Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

og budget ikke taler for denne optimale metode, så er prioriteringsrækkefølgen: De hele sko,
næsten hele sko og til sidst skodelene. Blandt de enkelte, løsfundne skodele prioriteres de enkeltdele,
som er bedst egnet til datering af konteksten. En rækkefølge kan lyde: Overlæder, sål,
hæl, bagstykke, pløs, læderforstærkning, rand/bes, gelenk og snøre. Ved metroudgravningerne
er den ideelle indsamling heldigvis den metode, som gennemgående er blevet praktiseret. Store
mængder jordprøver er også blevet udtaget og vandsoldet, så selv meget små dele af sko er
blevet samlet op af de finmaskede net.
Opbevaring og konservering
Når skoene er gravet op af de iltfattige lag, som har bevaret dem gennem århundreder, bliver
de nu uundgåeligt udsat for ilt, og en eskaleret nedbrydningsproces starter. For at minimere
nedbrydningen efter opgravning forsøger man at skabe et miljø, som til dels efterligner de
forhold i jorden, som fodtøjet har ligget i: Koldt, mørkt og vådt. De fundne sko lægges i en
lynlåsplasticpose, og koldt vand tilføres. Læderet skal være helt dækket af vand, så dele af
skoen ikke udtørrer. Poserne opbevares indledningsvist i et køleskab på udgravningen og bliver
hurtigst muligt fragtet til museet. Selvom der var indkøbt adskillige køleskabe til opbevaring
af det organiske materiale forud for metroudgravningerne, så blev pladsen alligevel hurtig for
trang. Der blev ganske enkelt fundet flere, velbevarede genstande af organisk materiale, end vi
havde forventet. Til formålet er lejet en stor kølecontainer, som står på museets forplads, og i
den står reoler til midlertidig opbevaring af især fodtøj fra metroudgravningerne. Her opbevares
det koldt, mørkt og vådt mens registreringen og analysen pågår.
F ig. 5.
En af konservatorerne ved
Københavns Museum, Julie Kofod
Hansen, tilser et stykke organisk
materiale, som har været igennem
frysetørring på museet. Foto: Mia Toftdal,
Københavns Museum.
12
Fig. 4.
Læder på køl. Et kig ind i et
af de mange køleskabe, som står i
museets fundkælder. Skoene lægges
forsigtigt ned i en lynlåspose med
koldt vand og lægges i køleskabet.
Da man ikke kan nummerere
læderet er identifikationsnumrene
udenpå posen og på manillamærket
i posen vigtige at have styr på.
Foto: Mia Toftdal, Københavns
Museum.