29.07.2013 Views

Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

The Fashion History Reader. Global Perspectives

Giorgio Riello og Peter McNeil (red.): The Fashion History Reader. Global Perspectives,

Routledge 2010. 566 sider. ISBN: 0-415-49324-2 (pbk).

Kaster man et blik på de seneste års internationale, modelitterære udgivelser, springer det

i øjnene hvor mange encyklopædiske opslagsværker og introducerende tekstsamlinger,

såkaldte ”Readers”, der er udkommet. Joanne B. Eicher har redigeret mammutværket Berg

Encyclopedia of World’s Dress and Fashion i 10 bind (2010), Valerie Steele har redigeret

Encyclopedia of Clothing and Fashion i 3 bind (2005), Linda Welters og Abby Lillethun har

redigeret The Fashion Reader (2011). Og Giorgio Riello og Peter McNeil har redigeret The

Fashion History Reader. Global Perspectives, som denne anmeldelse handler om. Mange

skribenter er gengangere i de fremhævede værker og med den faglige viden til stede, er

det tydeligt at modeforskning er etableret som et tværdisciplinært forskningsfelt. ”Fashion

Studies” er et nyt universitært fag, og de nævnte bøger er henvendt til fagets studerende og

deres undervisere.

Som de andre tekstsamlinger og opslagsværker er, The Fashion History Reader. Global

Perspectives, imponerende i sit omfang. Hverken geografi eller tid sætter grænser. Fra

1100-tallet til slutningen af 1900-tallet, og fra beretninger og analyser af afrikansk, over

asiatisk til europæisk modehistorie, er det med denne tekstsamling muligt at få et indblik i de

mange facetter og den komplekse natur, som kendetegner stofområdet. Bogen er opdelt i seks

dele, bestående af 23 kapitler og derunder mere end 40 korte tekster, omtalt som ”snapshots”.

Det kan kaldes en undervisningsbog, men bogen forekommer også vellykket som et

referenceværk for den, der arbejder med forskning og formidling af mode til et bredere

publikum. Søger man en teoribog, er bogen ikke den rette. Det er fremstillingen og analysen

af det historiske materiale, der er kernen i teksterne. Det vil sige, der kan i bogen blandt

andet læses om århundreders handel med tekstiler fra asien til Europa, og hvordan det

prægede udviklingen af den vestlig verdens modetøj. Der kan læses om luksusforordninger

og reguleringen af brugen af modetøj i et sammenlignende studie af Kina og Japan på den

ene side og forordningernes udbredelse i 16-1700-tallets Europa på den anden. Der kan læses

om modemagasiner og oplysningstidens modeforbrugere. Om Hollywood film og mode, om

maskulinitet i 1500-tallet og femininitet i 1800-tallet, om postmoderne identitetspraktiker og

om samspillet mellem nutidens italienske og kinesiske modemarkeder.

Ofte klandres modeverden for sin manglede historiske forståelse. Modeindustrien er i sin

iver for at sælge nyheder, optaget af nuet og fremtiden. Med denne her bog er det muligt at

læse udvalgte smagsprøver på, at moden bestemt har en historie, og at den er mangesidig og

interessant. Den fortæller ikke mindst om det at være menneske, men også om mennesket som

et kulturelt væsen, der gennem opførsel, påklædning og moden, i århundreder og på tværs af

landegrænser, har gjort et nummer ud af på den ene side at skille sig ud og på den anden at

passe ind i det, som også kaldes samfundet.

Marie Riegels Melchior, etnolog, ph.d. i mode- og designhistorie, København, 2013

63

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!