Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

Fra søndagskirke til hverdagskirke
– Hillerød Provsti er ikke, hvad det var engang
Bogstavelig talt – i forbindelse med strukturreformen – er Farum Kommune
og Sogn flyttet »hjemmefra«, og Skævinge Kommunes fire landsogne er flyttet
ind sammen med Uvelse. Hermed voksede provstiet fra 16 til 20 sogne
plus Frederiksborg Valgmenighed, så vi i dag har 20 kirker i stedet for 17.
Men også i en anden forstand er Hillerød Provsti ændret. For 50 år siden
havde Hillerød, Allerød og Farum hver én bykirke. I Hillerød deltes to
sogne ganske vist om Frederiksborg Slotskirke, men ellers var provstiets tre
store byer identisk med sognet og kirken. Tilflytningen til byerne og de
heraf følgende kraftige byudvidelser, der for alvor tog fart i 60’erne, førte
hurtigt til ønsker i alle tre byer om nye og flere kirker. I tilbageblikket var
det en imponerende kraftanstrengelse både menneskeligt og økonomisk, at
det på disse få år lykkedes at etablere hele seks nye kirker.
Engholm og Grønnevang måtte i mange år leve kirke- og menighedsliv i
vandrekirker, men i dag står de seks nye kirker der, smukke på hver deres
måde – udtryk for tidens arkitektur, men alle fyldt med menneskeliv og
Af provst
Jørgen Christensen
kristenliv. Præstevang Kirke, 1962. Ullerød kirke, 1972 (overtaget fra valgmenigheden
og siden udbygget). Stavnsholtkirken, 1981. Hillerød Kirke,
1987 (ombygget og udvidet kirkegårdskapel). Engholm Kirke, 1994. Grønnevang
Kirke, 2008. Med disse kirkebyggerier blev fire nye sogne udskilt og
fik eget menighedsråd.
Jeg skal ikke trætte læseren med tørre tal om befolkningsudvikling, medlemsprocenter
og økonomi. Disse nye kirker er rigelig dokumentation for
det dynamiske engagement, der har præget menighedsråd og Hillerød
Provsti i hele perioden.
FRa kiRkE tiL SoGnEGåRd
Karakteristisk for provstiets seks nye kirker er, at de ikke blot er kirkehuse,
men menigheds- og kirkecentre, hvor menighedslokaler og kontorfaciliteter
er en integreret helhed med alle de muligheder, det giver. Hvor menighedslokalerne
indtil 1960’erne stort set var identisk med præstegårdenes
konfirmandstuer, vidner både de seks nye kirkecentre og bygning og indretning
af sognegårdsfaciliteter i yderligere 11 af provstiets sogne om en tidstypisk,
men alligevel radikal ændring i kirke- og menighedsliv. Det er i en
moderne kirke ikke nok at have en kirke og et konfirmandundervisningslokale,
hvis sognets mangeartede aktiviteter for børn, teenagere og voksne
skal kunne rummes. De fleste af os tager det vel som en selvfølge i dag, men
for bare 50 år siden havde stort set ingen sogne andet end præstegårdens
konfirmandlokale. I dag mangler kun tre af provstiet sogne (alle tre er tosognspastorater)
menighedslokaler i umiddelbar nærhed af kirken.
FRa SøndaGSkiRkE tiL HVERdaGSkiRkE
De fysiske rammer afspejler, hvordan kirkens tilbud i de sidste årtier har 115