Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Børnesko: Et barns fod er fin og uspoleret. I starten er det mest for at holde fødderne varme,<br />
at vi pakker dem ind. Fra barnet er et år opstår et behov for at stå godt fast og støtte foden i de<br />
første skridt. Der er altid lavet sko til de særlige behov, som små fødder har. Men der har også<br />
altid været børnesko, som mest af alt kan betegnes som sko til små voksne. En del brugte sko<br />
til børn udstråler også, at de har været gode til at lege, løbe, hoppe, klatre og kravle i.<br />
Sunde fødder og fødder med særlige behov<br />
Fodpleje: Tidligere var det barberen, der vidste lidt om at afhjælpe patienters skavanker på<br />
grund af dårlige fødder, men i 1932 dannede en gruppe københavnske såkaldte fodlæger deres<br />
egen forening, og de påtog sig at uddanne fodspecialister. I 1972 fik faget statsautorisation og<br />
Sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinjer for fodterapeuters arbejdsområde, f.eks. forebyggende<br />
behandling af sukkersygepatienter.<br />
De statsautoriserede fodplejere fungerede hovedsagelig i storbyerne, og da Liselotte Sørensen<br />
overtog klinikken i Grønnegade i Viborg i 1973, var det Midtjyllands eneste.<br />
Det blev i høj grad fodterapeuter, der var fortalere for det fornuftige fodtøj efter 1960’ernes<br />
store forkærlighed til spidse sko og høje hæle. Sloganet blev: ”Skoen skal passe til foden – ikke<br />
omvendt”. Reaktionen kom også i kølvandet på ungdomsoprørets tanker om en mere naturlig<br />
tilværelse, og der opstod en række bevægelser for bedre og sundere fodtøj.<br />
Læger og fodterapeuter dokumenterede, at det gængse fodtøj gav overlagte tæer, for kort akillessene,<br />
knyster og meget andet, og røntgenbilleder af unaturlige fødder var ofte at se i pressen.<br />
Der har aldrig før i fodtøjets historie været så stor interesse for fodens naturlige anatomi.<br />
Bevægelser og skomærker som Jacoform, Trim og Birkenstock fandt grobund og har haft<br />
deres særlige kundegruppe lige siden, mens andre havde en storhedstid, men forsvandt igen efter<br />
nogle år. Kalsøsko med ÷hæl kan ikke længere købes, og sundhedssandalerne er for længst<br />
erklæret som usunde.<br />
Ortopædiske sko er håndfremstillede sko, udført til handicappede fødder: Sahva begyndte sin<br />
virksomhed i 1872 på en vision om at give fysisk handikappede mulighed for et selvstændigt<br />
liv. Det handlede om uddannelse, boligforhold og ikke mindst hjælpemidler, som i dag er den<br />
primære opgave. Sahva er Skandinaviens største forhandler af ortopædiske sko og hjælpemidler.<br />
På hovedafdelingen i Glostrup sys de ortopædiske sko. Modellørerne designer overlæderet,<br />
nådlerskerne syr det, og skomageren sætter det sammen med sålen, så det passer til netop<br />
denne læst og denne kunde.<br />
Uddrag af Hardy’s historie: ”Jeg hedder Hardy<br />
og er født 1946.<br />
Da jeg var 1½ år gammel fik jeg polio, eller<br />
børnelammelse som det hed dengang.<br />
Da jeg begyndte at løbe rundt, skulle jeg have<br />
en ortopædisk specialsyet støvle på.<br />
Der var nogle skinner i dem, og det gjorde<br />
ondt at gå med dem, og så var de grimme og<br />
klodsede. Jeg ville hellere bruge gummisko,<br />
og min mor proppede så vat i den sko, jeg<br />
havde min dårlige fod i.<br />
Som jeg blev ældre, blev jeg ved med at<br />
bruge almindelige sko. Det var først da jeg<br />
var midt i tyverne, at jeg begyndte at bruge<br />
specialsyede støvler. Da man havde fundet<br />
ud af at konstruere støvler, som så pæne ud<br />
og lignede almindelige korte støvler og som<br />
kompenserer for, at mit ene ben er lidt kortere<br />
end det andet. I begyndelsen skulle jeg vænne<br />
36<br />
F ig. 14.<br />
Ortopædisk skolæste. I dag måler og<br />
beskriver ortopæden kundens fod eller tager<br />
et aftryk, som læsten laves over. Denne<br />
kommer retur til ortopæden betrukket med<br />
en hård plastskal Med denne gennemsigtige<br />
”sko” om kundens fod, beskrives de sidste<br />
rettelser, og læsten sendes til tilretning.