige, funktionelle og
modebetingede aspekter af måden fodtøjet er blevet udformet og båret på. Beskrivelsen af
det jordfundne fodtøj indebærer, som før nævnt, en registrering og analyse af aspekter, der
vedrører materiale, type, teknik, datering, slitage, ejerens køn, alder, højde, socialklasse, gangart,
fodskavanker, håndværk, produktion, reparation, genbrug og arkæologisk fundkontekst. 9
I analysedelen er det relevant at inddrage de komparative samlinger i ind- og udland for at
studere skabelsen af mode foruden lokal og international handel med fodtøj. Studiet af denne
samling vil give indblik i et bredt udsnit af den københavnske befolkning i en periode, hvor
byen gik fra at være en mindre bebyggelse og handelsplads til at være hovedstad med bredt,
internationalt netværk og udsyn.
Da det fundne fodtøj er fra hhv. middelalderen, renæssancen og enevælden, så befinder det
sig indenfor den såkaldte historiske arkæologi, hvor man i analysen også inddrager skriftlige
kilder, datidens billedkunst, samt det bevarede, ikke-arkæologiske fodtøj fra perioderne. Historikere
som Georgio Riello og Ulinka Rublack, har forsket i fodtøj ud fra de skriftlige kilder fra
hhv. renæssancens Centraleuropa og 1700-tallets England og Frankrig. Så der er internationalt
set omfattende undersøgelser af det skriftlige kildemateriale at stå på skuldrene af, og tilsvarende
forskning på det danske område ville være utrolig spændende at kæde sammen med den
8 Med titlen forstås: Forholdet mellem fodtøjet, byen og mennesket(som producent eller forbruger) danner
omdrejningspunkt for projektet, hvor fodtøj betragtes som et produkt af appropriation(lånte elementer i skabelsen af nyt) og
adaption(tilpasning).
9 Se evt. Andersen: 2007 som eksempel på denne tilgang til arbejdet med fodtøj. Hvad specifikt angår spor efter
fodskavanker, kan jeg henvise til egne studier af dette: Andersen:2009 og Andersen et al.: 2009. I artiklen om Sudergade
i Helsingør noterer jeg, at der er langt færre spor efter fodskavanker i middelalderens fodtøj end der er i renæssancens og
enevældens fodtøj. Jeg mener det skyldes, at sidstnævnte perioders fodtøj har høje hæle og er symmetriske, hvilket begge er
faktorer, som belaster foden og hæmmer dens naturlige funktion.
15
F ig. 9.
Oplysninger om
skoen registreres
digitalt i Intrasisdatabase,
billeder
tages og eventuelle
snitmønstertegninger
udføres inden
konservering, mens
læderet stadig er vådt.
Foto: Mia Toftdal,
Københavns Museum.