Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

skriftlige og ikonografiske vidnesbyrd, var foden også omgæret af en stor interesse af erotisk
art.
”At små fødder var en del af tidens skønhedsideal fremgår klart af fx Boileys La
Comparaison des petits pieds (Sammenligningen af små fødder) fra ca. 1787, hvor to kvinder
sammenligner fødder med henblik på deres værdi som smukke, erotiske objekter.” 6
I en analyse af den franske maler Jean-Honoré Fragonards maleri ’Gyngen’ fra 1767 7 er
de erotiske konnotationer af den gyngende piges fod og den højhælede tøffel, der flyver
igennem luften, meget fremherskende. Ja, den flyvende tøffel i billedet fortolkes direkte som et
orgiastisk element. 8 Værket ’Gyngen’ blev bestilt af Baron de Saint Julien, som ses i billedets
nederste venstre hjørne, hvorfra der er god udsigt op mellem den unge dames skørter. Hun var
hans elskerinde, så meget tyder på erotik i dette billede.
Den aktuelle udstilling
Museumsudstillinger skal være aktuelle, så hvad var mere oplagt end at tematisere sko og
begrebet accessories i en udstilling, hvor fokus var 1700-tallet? På tværs af mere end 300
år for de ældste tings vedkommende og frem til de nyeste ting fra slutningen af 1700-tallet
var det mit mål at vise både genkendelige og helt anderledes accessories – ikke kun sko.
Udstillingens tekster skrev jeg i samme stil som modebladene, og tematiserede genstandene
set ud fra den logik, der er i et modeblad. En logik, som ikke nødvendigvis er identisk med
den sammenhæng, genstandene stammer fra. Det par dametøfler, der er Dragtjournalens
Favorit, blev udstillet sammen med fire par, stofbetrukne damesko og to elegante vifter, to
lyse herreveste med broderi og tre par skospænder til herresko, et knæspænde til 1700-tallets
knæbukser, forskellige sølvknapper og en elegant æske drejet af elfenben. Montrens overskrift
var ’Close up’, som også var en yndet overskrift i modeblade fra 2011, hvor man gik tæt på
forskellige accessories. Fodtøjet og vifterne fik en samlet genstandstekst i ”modebladet”, og
den lød sådan her: ”Stylespecialisterne har stillet skarpt på feminine flotte træhæle overtrukket
med det tyndeste skind. Tøflerne er behagelige med rødt silkefløjl og skindsål og silkeskoene
er til mere formelle lejligheder. Matchende sølvspænder kan købes ved byens guldsmed. Vifter
er et kapitel for sig i en feminin livsstil. Du kan købe dem i de hotte boutiques i København
eller direkte hos viftemageren. Vælg silkevifte model 1750’erne med gulddecor på elfenben
og gouchemaleri eller en 1790’er-vifte med benstel og silkeblad med trykt decor. Begge med
pailletter.” 9
De øvrige montrer havde overskrifter som ’Accessories der fuldender dit look’, ‘Trends’ og
’Uundværligt på rejsen’, ’Jagtsæson’ og for montren med eksklusive tobaks-accessories fra
1700-tallet, var overskriften ’Tobak er hot.’ Hot forstået som varmt og på mode, hvilket kan
være svært at forstå i dag, hvor rygning er blevet politisk ukorrekt. Teksterne blev trykt i et lille
magasin på glittet papir med et layout som et modeblad. Disse magasiner hang på montrerne og
bliver solgt i Butikken i Den Gamle By.
Et par borgerstands tøfler fra Skanderborg
Tøflerne eller pampusserne, som de også hed i samtiden, 10 var det ældste eksempel på fodtøj
i udstillingen. De stammer fra anden halvdel af 1700-tallet, formodentlig fra 1750’erne eller
1760’erne, hvor fine tøfler stadig var populære. Især som indendørs beklædning. Skifter, det
vil sige boopgørelser, fra den tid kan fortælle om socialt niveau. Anna Slåthugger, som døde
allerede i 1735 i Aarhus, ejede et par røde fløjlstøfler. 11 Annas tøfler har formodentlig haft
spidse snuder, der vippede lidt op og en noget kraftigere hæl end Dragtjournalens Favorit.
6 Søndergaard: 1997, s. 143.
7 Den Store Danske Encyklopædi, bd. 6, 1996, s. 628.
8 Søndergaard: 1997, s. 130.
9 Mathiassen: 2012, s. 10.
10 http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Pampusse&query=pampusser (Accessed 16. januar 2013).
11 Lorenzen: 1975, s. 55.
50