Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

F ig. 6.
Bindsål fra hornsko. Fundet ved Nørregade 27 i København, 1919. Bemærk, hvorledes siderne
snævrer ind, forud for hornenes udspring. Fra Thomasen 2008, katalognummer 41.
kaldte horn. Hvor komuleskoen indtil da havde haft såler med trapezform eller konkave sider,
havde hornskoen gerne en indsnævring ved forfoden, bag ”hornenes” udspring. Hornskoen
fulgte dermed i højere grad fodens facon, samtidig med at den opfyldte et modemæssigt behov
for brede skosnuder. I forbindelse med hornskoen er det interessant at se, at den tilsyneladende
udelukkende er en civil mode. Ingen landsknægte lader til at bære dem, mens alle former for
komulesko, også de mindre ekstreme former, var i brug i den civile sfære. Dette taler for, at varianten
med de konkave sider var et militært modefænomen, og at landsknægtene altså nu var
blevet modeskabere.
Men hvordan bar man sig ad med at lave en sko der kunne blive siddende på foden, selvom
den ikke havde en spænderem, kun omsluttede hælen, havde sider der kun var lidt over 2 cm
høje og i snuden kun akkurat dækkede tæerne? Modens idealer satte nye standarder for, hvad
der krævedes af fodtøjet. Og det er gennem de arkæologiske fund, at komuleskoens hemmeligheder
afsløres.
Nye teknikker
Som før nævnt benyttede komuleskoen sig af en anderledes forsålingsteknik end tidligere tiders
sko. De enkeltsålede sko fra middelalderen var vendsyede. Det vil sige, at skoen var syet sammen
på vrangen og derefter vendt, således at syningen kom til at ligge beskyttet inde i skoen.
Et ganske smart påfund, der dog gjorde det meget svært at forsyne skoen med mere end én sål.
Komuleskoen var randsyet, hvilket vil sige, at den var forsynet med en læderstrimmel(randen),
hvis formål det var at beskytte syningen mellem overlæder og sål samtidig med, at ekstra såler
kunne sys på den. Den nye teknik gjorde, at man ikke behøvede at vende skoen, der nu kunne
laves af langt kraftigere læder end tidligere. Og fordi den ikke skulle vendes, kunne komuleskoen
også forstærkes i et langt større omfang en tidligere: Hvor man før kun havde forstærket
skoens hæl, for at denne ikke blev trådt ud for hurtigt, begyndte man med komuleskoen også
at forstærke snuden. Forklaringen på dette hang i begyndelsen sammen med skoens ideal: At
den skulle være symmetrisk. Relativt bredsnudede, asymmetriske sko var ikke ualmindelige
for tidens lavere sociale klasser, og det hænder ofte, at disse forveksles med komulesko i litteraturen.
De lavere klassers sko var imidlertid fodformede. Alt tyder på, at man gennem komuleskoens
opbygning gjorde alt for, at den kunne beholde sin strengt symmetriske facon, uden at
23