Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Mindre meddelelser
Talons rouges
- absolutismens røde hæle
Af stud.mag. Sidsel Frisch
Når man som besøgende på de danske slotte og museer, der fremviser historiske portrætter,
beslutter sig for at nærstudere skomoden hos de afbillede personer, kan det være underholdende
at bemærke de andre gæsters blikke. Særligt, hvis man for tiende gang bøjer sig ned for at
være i øjenhøjde med skoene snarere end at se nærmere på ansigtet højere oppe. De fleste
gæster vil formentlig være tilbøjelige til at passere forbi de mange portrætter uden at lægge
synderligt mærke til dragterne eller, hvordan skoene ser ud. Oftest bliver portrætterne omtalt
ud fra personerne og deres livshistorier, gode anekdoter samt bedrifter eller mangel på samme.
Der fortælles f.eks. ikke om kostumet, hvorfor spanske hoffolk fra 1600-tallet er markant
anderledes påklædt end de franske, hvorfor nogen modefænomener holder et halvt århundrede,
mens andre dårligt varer et årti, eller hvorfor adelsmænd fra 1600 og 1700-tallet har røde hæle
og såler på deres sko. De følgende afsnit forsøger at se nærmere på sidstnævnte fænomen som
en del af et større politisk magtskifte forbundet med enevældens indførsel i Frankrig i midten af
1600-tallet.
Talons rouges (fransk for ‘røde hæle’ 1 ) er betegnelsen, der oftest bliver brugt om denne type
sko, og tit bliver der sat lighedstegn mellem dem og Solkongen, Ludvig XIV’s, hof i Frankrig,
selvom de røde hæle ses på portrætter fra før hans tid. 2 Ludvig XIV er gået over i historien
som selve symbolet på enevælden, da han i sin samtid satte helt nye standarder for pragt- og
magtudfoldelsen ved hoffet først i Paris og derefter Versailles. Sidstnævnte symboliserer som
monument i sig selv den nye politiske orden.
Kongen gik fra at være primus inter pares (lat. ‘den første blandt ligemænd’) dvs. en del
af adelsstanden og afhængig af dennes politiske og militære støtte, til selvstændigt at kunne
udnytte og skabe nye magthierarkier under enevælden. Ved at spille de politiske fraktioner
(mellem adelen og borgerskabet og internt i de to grupper) ud mod hinanden, kunne han sikre
sin egen position uden at blive en del af hverken den ene eller anden gruppe. 3 For at understøtte
sin egen magt og for at sørge for, hvad der kan betegnes som den ‘kontinuerlige konkurrence’ 4
mellem undersåtterne, indførte og forstærkede Ludvig XIV ceremonier, rutiner og rangordner.
Dette gav sig ofte udtryk i en bestemt type dragt, ordensbånd eller lignende materielt udstyr.
Således også med de røde hæle, der i Frankrig var forbeholdt adelige. Denne restriktion blev
mere difus i de skandinaviske lande, hvor man kan støde på billeder af borgerlige herrer og
børn iført sko med røde hæle. 5
1 Etymologisk er det interessant at nævne, at betegnelsen talons rouges også blev brugt figurativt som betegnelse for mænd
fra hoffet. Senere udviklede frasen sig til også at inkludere folk, der opførte sig som én fra hoffet. (Dictionnaire de la
Langue Française, 1874, under opslaget ‘talon’)
2 June Swann nævner et engelsk monument fra året 1614 som en af de første billedreferencer (Swann: 1982, s. 7), men også
danske portrætter er iført støvler med røde hæle og såler før Solkongens regeringstid.
3 Elias: 1983, s. 168.
4 Duindam: 1995, s. 195.
5 Swann: 2001, s. 126.
41