Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Tøfler omtales sporadisk i skifterne gennem hele århundredet. Tøfler var sko uden hælklap, og
var især brugt til hjemmebrug. Tøflerne var almindeligvis af fløjl eller tyndt skind. De omtales
især i kvindernes skifter men tøfler til indebrug anvendtes også af mænd. Et par gamle tøfler og
et par kardevanske sko omtales hos Anne Bruun i Vordingborg (1637), de stod til 2 mk hver, og
Karen Thomasdatter (1638) hustru til byskriveren sammesteds, var i besiddelse af et par nattøfler
af fløjl. 6 Anne Jørgensdatter i Næstved (1684) havde et par syede tøfler, der må betyde med
broderi. 7 Sådanne tøfler med broderet overlæder kendes også fra fund. 8 Ugifte Maren Eriksdatter,
der logerede hos en øltapper i København, efterlod sig i 1696 et par sko og et par grønne tøfler
af plys. 9
Kræmmeren Henrik Piphering i Aalborg havde i 1584 forskellige slags tøfler af skind, fløjl
og “tøfler med sko”, der måske betyder med kraftigere såler eller med tilhørende patiner (en art
aftagelige såler af enten læder eller træ forsynet med remme som man stak tøflerne i). 10 Skind- og
fløjlstøfler kostede 28 skilling parret, mens tøfler med sko kostede hele 2 mk 8 skilling.
Maren Nielsdatter i Svaneke havde et par praktiske sko af sort læder med ”træ afsætter på”
der antagelig har været efter samme princip. 11
Læderskoene kunne være af ruskind eller skind, af og til forsynet med fine spænder, eller
bundet med remme. Ellen Jensdatter, en skomagerenke fra Kalundborg, havde ved sin død i
1690 et par sko-sølvspænder der vejede 2 lod og var vurderet til 1 daler og 1 mark. 12
Støvler af ruskind og læder, er et af de typer fodtøj, der særligt associeres med mænd i 1600-tallet.
Støvler omtales kun i mænds skifter. Gennem hele århundredet foretrak man støvler i knæhøjde,
ofte videre foroven med krave i skind. Omkring 1630 var det blevet moderne at bære opslag i
lærred til støvlerne, en slags pyntestykker der blev placeret øverst ved skaftet og foldet ned, så
de dækkede det øverste af støvleskaftet. De kaldtes støvlestrømper eller kanoner, de er måske
identiske med de lærredsstrømper, der af og til omtales, men lærredshoser kunne også bruges
under de mere kradse uldne vævede hoser.
Frederik Neinaber, organist i Vordingborg (1660) efterlod sig to par gamle lærredsstrømper.
Støvleskafterne kunne tilsyneladende også være selvstændige stykker, Anders Pedersen, en
bryggersvend i Helsingør, efterlod sig i 1659 et par kardevansstøvleskafter til 1 mk 8 sk. 13
Efter tidens mode skulle sko og støvler have firkantede snuder. De kunne tillige pyntes med
spænder, rosetter eller bånd. Rosetterne kunne være aftagelige. Augustus Werlauff, tolder i
Køge, havde i 1648 4 par “skoroser” til 1 rd. 14
Både højt takserede støvler, der sikkert var nye, af god kvalitet og lavt vurderede af ringe
kvalitet omtales i skifterne.
Til støvlerne kunne også høre sporer. Soldaten Anders Rienken i Odense havde ved sin død i
1645 “1 par gamle støffle med en spore” der samlet kun var vurderet til 1 mk. 15
6 LAK, Vordingborg byfoged, skifteprotokol 1637-64, s. 14r og p. 48v, Karen Thomasdatter havde:” j par kardewanß
schoe” og ”j par fløiels Nat tøffell”, s. 48v.
7 LAK, Næstved: skiftedokumenter 1603-1700, skiftebrev uden nummer dateret 16. Jan. 1684.
8 Vivi Lena Andersen: Skoen i skraldet, s.
9 Københavns byfoged, Gårdretten, skiftebreve 1683- 1740, Bs. nr. 1: 1683 9 12 -1697 12 23, skiftebrev nr. 2.
10 LAV, Aalborg byfoged, skiftebreve 1584-1627, skiftebrev dateret 19. jun. 1584.
11 LAK, Svaneke byfoged, skifteprotokol, Skifteprotokol: 1686-1736. Skifte dateret 21. nov. 1688. “Jt paar qvinde schoe af
sort leder med træ afsetter under … 3 mk 8 sk”
12 LAK, Kalundborg byfoged, skiftedokumenter 1675-1690, skiftebrev nr. 5 2 schoe-sølfspender wog 2 loed à 2 mk 8 sk 1
rd 1 mk
13 LAK, Helsingør byfoged, skifteprotokol 1658-59, p. 141v. 1 par cardeuensche støffle schafft 1 mk 8 sk.
14 Skifter fra Køge, s. 194.
15 LAO, Odense byfoged, skifteprotokol 1645-46, pag. 139r.
54