Dragtjournalen - årg. 7 Nr. 9 2013 (PDF - 2,1mb) - Dragter i Danmark

Dragt og sko i yngre bronzealder og ældre jernalder
Der er i de danske tørvemoser fundet en lang række sko, som er dateret til yngre bronzealder
(1100-500 f.Kr.) og ældre jernalder (500 f.Kr.-400 e.Kr.). Disse fund giver et detaljeret indblik
i forhistorisk skokonstruktion og skoproduktion 2 . Skoene består hovedsagelig af et enkelt
stykke hud eller skind uden en separat sål, som blev foldet rundt om foden, men som oftest
har de en hælsøm. Skoene blev holdt på plads om foden ved hjælp af lædersnører, og fra tid
til anden ses mindre tilføjelser til det overordnede design såsom indsnit, en pløs eller indsatte
kiler. Desuden var det almindeligt at forbedre pasformen med udskårne huller og tunger, eller
sammensyninger. Denne fleksible konstruktion indebar ingen speciel tilskæring eller forarbejdning
til højre og venstre sko, men slidmærker viser, at skoene efterfølgende blev gået til som
venstre- og højresko. Der ser heller ikke i denne periode ud til at være forskel på mands- og
kvindefodtøj, og børnefodtøj er af samme type blot mindre. Der findes fra de danske moser
flere end 20 sko, hvoraf de otte udgør par 3 .
Generelt sker der i den tidlige del af jernalderen en markant ændring i dragtens udseende og
de tekstiler, som man anvender, set i forhold til tidligere tider. Et gennemgående træk ved dragter
fremstillet af tekstil i førromersk jernalder (500-1 f:Kr.) er, at de stort set blev gjort færdige
på væven, og efterfølgende draperet omkring kroppen. Tekstilerne produceret i denne periode
er, modsat dem vi kender fra ældre bronzealder, ikke egnet til at klippe og sy i. De rektangulære
såkaldte slå-om klædninger blev båret af både mænd og kvinder, og dette unisex-koncept
genfinder vi både i skodesignet og blandt mange andre dragtdele, som er fremstillet af skind.
Særlig fra førromersk jernalder er der bevaret et ganske stort antal skinddragter såsom kapper,
kilte, tunikaer, huer, bælter og tasker, som viser, at skind var en vigtig ressource i dragten. Generelt
er beklædningsgenstande i skind dog fremstillet i en helt anden produktionstradition end
tekstilerne. Syning og kompliceret mønsterkonstruktion var velkendt for disse håndværkere 4 .
Mens tekstil- og skindproduktionen således udviklede sig forskelligt i løbet af bronzealderen
og den tidlige del af jernalderen, ser det ud til, at netop skodesignet forblev stort set uændret
langt ind i jernalderen. Videre dukker en lidt mere åben skotype op, som dog er konstrueret på
fuldstændig samme måde, som de mere lukkede sko. Denne skotype er fundet i Havndal Mose
nær Viborg i Midtjylland og i Store Borremose i Nordjylland. Selvom denne mere sandalagtige
konstruktion kan være inspireret af samtidigt romersk fodtøj, afslører forarbejdningsmetoden,
at de er lokalt fremstillede. At der er tale om en særdeles sejlivet designtradition, viser den vel-
2 Hald 1972; Andersen et al. 2011; Mannering & Lynnerup i tryk.
3 Mannering et al. 2009.
4 Mannering 2011.
6
F ig. 4.
En velbevaret højresko fra
Borremose i Nordjylland. Skoen
er en af de få, som er syet sammen
af flere dele. Den er lavet af et
cirka 3 mm tykt stykke koskind,
som har fået fjernet hårene.
Skindets kødside er vendt indad.
Skoen er C14 dateret til 46 f.Kr.-
115 e.Kr, det vil sige overgangen
mellem førromersk og ældre
romersk jernalder. Fundet tilhører
Vesthimmerlands Museum (©
Roberto Fortuna, Nationalmuseet).