Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Håndværket
Skohåndværkets udvikling: I dag er skoproduktion fuldstændig overgået til industriel produktion
i forhold til tidligere, hvor det var et håndværk. Skoene blev fremstillet til den enkelte
kunde. I mange industrifremstillede sko tilstræbes et udseende, som om de er fremstillet efter
gamle håndværkstraditioner. Bemærk randsyningsmønster selvom skoene er limet sammen.
Den støbte plasthæl har mønster som om, det er mange sammenlimede læderstykker.
Efter industrialiseringen måtte håndskomageren ernære sig ved reparationer, men i dag er der
stort set ingen, der får repareret sko. En nødtørftig reparation, når en hæl knækker eller en rem
brister, klares ved en hælebar.
Træskomageren: Oprindelig blev træskoen lavet i et stykke helt bøgetræ, skåret til af træskomageren.
Havde man mulighed for det, blev overdelen erstattet med læder. Det var både nemmere
at lave og mere bekvemt. Med tiden blev bundene industrifremstillet, og resten af produktionen
lavet på mindre virksomheder. Træsko har altid været et bekvemt stykke fodtøj, som
man hurtigt kan tage af og på. Man er ikke øm over sine træsko, og ofte er de særdeles robuste.
Selv træsko kan danne mode. Sidst i 1970’erne kom der pludselig høje hæle på træskoene, de
kom i mange farver og var dekoreret med huller. Det blev endda chikt at gå med træskostøvler.
I dag bruger mange de farverige clogs af kunststof til det samme, som man tidligere brugte træsko.
Viborgs Skomagere
Viborg har været en meget stor skomagerby. Der var to slags skomagere: De ”fine” bestillingsskomagere,
der lavede fodtøj efter mål. Hver kunde havde sin egen læst og bestilte fodtøj efter
nyeste mode. Den anden gruppe var markedsskomagerne. De lavede standardstørrelser og drog
omkring på markeder og solgte deres varer. I Viborg var der faste stadepladser, der gik i arv.
Selvom markedsskomagerne konkurrerede, kunne de slå sig sammen og købe en fælles hestevogn,
så de kom hjem til familien om aftenen.
Efter industrialiseringen opstod en tredje gruppe, nemlig reparationsskomagerne, der forsålede
sko og støvler, udbloggede de smalle sko
til bredere fødder og tilrettede sko til kundernes
knyster og andet.
Militærskomageri: Viborgs skomagerlaug
var en aktiv medspiller i byens virke. I begyndelsen
af 1800-tallet var syv af byrådets
otte medlemmer skomagere. Ifølge folketællingerne
var der i en stor del af 1800-tallet en
skomagermester pr. 100 indbyggere, og omkring
1860 var der 70 indbyggere pr. mester.
Når Svende og lærlinge medregnes, kan det
forklare den store produktion. I treårskrigen
leverede skomagerne fra Viborg en stor del af
fodtøjet, og ved krigen i 1864 ansøgte og fik
Viborg Skomagerlaug leverancen af fodtøj til
militæret, i alt 500 par støvler og 500 par sko.
Handberg - en skomagerslægt
Slægten Handberg går langt tilbage i Viborgs
historie. De første Handbergere var i 1600-tallet
feldberedere og garvere. Dvs., at de forarbejdede
skind og læder. Side om side med
garveriet blev de senere også skomagere og
38
ig. 18. FMilitærstøvler fra 1860’erne.