Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

tionsperiode et sted, hvor man i mangel af et bedre renovationssystem skaffede sig af med sit
affald i form af latrin, og affald fra husholdning, handel og håndværk. Ude af øje, ude af sind,
dækket af voldgravens vand. På samme måde var vådområderne langs kysten et efter datidens
normer egnet sted til bortskaffelse af byens affald. Som arkæolog er man ikke i tvivl om, hvornår
man er nået ned til disse affaldslag. Lagene er mørke, brune, fugtige, kraftigt ildelugtende
og med et højt indhold af organisk materiale, herunder genstande af læder, træ og tekstil.
Ved arkæologisk udgravning er det som udgangspunkt væsentligt ikke blot at indsamle de hele
sko, eller de større dele deraf. I meget fundrige udgravninger kan man nemt fristes til kun at
indsamle det, der “ligner” noget, men også smådele af læder, træ, tekstil og metal kan vise sig
at være af stor værdi, når skoen skal samles og fodtøjet analyseres. Ofte er trådene i skoene
ikke bevaret, så én sko kan bestå af et puslespil af små enkeltdele, som hver for sig ikke ser
ud af meget, men som del af en helhed er en vigtig brik. Det er derfor vigtigt, at enkelte sko
holdes samlet under udgravning, og gerne med den omkringliggende jord om sig, som den er
fundet i. På denne måde forsøger man bedst muligt at beskytte skoen og dens eventuelle intakte
syninger og smådele. Det kan være en hjælp at folde plast rundt om den fundne sko umiddelbart
efter opgravning, så den stabiliseres. Ved optagning er det vigtigt at opbevare forskellige
sko hver for sig og nøjsomt iagttage hvilke løse skodele, der hører til hvilke sko. Det er vigtigt
at isolere den enkelte sko i en pose for sig, så andre skodele ikke bliver fejlfortolket som hørende
til skoen.
Dette er den ideelle indsamlingsmåde, men i situationer i udgravningsfasen, hvor deadline
F ig. 3.
På forpladsen til museet
står en kølecontainer, som
fungerer som et enormt
køleskab for de organiske
fund. Dette er et billede af
kølecontainerens indre, hvor
fodtøjet optager det meste af
pladsen på hylderne. Foto: Mia
Toftdal, Københavns Museum.
11
Fig. 2.
Rådhuspladsen under
arkæologisk udgravning.
Bemærk det mørke ”jord”,
der graves i. Det er i lag
som disse, at det organiske
materiale trives i, da
forholdene er meget fugtige.
Udgravningen af voldgraven,
som fandtes i dette område,
har bidraget med den største
mængde af fodtøj, grundet
de gode bevaringsforhold
og intensive opfyldning af
voldgraven i slutningen
af 1660´erne. Foto:
Københavns Museum.