Læs årbogen (pdf) - helsingoerstift.dk

vores kirker: menighederne. Menigheden er langt fra en éntydig størrelse.
Tværtimod. Mangfoldigheden er stor, og det synes jeg er godt med den
folkekirke, vi har i dag.
Folkekirken som institution sikrer en enestående stabil relation mellem
kirken og befolkningen. Jeg tror, man samtidig skal have for øje, at en menighed
altid kun er en generation fra at uddø. Der skal med andre ord altid
tænkes i fornyelse. Vi skal åbne vore mentale døre for nye generationer.
Det er vigtigt at bygge menigheder. Jeg har valgt her at fokusere på udfordringen
med at engagere og lede frivillige personer, der er »committet« til
et arbejde i tilknytning til den lokale kirke. Det kan være unge mennesker
i en ungdomscafé eller ældre i en genbrugsforretning. Det kan være børn i
et børnekor eller voksne i et socialt værested. De frivilliges nærvær i Lyngby-Taarbæks
kirker og menigheder giver nemlig samtidig en god pejling af
folkekirkens fremtid i et lokalområde som vores.
Jeg tror, at i en kirke går vejen til frivilligt engagement for mennesker i alle
aldre via god ledelse. Det er ledelse, der motiverer til og skaber rum for, ja,
netop engagement og »commitment«.
SkaL FRiViLLiGE LEdES?
Der hersker mange forestillinger om ledelse af frivillige, bl.a. at frivillige
hverken kan, vil eller skal ledes. Erfaringen viser imidlertid, at kirkerne skal
arbejde med, hvordan man bedst udfordrer frivillige til at engagere sig i den
lokale kirke – og hvordan man ønsker at lede dem. Men er det muligt at lede
frivillige uden at underminere vilkårene for det frivillige engagement? Jeg vil
stille nogle spørgsmål og pege på, hvordan man kan bygge menigheder ved
at motivere frivillige til at engagere sig – og gøre det gennem god ledelse.
LEdELSE – HVad ER dEt?
Ledelse drejer sig dybest set om at tage ansvar for en helhed. Derfor kan
ledelse foregå alle steder og på alle niveauer i en gruppe – også i en kirke.
Ledelse handler nemlig sjældent om at styre og bestemme. Det drejer sig
derimod om at vise en retning og skabe rammer for, at andre – f.eks. frivillige
– kan udfolde sig. Der skal med andre ord være plads til den frivilliges
egen forståelse af funktioner og opgaver.
Frivillige grupper i tilknytning til kirkerne er typisk demokratisk opbygget.
Der udbetales ikke løn til de frivillige, og der er ingen sanktionsmuligheder.
På den måde er lederens rolle i forhold til frivillige anderledes end i en offentlig
eller privat virksomhed. Undersøgelser viser på den anden side, at
selvledende ansatte i moderne organisationer godt kan sammenlignes med
frivillige medarbejdere, bl.a. i kirkerne og i kirkelige foreninger og grupper.
Hvad har de da til fælles? Ja, de har bl.a. et engagement og en udpræget
grad af selvstændigt initiativ til fælles. Det er deres »drive«. Og det »commitment«
skal ledes uden at tage initiativet fra medarbejderne. Ja, medarbejderne
skal snarere anerkendes for og styrkes til at tage initiativ og ansvar.
Man kan kalde det en win-win-situation, hvor begge parter får glæde af det.
Både den frivillige og den ansvarlige ledelse af det kirkelige arbejde.
FRiViLLiGt »CoMMitMEnt«
Udgangspunktet – når en ledelse vil facilitere en proces med frivilligt
»commitment« – er den frivilliges egne ønsker og behov samt gruppens
bærende idé, dvs. selve sagen, f.eks. en spejdergruppe, en ungdomscafé, en
genbrugsforretning, et sangkor, et værested, en højskole. Når de frivillige
skal udmønte de grundlæggende værdier og den bærende idé i den praktiske
hverdag, skal de være i stand til selv at bære dem ud i livet. 123