Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

den visuelle oplevelse, men lidt klogere på emnet. Der kan ikke herske tvivl om de udstillede
aftenkjolers kvalitet, designmæssigt som i valget af materialer, broderier, blomstermotiver,
perlearbejde, kniplinger, sløjfer og bånd. Endnu engang må man bøje sig for Victoria & Albert
museets rige og værdifulde samlinger. Men både i udstillingen og den tilhørende publikation
savnedes en modehistorisk kontekst, der afspejlede sig i aftentøjet, og som kunne være blevet
fortalt gennem de meget dygtige designere, hvis kjoler blev vist på udstillingen. Det kan
undre, at et så anderkendt museum med så mange dygtige medarbejdere undlader at lægge
det formidlingslag af mode- og dragthistorie ind i en så betydningsfuld særudstilling som
Ballgowns – British Glamour since 1950, men vælger næsten udelukkende i udstillingen
at formidle den ’celebrity’-kultur, som aftenkjolerne er en del af. Et ekstra mode- og
dragthistorisk formidlingslag behøver ikke at være en nødvendighed for gæstens glæde
af udstillingen, men kan være det ekstra, der måske gør, at gæsten vender tilbage for at se
udstillingen flere gange. Eller det kan være det lag, der gør, at selv den vidende gæst føler,
at de går hjem med ekstra viden. Nu har jeg ikke de præcise besøgstal fra Victoria & Albert
Museum, men under de besøg jeg aflagde udstillingen og fra mine kolleger på museet, har jeg
fået oplyst, at udstillingen har været usædvanligt godt besøgt, og at den tilhørende publikation
blev revet væk. Det kan man glæde sig over på museets vegne. Men det er på den anden
side også tankevækkende, at de krav, vi som kuratorer stiller til en udstilling, måske ikke
nødvendigvis er de samme, som får publikum til at strømme til en udstilling. Dernæst kan man
overveje, om mode- og dragtudstillinger er gået hen og blevet så store publikumssuccesser,
så det er blevet for let for museerne at springe over, hvor gærdet er lavest og samtidig være
sikre på, at besøgstallet er højt. Efter mange år hvor mode- og dragtudstillinger ikke har været
populære blandt museumsdirektører og – inspektører, er emnet endelig blevet accepteret. Vil
det ikke være ærgerligt at slække på standarten, så argumentation om emnets overfladiskhed
og kommercielle tilknytning igen kan få fornyede kræfter? Samtidig kan man spørge, hvordan
museerne skal efterkomme centrale krav om forskningsbaserede udstillinger, hvis museerne
ikke selv holder formidlings-fanen højt.
Museumsinspektør Kirsten Toftegaard, Designmuseum Danmark, februar 2013
Dansk på mode!
Marie Riegels Melchior: Dansk på mode! Fortællinger om design, identitet og historie i og
omkring dansk modeindustri, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2013.
ISBN 978 87 635 3044 6. 286 sider.
Dansk på mode! Fortællinger om design, identitet og historie i og omkring dansk modeindustri
baserer sig på Marie Rigels Melchiors ph.d.-afhandling fra 2008. Bogen beskæftiger sig med
fænomenet ”dansk mode”, der i starten af 2000-tallet oplevede en opblomstring.
I bogen belyses fænomenet dansk mode ved at beskrive den fra forskellige vinkler. Den er
inddelt i seks kapitler. De seks kapitler omfatter - udover indledning og afsluttende afsnit - fire
afsnit, der hver især belyser fire variationer, eller delstudier, af fænomenet. Erkendelserne fra
de fire delstudier samles i det afsluttende diskussionsafsnit.
I indledningen redegøres for mode i forhold til henholdsvis det nationale og det
internationale. Dansk mode bliver i stigende grad global, samtidig fremhæves det særligt
danske ved dansk mode både fra branchen side og fra politisk hold. Det er forfatterens formål
at undersøge, hvad der egentlig menes med dansk mode, og hvordan fænomenet er blevet
skabt, forandret og brugt.
Det første af de fire delstudier belyser fænomenet historisk. Det er et interessant og
velfungerende afsnit, der tager udgangspunkt i 1950’erne og føres op til situationen i nullerne.
Særligt vigtigt er den del af afsnittet, der viser, hvordan ”dansk mode” i 1960’erne fik
selvstændig identitet. Bogen laver en perspektivrig kobling mellem en række markante, unge
designere og modeindustrien. Industrien var blevet i stand til at fremstille hverdagsmodetøj,
men var presset af import fra udlandet. Samtidig blev modedesign som profession etableret, og
de nyuddannede designere kunne noget af det, som industrien ikke selv var i stand til.
I det efterfølgende delstudie dykker vi ned i de konkrete processer, hvor en kollektion
hos en modevirksomhed bliver til. Det er efter min mening bogens stærkeste og mest
tankevækkende afsnit. Afsnittet er blevet til på baggrund af forfatterens deltagerobservationer
hos modevirksomheden Mads Nørgaard-Copenhagen. Det bringer os både ind i designstudiet
på Strøget, til møde med de udenlandskes sælgere og på messe i Paris. Alt sammen for at vise,
59