Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Varia
Sko i skifter ca. 1550-1700
Af cand.mag. Camilla Luise Dahl
Sko og fodtøj optræder ikke så ofte i skifterne, selvom man ellers må formode, at en eller
anden form for fodbeklædning har været langt det almindeligste. En af årsagerne er antagelig,
at datidens sko hurtigt blev udtjent og derfor ikke havde nogen større værdi. Værdiløse sager
blev selvsagt ikke medtaget, når man opgjorde boet. Nye og ubrugte sko, eller blot sko der
endnu ikke var aldeles forbrugte og slidte, kan derimod være medtaget, fordi de trods alt var
noget værd.
Når fodtøj optræder i skifterne er de derfor ofte nye, fine (kostbare), eller de optræder
som en del af varesortimentet i eksempelvis købmandsskifterne. Flere skifteinventarier over
købmænds og kræmmeres, skomagere og tøffelmageres boder og varelagre nævner store
mængder fodtøj. Ofte er hverken de eller oversigterne over almindelige menneskers ejendele
særligt rundhåndede med oplysninger udover skotype og af og til materiale. Håndværkerne
med tilknytning til fremstilling af fodtøj giver os ligeledes en ide om typer af fodtøj, der blev
produceret og solgt i byerne. Det gælder eksempelvis de traditionelle skomagere, tøffelmagere,
patinemagere og træskomagere. Af skifterne ses endvidere at der i en by både kunne være
håndværkere, der fremstillede fodtøj, og købmænd, der solgte færdiglavet ditto.
Den antagelig almindeligste fodbeklædning 1500 og 1600-tallet igennem, var træskoene.
Sådanne finder vi imidlertid ikke eller kun sjældent omtalt i skifterne. Dette er utvivlsomt, fordi
de var af så lav værdi, at de ikke blev medtaget. Vi ved dog fra andre sammenhænge, at de
fandtes og blev brugt. Et par træsko var blandt det fodtøj, en ung pige i Vordingborg modtog
fra sin værge i 1640’erne. 1 Og en ung pige i Kalundborg fik i slutningen af 1580’erne kortensko
(træsko med træsål og overlæder) af sin formynder, de kostede 1½ mk i 1583, året efter fik hun
dem bødet for 2 skilling. 2
Hans Helsing, kræmmer i Kalundborg (1652) lå inde med 90 par træsko til 4 skilling parret,
og en kræmmerkone i Vordingborg havde i 1690 25 par træsko til 4 skilling parret. Til så lav
en pris, selv for helt nye sko, er det ikke mærkeligt at brugte træsko ikke var værd at medtage
i skifteforretningerne. Også læderskoene er sædvanligvis lavt vurderede. I finere folks skifter
blandt det, der havde lavest værdi, i fattigfolks boer, kunne det oftere være blandt de få ting,
der udgjorde en værdi. Anne Måttemagers i Vordingborg, efterlod sig ved sin død i 1673, kun et
beskedent løsøre, i skiftet var det kun et hvergarnsskørt og et par sko, begge vurderet til 2 mk,
der blev medtaget. 3
Blandt det fodtøj, der ellers optræder blandt kvinders ejendele, er sko og tøfler. Skoene
kunne være af ruskind (rysleder), af tyndt fint skind (kardevans) eller af kraftigere læder.
Sidstnævnte omtales kun sjældent i skifterne. Anne Cathrine Jonas, den unge elskerinde til
Kaptajn Christian Frederik Langkoppe, som døde i Helsingør i 1679 efterlod ved sin død en
prægtig garderobe, der blandt andet inkluderede “2 paar fransche quinde schoe med baand och
knipling” vurderet til 2 daler. 4 Og Mette Lauridsdatter, hustru til en rådmand i Holbæk, havde i
1659 et par fine sko med guldkniplinger og et par broderede tøfler. 5
1 LAK, Vordingborg byfoged, skiftedokumenter 1646-69, værgemålsregnskab dateret 1646-50.
2 LAK, Kalundborg byfoged, skiftedokumenter 1541-1645, formynderregnskab 1579-89.
3 LAK, Vordingborg byfoged, skiftedokumenter 1670-99, skiftebrev 18. Feb. 1673.
4 LAK, Helsingør byfoged, skifteprotokol 1677-1680, pag. 180v.
5 LAK, Holbæk byfoged, skiftedokumenter. 1 pahr quinde schoe, med guld kniplinger paa 2 dr, 1 pahr tøffelle baldyret
1½ dr.
53