Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

var afgørende for, om skoen kunne blive
siddende. Slap hælen, slap skoen. En stor
opfindsomhed blev derfor brugt, for at give
hælen den nødvendige facon og styrke til at
kunne klare opgaven. For det første indsatte
man små trækiler mellem hælens forstærkning
og overlæderet. Trækilerne var bredest
ved fodåbningen af skoen og blev smallere
mod sålen. Man kunne på denne måde lave
et bagstykke, der ”greb” om fodens hæl.
Den anden tekniske finesse var den såkaldte
”hælevulst”(en spiralformet påsyning til hælens
mundingskant), der dels forstærkede denne
og samtidig gjorde det sværere for hælen at
slippe skoen.
Idealet om den brede sko, der nærmest syntes
at være et med klædedragten, blev forfulgt
til det absurde. I England udstedte Henrik
VIII en lov, der kundgjorde, at skoenes bredde
ikke måtte overstige 6 inches (15 cm), og på
et billede af Gustav Vasa fra 1542 er formen
så rudimentær, at der sandsynligvis ikke er
tale om sko, men snarere såler der er syet på
strømpen.
Komuleskoen gik af mode blandt landsknægtene
i årene 1545-1550, men der skulle
gå knap 30 år, før den var helt fortrængt af
den nye skomode: En symmetrisk sko med
rundet spids snude, der havde sin fremkomst
o. 1525-1530, i skyggen af komuleskoens
storhedstid.
Komuleskoens udbredelse
Hvem bar komulesko? At dømme efter de
mange billedlige kilder var det især samfundets
elite, der bar komulesko. I forlængelse
heraf bar også tjenestefolkene med den højeste
status i husholdningen komulesko. 9
Dykker man et lag ned i hierarkiet, ned i håndværkerstanden, synes der at være et skel mellem
de højt specialiserede håndværk og de øvrige. Her ses elitens mode hos håndværkere som bogbindere,
møntsmede og glasmalere. Malerne Albrecht Dürer og Hans Burgkmair lod sig afbillede
i hhv. 1515 og 1516, begge iført komulesko. De ekstreme former af skoen, med konkave
sider eller med horn, var kun at finde hos eliten, der i en by som Nürnberg i den første halvdel
af 1500-tallet udgjorde blot 5% af byens samlede befolkning. 10 Skoene med konkave sider, der
som tidligere nævnt var en militær mode, blev kun båret af elitens mænd. Kvinderne synes i
stedet at have båret hornsko eller de mindre ekstravagante udgaver af skoen. Børnenes sko var
små versioner af forældrenes.
Hvad angår komuleskoens geografiske udbredelse, er kilderne spredte og begrænsede. Alt
tyder dog på, at moden har haft omtrent den samme gennemslagskraft i Tyskland, England og
Frankrig. Har moden haltet efter i Danmark, har det ikke været meget. På en gravsten i Grinderslev
Kirke over Bertel Kaas, der døde i 1503, ses komulesko helt i stil med de tyske.
9 Harjula: 2008, s. 69
10 Zika: 1994, s. 35.
25
F ig. 10.
Oliemalet kopi efter portræt af Gustav Vasa
fra 1542. Bemærk hvor lidt kontakt der er mellem
fødder og ”sko”. Fra Swann 2001, s. 87.